591164554

I KJØBENHAVN

1775 - 1845 .

H I S T O R I S K U D S I G T

AF

CHR. JURGENSEN. r

(Forfattet og udgiven efter Finantsministeriets Ordre.)

KJOBENIIAVN. I G O MM I S S I O N IIOS J A C O B BUND .

TRYKT HOS J 11. S C H U L T Z .

13GO.

Ncdenstaaende historiske Udsigt over den almindelige Enkekasses Virksomhed er foranlediget ved dennes Ophor som selvstændigt Institut. Den skal derfor nærmest holde sig til de Momenter, som dermed staae i Forbindelse, og saaledes fortrinsviis være en Fremstilling af de Foranstaltninger, der saavel ved Kassens Oprettelse som under dens Bestaaen have været trufne for med Hensyn til Mortaliteten at sikkre dens Soliditet og fjerne Fare for Garantiet, og af dem, der i samme Øiemed have medfort dens Ophor. Denne Side af Kassens eller dens Bestyrelses Virksomhed synes ogsaa at være den, der især har Interesse, efterdi det navnlig er Historien herom, der kan være lærerig for Fremtiden. Vel er der andre Sider af samme, der ikke mangle endog betydelig Interesse; den hele Række af Bestemmelser om Indskudspligten, for hvilke maaskee velbegrundede, maaskee misforstaaede humane Hensyn ligge til Grund, kunde saaledes foranledige endeel Betragtninger; men disse staae i Forbindelse med meget Andet, der dog ingenlunde her kunde finde Plads. Af ikke ringe Interesse vilde ogsaa den Indflydelse være, som de forskjellige Bevægelser i Pengeforholdene, navnlig i Aaret 1813 og i Nærheden af samme, have udovet paa Enkekassen; men dette staagr i Forbindelse med en nærmere Betragtning af den Maade, hvorpaa Enkekassens Capitaler i særegne Øiemed have været anbragte, hvilket heller ikke her kan komme til Omtale; som rene Fluctuationer i Pengeforholdene, for hvilke

enhver Forsorgelses-Anstalt er udsat, afficere de vel dennes Formue, men ere uden Indflydelse paa hvad der i Tiden sikkrer dens Soliditet eller forbereder dens Ruin. Det er »aturligviis herpaa, at Opmærksomheden ved et Institut som Enkekassen stedse fortrinsviis maa være rettet, og mere eller mindre har dette ogsaa ved denne været Tilfældet; de Tids­ punkter, hvor dertil sigtende Undersøgelser og Prøver ere iværksatte, og derved foranledigede Foranstaltninger trufne, ere derfor Ilovedmomenter i Kassens Historie, hvortil følgelig dens Fremstilling skal slutte sig. I. Den almindelige Enkekasse afløste den under 22 Mai 1739 under kgl. Garantie oprettede Pensions-Kasse for Land- militair-Etatens Enker og Børn, der det følgende Aar blev gjort almindelig for alle Stænder. Skjondt noget, forbedret i Aaret 1757 blev den kun af kort Varighed, og allerede under 11 Fcbr. 1773 nedsattes en Commission, bestaaende af A. P. B e rn s to rf f, I. G. M oltke, H o rreb ow m. fl. hvem det blev paalagt at gjennemgaae en af Stiftamtmand 0 ed er forfattet Plan til en almindelig Enkekasse, samt at afgive Betænkning om „hvorledes den militaire Enke-Kasse 1 Henseende til dens nuværende Forfald paa bedste Maade kunde kommes til Hjelp.“ Man begyndte med at undersøge den militaire Pensions-Kasses Tilstand, men inden man dermed var kommen tilende var O eder bleven Landfoged i Oldenburg, hvilket synes at have været en velkommen Ledighed til at opgive hans P lan, der betegnes som meget impliceret, endskjondt grundet paa en vel udtænkt og passende Theorie. I Commissionens Forestilling af 28 Juni 1775 forekommer følgende Yttring, der er saameget mærkeligere, som den, efter hvad senere Erfaring viste, med nogen Modifieation kunde gjentages om den Enkekasse, man dengang oprettede. „Det er bekjendt, at den militaire Enkekasse har fundet Bifald hos Publieum, saa og almindelig været anseet for at

