591165550

mere end menneskelig Viisdom udfordres til Opreisning. Æ d le , dyrebare Prinds! Borgernes og Rigernes store Haab; bed Kongen, Din og vores naadige Fader, at et trykkende Onde ikke ødelægge os; søg hans Raad, og arbeid med ham; den store Skabere og Bestyrere for­ lene Dig Viisdom, ærlige, dydige, forstandige og uegen­ nyttige Raadgivere, det ønske hver ærlig Dansk og Norsk, Landet og Staden bliver velsignet, og enhver raabe af Hiertet: Længe leve Kongen, hans Søn og deres ganske Slægt. Afsked i Steden for Pas. Jeg har nu næsten i tvende Gange hele 24 Timer studeret paa, at give min gode gamle ærlige Ven et A f­ skedspas, da han har besluttet at forlade m ig, og prøve sin Lykke, thi han heder Borgervennen, og har nu næsten i 10 samfulde Aar staaet i min Tieneste, og det koster mig (det kan de troe) megen Kummer at lade ham gaae; men hvortil skal jeg bruge ham, og at give ham et Skuds- maal, som han fortiener, det koster Hovedbryd. Jeg har begyndt som sædvanlig, og Skik og Brug er: Nær­ værende N. N ., og sluttet som de vel kan tænke, med Recommendation til alle forekommende Høie og Lave; men jeg har atter hundrede Gange forandret det, da jeg betænkte, det kunde lidet nytte min Ven, og tilligemed var det saa gammeldags, at saadant Sludder staaer kuns lidet til Troen, og er mere en Sædvane end nyttig; da man allene seer deraf, hvem den eller den har havt den Ære at tiene, og hvem har ikke saa megen Levemaade i disse Tider, at han jo giver den største Skielm et saa­ dant Afskedspas, for, som det hedder, at blive ham qvit paa en honet Maade. Da jeg nu hverken har, eller kan vente, at faae Stemme i Raadstuen, og min Ven er des­ uden lidt mere end Tiener, kan han ikke engang vente at blive Raadstue-Betienter eller Politie-Tiener ved min