591164554

faderligen end Institutets Fond, har desuden en Hjemmel for sig, som Referenten neppe vil forkaste. T e te n s siger nemlig i sin Beretning om Enkekassen 1797 Pag. 42: „Im Fali em U e b e rs c h u s z gefunden ist, kann man sich wolil b e ru h ig e n ; a b e r im G e g e n th e il is t es n o th ig , die S aclie niiher zu u ilte rs uclien, um bei Zeiten die erforderliclien Abiinderungen zu treffen.” Dette „man“ kan her kun betyde den kongelige Direction; men netop fordi denne saa vægtige Autoritet har raadet sine Colleger til at berolige sig, naar det fulgte System giver Institutet et Overskud, har Publicum Grund til ikke at berolige sig ved den kongelige Directions Nidkjærhed for Institutets Sikkerhed og Tarv. Det er fuldkommen sandt, at Direc- tionen i 1785, da den troede at have opdaget, at Indskud­ dene vare for smaa, strax bevirkede deres Forhoielse; men naar man deraf vil slutte, at Directionen vil bevirke Ind­ skuddenes Nedsættelse, saasnart disse maatte befindes at være for store, saa er man maaskee Mathomatiker, men vist ikke Mcnneskekjender, og saa maa man antage, at en Hoved - forandring siden T e te n s ’s Tid er foregaaet hos dem, der ellers modsætte sig enhver Hovedforandring. Naar Refe­ renten sluttelig siger, at han „ikke anseer det omtalte Institut som uforbederligt,” eller at det skulde „have en saadan Fuldkommenheds-Egenskab fremfor alle andre menneskelige lod­ ninger;” men at han blot „taler mod den Anskuelse, at en Hovedforandring nu bu rd e s k e e ,” saa maae vi henvise til Skildringen af den ægte Conservative, som vor Ven Z. har leveret (Bind I Pag. 477), og troe ikke at beliove nærmere at gaae ind lierpaa. Det lille Ord „nu” er de Conservative en stor Torn i Oinene. Det er imidlertid at ønske og haabe, at Stænderne ville antage sig dette for­ fulgte Ord, og at de ogsaa med Hensyn til Enkekassen ville varetage N uets Interesse.