have saa stor en Fond, at den aldrig kunde gaae under, og det lige indtil Rygtet om dens befrygtede Undergang blev udspredt, hvilket Rygte endogsaa næsten overalt blev under­ kastet megen Tvivl. I denne Betragtning bar man holdt for tjenligt, strax i Indledningen at underrette Publicum om de vigtigste Feil, som liave været Aarsag til Forandringen, saa meget mere, som de erc af den Beskaffenhed, at Enhver, naar ham kun gives Anledning derpaa at agte, let indseer, at de cre væsentlige Feil, og som man, ved at vise, hvorledes de ved den forandrede Indretning cre forbedrede, kan gjore sig Haab om at tilveiebringe samme, om ikke større, dog lige Tillid, som den forrige Indretning har havt.“ Feilcn bestod simpelthen deri, at man havde ansat en uden Hensyn til Alderen gjeldende Indskudspriis, idet Pensionen blev bestemt til 40 pCt. af Indskuddet, og derhos ved andet Ægteskab kun halvt Indskud, en Priis, der efter allerede da tilstede­ værende Erfaringer var meget for lav. Commissionen bragte derfor en ny Fundation i Forslag, hvorved Kassen, der fik Navn af „den almindelige Enkekasse14 — Borncforsorgclsen, der kun havde været lidet søgt, opgaves — erholdt en efter Mortaliteten beregnet Tarif, hvorved Suss- m ilch s Mortalitetsliste benyttedes. Denne var forfattet af Lous og Bugge i Forening med Commissionens Medlem Ilo rre b ow ; Beregningsmanden, der var den af H a lle y angivne, kan sees af et Skrift betitlet „Zuverl&ssiger Bericht von der bey Anlegung der neuen allgemeinen Wittwen-Kasse angenommenen Theorie und gebrauchten Rechnungs-Art, Copen- hngen 1778.“ I dette Skrift, der i Anledning af en Kritik af Syndicus Guden i Hannover var forfattet af Lous og trykt paa Enkekassens Bekostning, omtaltes, foruden S tlss- m ilclis, ogsaa de efter svenske Erfaringer af W a r gen tin dannede Mortalitetslister, der angive Levesandsynligheden for Qvindekjonnet, hvad Erfaringen senere paa det Bestemteste har bekræftet, noget større end for Mandkjønnet. Men •Stissmilchs Tavler havde dengang vundet en vis Aner-

kjendelse, medensW a rg e n tin s Resultat ansaaes noget tvivlsomt, og Valget har rimeligviis derfor ikke truffet hans Lister, end- skjondt det naturligviis havde været det Forsigligstc, idet en for nogle enkelte Aldersforbindelser til Provo anstillet Regning havde viist (§ 29) at 100 Ild. Indskud gav over 1/'o Ild. mindre Pension, saa at Prisen blev over 5 lid. dyrere pr. 100 lid. Pension. Foruden det tarifmæssige Indskud havde alle saavcl militaire som civile Betjente at svare forste Maaneds Belob eller 8Vn pCt. af deres første og Forbedrings-Gager til Enkekassen, hvorimod andre Interessenter „til noget Veder­ lag1 herfor havde at erlægge et Tillæg af 10 pCt. af Ind­ skuddets Beløb. Commissionens Forslag approberedes under 19 Juli 1775, hvorefter den nye Fundation, der tillige forsynede Kassen med kongeligt Garantie, udkom under 30 Aug. s. A. Ihvorvel Ægteskabstilladelse, forsaavidt den behøvedes, gjordes afhængig af Indskud i Kassen, fastsattes dog ingen almin­ delig Indskudspligt for Embedsmændene, ligesom heller Ingen antoges uden tilstrækkelig godt Helbred. Endskjondt Fundationen af 30 Aug. 1775 fremtraadte som en Forbedring af den allerede bestaaende Kasse, blev dog denne allerede ved Resolutionerne af 25 Jan. og 16 Aug. 1782 afsondret fra Enkekassen og dens Udgifter henlagte under Skatkammeret. Allerede i Juni Termin 1782 var nemlig Kassens Fond fortæret, og en anstillet Beregning viste, at den til Pensionernes Afholdelse i Fremtiden nødvendige Sum belob sig til omtrent 1Ve Mili. Rd. Et Resultat, som det senere blev lettere at sammenligne med Erfaringen, var, at de tilbageværende Interessenter maatte uddoe i 53 Aar fra Kassens Ophor, d. e. indtil 1828, og at Garantiets hele Udgift i dette Tidsløb vilde uden Renter være omtrent 2 V 2 Miil. Rd. Men Erfaringen viste, at der endnu i 1835 levede 14 Enker og Tabet var til den Tid over 3 Mili. Rd. uden Renter. Beregningen var udfort efter de S tis sm ilc h -B au - m ann ske Tabeller, der kort efter bleve benyttede til en ny Indskudstarif for Enkekassen, og liiin Afvigelse, der vel neppe,

