591164554

have saa stor en Fond, at den aldrig kunde gaae under, og det lige indtil Rygtet om dens befrygtede Undergang blev udspredt, hvilket Rygte endogsaa næsten overalt blev under­ kastet megen Tvivl. I denne Betragtning bar man holdt for tjenligt, strax i Indledningen at underrette Publicum om de vigtigste Feil, som liave været Aarsag til Forandringen, saa meget mere, som de erc af den Beskaffenhed, at Enhver, naar ham kun gives Anledning derpaa at agte, let indseer, at de cre væsentlige Feil, og som man, ved at vise, hvorledes de ved den forandrede Indretning cre forbedrede, kan gjore sig Haab om at tilveiebringe samme, om ikke større, dog lige Tillid, som den forrige Indretning har havt.“ Feilcn bestod simpelthen deri, at man havde ansat en uden Hensyn til Alderen gjeldende Indskudspriis, idet Pensionen blev bestemt til 40 pCt. af Indskuddet, og derhos ved andet Ægteskab kun halvt Indskud, en Priis, der efter allerede da tilstede­ værende Erfaringer var meget for lav. Commissionen bragte derfor en ny Fundation i Forslag, hvorved Kassen, der fik Navn af „den almindelige Enkekasse14 — Borncforsorgclsen, der kun havde været lidet søgt, opgaves — erholdt en efter Mortaliteten beregnet Tarif, hvorved Suss- m ilch s Mortalitetsliste benyttedes. Denne var forfattet af Lous og Bugge i Forening med Commissionens Medlem Ilo rre b ow ; Beregningsmanden, der var den af H a lle y angivne, kan sees af et Skrift betitlet „Zuverl&ssiger Bericht von der bey Anlegung der neuen allgemeinen Wittwen-Kasse angenommenen Theorie und gebrauchten Rechnungs-Art, Copen- hngen 1778.“ I dette Skrift, der i Anledning af en Kritik af Syndicus Guden i Hannover var forfattet af Lous og trykt paa Enkekassens Bekostning, omtaltes, foruden S tlss- m ilclis, ogsaa de efter svenske Erfaringer af W a r gen tin dannede Mortalitetslister, der angive Levesandsynligheden for Qvindekjonnet, hvad Erfaringen senere paa det Bestemteste har bekræftet, noget større end for Mandkjønnet. Men •Stissmilchs Tavler havde dengang vundet en vis Aner-