591165550

Hielp, som han har særdeles Lyst til, da man har sagt ham: naar han først var dette, kunde han vente i det ringeste at blive Gravere. Jeg kan kun give ham en slet Trøst, da han har været Borger og Handelsmand, som man saa let kan blive i disse Tider; men uheldig, som andre flere; og man hielper kun sielden saadanne, naar de har været saa ærlige at de ere fattige; og des­ uden er han, som de vel (uden jeg har nødig at sige dem det) kan tænke, mine Herrer, en gammel Dreng. Hvad skal jeg da giøre? Som de seer, er jeg forlegen med ham; og lade ham saaledes løbe, var jo ganske uforsvarligt, da han har tient mig ærlig og tro, saalænge jeg kunde bruge ham; men nu ere vi næsten lige rige. Endelig til al Lykke faldt det mig ind at spørge ham, om han ingen Pas eller Skudsmaal havde fra sine gamle Herrer? Svaret var: Nei, han havde aldrig begieret nogen, og troede ikke, at han behøvede noget, da han havde sit Borgerskabs Brev, som han ærlig og redelig havde maattet betale, som billig var, og desuden altid giort Rede og Rigtighed for sig, som en ærlig Mand, og til­ lige var hans Navn saa almindelig bekiendt, at han troede det var ham nok, da han allene søgte borgerlig Bekiendtskab. Jeg blev glad, som de vel kan tænke, og ønskede ham megen L yk k e , uagtet (imellem os) mine Herrer, jeg vil ikke mistrøste ham, er jeg bange, han bliver bedragen. Jeg var allene fornøiet, at han ikke vilde giøre sin Lykke ved Hoffet, eller i det juridiske F ag , og forsikrede ham, at jeg altid skulde tage ham i min Beskyttelse, saavidt det stod til mig, og fandt han ingen anden Ledighed, kunde han uden Bekymring vende tilbage, og jeg var villig at dele min Lykke med ham. Dermed gik han, og jeg , saavelsom min Kone (det kan jeg oprigtig sige dem) vare meget bekymrede, at han kom tilbage uden Hielp. Hermed nok, hvem veed hans Lykke? Verden er dog vel ikke saa ond, som man troer.