som man har troet, kunde forklares blot af manglende Op­ lysninger af Bogerne, er udentvivl at ansee som et af de Vink, der efterhaanden paaviste disse Tavlers Ulioldbarhed for en Enkekasse. I I . Kun 10 Aar hengik inden man ved en Opgjorelse af Kassens Status blev opmærksom paa, at den ved Tariffen ansatte Friis med Tillæg af 1ste Maaneds Gage eller 10 pCt. Recognition endnu var for lav. Man havde regnet efter S u ssm ileh s Mortalitetslister; men man havde efter antagne urigtige Forudsætninger indfort en uforholdsmæssig Rabat for den Fordeel, man antog Kassen vilde have af Koners Dod i Barselseng og af gjentaget Ægteskab. Desuden fandtes Tillægget af 10 pCt at være for lidet i Forhold til Embeds- mændenes Gage-Afgift. Man besluttede derfor at vende tilbage til den uforandrede af Lous beregnede Tabel, hvorved liiin Ulighed i Tillægget tildeels vilde hæves; men imidlertid havde Enkekassens daværende Bogholder J ø r g e n s e n , en dygtig og sagkyndig Mand, af egen Drift ved en mere møieommelig men noiagtigere Methode og med Afbenyttelse af de ved B aum an n forbedrede Sussmilchske Mortalitetslister beregnet en Tarif, der, ogsaa ved sin Overeensstemmelse med den omtrent samtidig af van D r a te in beregnede, syntes at burde gives Fortrinet. Tariffen indeholdt med Hensyn til det Rentetab, der foranledigedes ved Pensionens Udbetaling lialv- aarsviis, et Tillæg af 7a Aars Rente af det halve Indskuds­ beløb, eller, efter 4 pCt. Rentefod, 1 pCt. af det hele Beløb. Tillige forandredes dén tidligere Regel for Alderens Bestem­ melse, at man stedse regnede nærmeste Alder, derhen, at denne kun blev bibeholdt for Mandens Vedkommende, medens Konens Alder regnedes efter fyldte Aar. Anledningen hertil var, at Interessenterne benyttede liiin Regnemaade til deres Fordeel; denne Ulempe blev naturligviis ikke undgaaet; uden­ tvivl havde det været simplere og rigtigere, ligefrem at give

Medlem J. N. T e te n s , en iøvrigt noksom bekjendt sagkyndig Mand, hvem man neppe skulde troe, at Erfaringernes i'ette Forklaring kunde undslippe. Skriftet indeholder Resultaterne af en i dobbelt Henseende anstillct Proveberegning, deels en paa sædvanlig Maade anstillct Opgjorelse af Kassens Status, deels en Beregning over, hvad Pensionsudgiften vilde have været, hvis Dødeligheden var indtruffen efter Tabellerne. Førstnævnte Beregning gav følgende Resultat: Kassens hele Fond ved Udgangen af 1797 var 3 183 240 Rd. og bestod af 1) Pensionsfondet o: 2) Bifondet, nemlig 1ste Maaneds Gager, Re- cognition og andre Indtægter, med Fradrag af Administrations- og andre Omkostninger 29G 04G — 3 183 240 Rd. Kassens Debet var: 1) De actuelle Pensioners Værdi efter Tariffen 89G 410 Rd. 2) De eventuelle Pensioners Værdi............... 1 892 950 — Tilsammen. . . 2 789 3G0 Rd. Drages denne Sum fra Pensionsfondet.. 2 887 194 — saa faaes et Overskud a f . . . . . ............... 97834 Rd. T e te n s bemærker her strax (S. 34), at en efter Siiss- m ilchs Forudsætninger beregnet Livrente-Tabel er erkjendt at være for lav, og at følgelig det beregnede Debet for ac­ tuelle Pensioner bør antages for lille; men til Gjengjeld maa Registertallet af eventuelle Pensioner antages noget større end det Virkelige, saa at, siger han, „det Ene ophæver det Andet“ ; en Formodning, som staaer noget i Strid med en foregaaende Bemærkning (S. 22 Kote) og som han ogsaa modificerer ved den tilføiede Bemærkning, at Kassens hele Debet snarere er det forrentede Indskud . . . 3 G23 799 Rd. Pensionsudgiften, forrentet, 730 005 — ----------------- 2 887 194 Rd.

