591165550

sin Høihed, med al sin Magt, og undersøg et tænkende Øieblik: den usle Betler ved Ledet, opgivende Sielen paa et Bundt Straa, hvor nogle elendige Pialter ere alle Eiendommene, og det store og uendelige Viisdoms Dyb bliver dunkel, Philosophen taber sig i Tankerne, Actisten standser, og den bydende Monarch, saavelsom Betleren, ere forsvundne, Verden beholde allene Eftermælet, at bedømme deres Værd. Skaberen bestemt Maalet, ikke Millioner, ingen menneskelig Magt formaae at kalde dem et Øieblik tilbage, den oplyste Verden, Borgeren, Bonden, saavelsom Betleren, veed de ere ikke mere unyttige, de kiende deres Værd, og Menneskets ædle Bestemmelse. Tyrannie har altid været det tappre Norden utaalelig, enhver kiender deres Konges milde Regiering; den For- urettigede, Fortrængte og Undertrykte er overbeviist, at ikke Regenten, men Egennyttighed under Ondskabs smigrende Maske, ere Redskaberne, der foraarsager deres Onde, der giør Byrden utaalelig; og hvem, uden Du, dyrebare Prinds! antager deres Sag, naar den egennyttige smigrende Ondskab, stolt af sine Patroner med sine Venner, bliver den Klagendes Dommer; understaaer han sig at gaae videre, og indgiver Klage, sendes den ufor­ tøvet til Undersøgelse, han bliver tiltalt, og afviist med Foragt, Misfornøjelse indfinder sig, og det store Bud lyder med Stormklokken: Høit er Herre-Bud, men høiere er Guds Bud, der har unægtelig skabt Mennesket til Frihed, og indprentet Naturens Lov. Trætter og Ruiner blive almindelige, Fattigdom indfinder sig, Fortvivlelse driver til Udsvævelser, og den sande Agtelse tabes ved F'oragt. Den virksomme, duelige og ærlige Borger bliver Bedrager og Forbryder, Uretfærdighed og Bedragene spiller Mester, endog paa en Tid, da Fred og Rolighed, Frugtbarhed og Guds overflødige Velsignelse, Konster og Videnskabers Udbredelse, Fabriqvers Anlæggelse, Pakhuses Opbyggelse, under den mildeste Regiering, burde aabne os Kilder til at samle Skatte, og leve glade. Den sande borgerlige Rolighed er tabt; Handelen,