for lavt end for lioit anslaaet, livad den følgende Undersø­ gelse ogsaa synes at bekræfte. Men en anden Betragtning vilde forhoie Overskuddet i betydelig Grad. Indskuddene vare nemlig fra 1775—85 erlagte efter den ældre Tabel, og belob, forrentede til 1797, lidt over 1 GI7 000 Rd. Den nye Tabel er omtrent Vs hoiere; hvis den altsaa var bleven benyttet fra Begyndelsen, vilde Beholdingen have været Vs af liiint Belob, eller omtrent 323 000 Rd. større. Derved vilde Overskuddet stige til over 420 000 Rd , et Beløb, der er meget større, end livad T e te n s kalder den naturlige Risico, nemlig det Beløb, som en Forsørgelses-Anstalt efter Antallet af Indskud og andre Omstændigheder til enhver given Tid nødvendigviis sætter paa Spil, og som altsaa kan fremtræde som Overskud eller Under- ballance, uden at den antagne Mortalitet derfor kan siges at afvige fra den virkelige. Foruden dette Overskud havde Kassen tillige i Behold sit Bifond, som anført over 29G 000 Rd. Herved gjor nu T e te n s den ganske rigtige Bemærk­ ning, at dette Resultat siger hverken mere eller mindre, end, at hvis Mortaliteten i Fremtiden bliver overeensstcmmende med de ved Tabellernes Beregning antagne Forudsætninger, vil Kassen kunne opfylde sine Forpligtelser, og det tilstede­ værende Overskud forøges med Renter og Rentesrenter; men at en saadan Prøve kun er at betragte som de be- kjendte arithmetiskc Prøver, der vel træffe til naar Regnin­ gen er rigtig, men ikke ere tilstrækkelige til at bevise dens Rigtighed. Et fuldkomment Sammentræf er naturligviis al­ deles usandsynligt; men, foier han til, en Uovereensstemmelse indenfor Grændserne af den naturlige Risico, hvilken, beregnet efter de Regler han dertil i en særegen Afhandling har an­ givet, i dette Tilfælde belober noget over 50 000 Rd., kommer ikke i Betragtning. Efterdi nu Overskuddet langt overgaaer denne Størrelse, maa denne Uovereensstemmelse have sin Grund i en almin­ delig vedblivende Aarsag, hvilken T e te n s søger at efter­ spore ved den anden af ovennævnte Prøver, nemlig ved en

Sammenligning mellem det efter den antagne Mortalitet for­ ventede og det virkelig tilstedeværende Antal af staaende Ægteskaber og Enker, samt mellem den heraf følgende Pen­ sionsudgift og den virkelige. Af 5193 fra 1775 til Udgangen af 1797 optagne Ægte­ par skulde der efter Tabellerne være af staaende Ægteskaber 3 670; der var 3915; af E n k e r ..................... 751; der var 614. Var Mortaliteten truffen efter Tabellerne, saa havde Kassens Debet været for actuelle Pensioner 1 146 610 Rd. for eventuelle — 1727497 — tilsammen 2 874 107 Rd. Beløbet af de forrentede Indskud havde været uforan­ dret det samme som for, nemlig....................... 3 623 799 Rd. med Tillæg af ovennævnte....................... .. 323 000 — 3 946 799 Rd. Overskuddet havde naturligviis været Nul, følgelig maatte Udgiften have været Forskjellen mellem det sidstnævnte Beløb og Kassens Debet, altsaa.................................... 1 072 692 Rd. medens den virkelig kun var. ........................ 736605 — I denne mindre Pensionsudgift, der er fremkommen ved det ringere Enketal i Forbindelse med, at Enkernes Gjennem- snitsalder var 48 Aar, medens det kun skulde være 45 å 46 Aar, finder nu T e te n s Forklaringen af det fremkomne Over­ skud og han opkaster slutteligen det Sporgsmaal, om ikke denne Fordeel i Fremtiden vil gaae tabt. Dette Sporgsmaal besvarer han benægtende, idet han anseer Selskabet for et for Kassen fordeelagtigt udsøgt , deels paa Grund af Mæn- denes Sundhed ved Indtrædelsen, deels paa Grund af den ringere Mortalitet overhovedet, hvilket vel giver den tarif­ mæssige Livrente-Priis for lav, men derimod Enkepensionens Priis for hoi. Om det derfor end maa indrømmes, at den beregnede actuelle Pensions-Debet er for ringe, vil dog den

ringere Dødelighed vedvarende virke til Fordeel for Kassen. Men denne ringere Mortalitet er for T e te n s kun Re­ sultat af den anførte Betragtning om Selskabets Beskaffenhed ; den er, navnlig med Hensyn til den relative Dødelighed for de to Kjon, intet Erfaringsresultat. *) Det Eneste, der sikkert kan sluttes af den anstillede Mortalitetsregning, er at Koner­ nes Dødelighed har været ringere end antaget. Dette følger ligefrem af de anførte Tal; thi Summen af staaende Ægte­ skaber og Enker giver Totalantallct af levende Koner, følgelig skulde der efter det Ovenanførte have været 4421 levende Koner, medens der var 4529; eller, da Antallet af optagne var 5193, skulde Antallet af døde Koner være 772, medens det kun var GG4. Men dette Resultat er i Kassens Disfaveur, og tjener kun til at bevise, at det beregnede Debet for de actuclle Bensioner er for lavt anslaaet. Om nu Mændenes Dødelighed tillige er saamegct ringere end den antagnc, at Tariffen og følgelig Kassens Debet for eventuelle Pensioner omtiænt slaaer til, er endnu uafgjort. Men om end dette tin­ der Sted, er naturligviis Overskuddet blot tilsyneladende og foranlediget af den for lave Livrente-Tarif; for at Overskud­ det skulde være virkeligt, maatte Tariffen være ikke ubety­ deligt for hoi. Antages Mændenes Dødelighed omtremt be­ stemt ved Enkctallet alene, saa bliver Forholdet mellem Vir­ kelighed og Tabellernes Angivende som 82 til 100, medens det for Konerne er som 80 til 100;**) men dette er ikke nok *) Herved maa dog bemærkes, at T e te n s til sit Skrift har føiet ct Anhang, indeholdende nogle almindelige Bemærkninger om For- sikkrings-Anstaltcr. I disse findes i en Note S. 95 den Bemærk­ ning, at ved Enkekassen er Forholdet mellem det virkelige Antal Døde og det (efter S u ssm ilc li) forventede Antal for Mændene som 82 til 100 og for Konerne som 85 til 100. Men han lægger ikke videre Vægt herpaa. **) Den lille Forskjcl mellem dette og det af T e t e n s i den anførte Note givne Forhold kan være foranlediget derved, at de Enker, der have giftet sig igjen, cre udgaaede af Bøgerne over Enker.

til at bekræfte den Slutning, som T e te n s uddrager af Enke­ tallet alene i Forening med almindelige Grunde; og er Tariffen virkelig om end ikke meget for lav, saa er Konernes beviislig ringere Dødelighed tilstrækkelig til at forklare Overskuddet og gjorc det hele deraf uddragne Resultat illusorisk. Sporgsmaalet om Enkekassens daværende Status efter Mortaliteten kan iovrigt nu omtrent afgjores, efterdi man er i Besiddelse af en efter dens egne Erfaringer beregnet Tarif for Livrenter og Overlevelsesrenter. Disse Erfaringer strække sig vel over det hele Tidslob, Enkekassen har bestaaet; men da dengang omtrent Trediedelen af dette Tidsrum var for­ løbet, tor man vel antage, at denne Tarif giver Resultatet af en Regning efter Gjennemsnitstal med nogenlunde tilstræk­ kelig Noiagtighed. Efter T e te n s ’s Opgivende i det anførte Skrift var der nemlig ved Slutningen af 1797: Af Enker 614, hvis Gjenneinsnitsalder var 48 Aar og hvis Pension belob i Alt 78 7 OSV 2 Rd. Af Ægtepar 3915, hvis Gjennemsnitsalder var 46 og 38 Aar og hvis forsikkrede Pension beløb i Alt 438 462V2Rd. Da den anførte Tarif giver Værdien af resp. en Livrente og en Overlevelsesrente for de anførte Aldere 14.040 og 4.748 for hver Rd., saa bliver Debet for actuelle Pensioner.......................... 1 105 100 Rd. — for eventuelle — .......................... 2 081 800 — Tilsammen......... 3 186 900 Rd. Pensionsfondet var efter Ovenstaaende......... 2 887 194 — Altsaa Underballance. . . . 299 706 Rd. Vel havde denne Underballance været dækket ved de 323 000 Rd., som Pensionsfondet havde været større, ifald Indskuddene fra 1775—85 havde været erlagte efter den nye Tarif, men deels beroer denne Sum paa et temmelig løst Overslag, deels vilde Overskuddet selv derved være bragt ned under den sandsynlige Risico. I Virkeligheden var Under-

ballance allerede da tilstæde, efterdi Kassens hele Fond, Bi­ fondet iberegnet, nemlig 3 183 240 Rd. ikke var tilstrækkeligt til at dække Forpligtelserne. Det Illusoriske i den opgjorte Ballance træder nu ogsaa tydeligt frem naar man bemærker, at de til ovennævnte Livrente- og Overlevelsesrente-Værdier svarende efter S u s sm il oli og Enkekassens Tarif af 1785 ere resp. 11.291 eller med Tillæg af Vs = 0.375 for Udbetaling halvaarsviis og til Dodsdagen, 11.GG6, og 4.241. Selv med et Tillæg af 10 pCt. (Recognitionens Belob) bliver denne sidste kun 4.6G5 og opnaaer altsaa ikke den erfaringsmæssige Værdi. At iovrigt, T e te n s har overseet eller dog ikke lagt tilstrækkelig Vægt paa de foranforte Bemærkninger, uagtet de synes at tilbyde sig ret naturligt, er vel nærmest foranlediget derved, at Opmærksomheden for den Forskjel i Mortaliteten for de forskjellige Kjøn, der nu er fast Erfaring, og livor- paa det væsentlig kommer an, ikke dengang ret var vakt. IV . T e te n s havde fundet et Overskud, der betydelig over­ gik den naturlige Risico; den nærmere Undersøgelse af dennes Aarsag var anstillet deels til yderligere Beroligelse, deels for at gjore en gjentngen moisommelig Opgjorelse i længere Tid overflødig (S. 43) j han havde endelig i Slutningen af sit Skrift udtalt sig med saa stor Bestemthed for Tilstrækkeligheden af den Sus sm il chske Mortalitetstabel for en Enkekasse, at det vel neppe faldt Nogen ind efter disse Yttringer af en ret dygtig Mathematiker, dei’ desuden havde gjort Theorien af Forsorgelses-Anstalter til Specialfag, at drage Enkekassens Soliditet i Tvivl. Rimeligviis har dette i det Mindste for en Deel været Aarsag i, at man i lang Tid lod Alt gaae sin Gang, indtil Catastrophen i 1813 tilfoiede Enkekassen et be­ tydeligt Tab.

Det blev da under 10 Juni 1813 paalagt Commandeur W leug e l og Justitsraad M eyer, af hvilke navnlig den Sidste ligesom T e te n s besad speciel Sagkundskab, at undcrsogo Enkekassens Tilstand og at beregne det Tilskud af Finants- kassen, som Institutets Vedligeholdelse maatte udkræve. Dette Arbeide, der tildeels paa Grund af manglende Oplysninger om Kassens Formue først blev afleveret under 22 Juni 1814, medfortc ikke ubetydelige Vanskeligheder. Enkernes Af- og Tilgang var i Almindelighed ikke tilfort Protocollerne læn­ gere end til Udgangen af Aaret 1810, efterdi endeel Oplys­ ninger manglede. Protocollernes Angivende af staaende Ægte­ skabers Antal fandtes saa meget større end hvad en Morta­ litetsregning angav, at man betvivlede dets Paalidclighed og formodede, at en stor Deel Enkemænd havde forsømt at give Underretning om deres Koners Dod. En Opfordring herom blev frugtesløs. Man forsøgte da ved Mortalitetsregning at supplere det Manglende, men kom snart til den Overbeviis- ning, at Enketallet efter S u ssm ileh , beregnet indtil 1810 inch, var betydelig over det Virkelige. W a rg e n tin s Morta­ litetstavle gav et ringere Enketal, der omtrent stemmede med Antallet efter Bogerne, naar dertil foiedes de, der havde ind- gaaet nyt Ægteskab. Antallet af staaende Ægteskaber var ligeledes stærkt afvigende efter S iis sm ilc h , men omtrent overeensstemmendo efter W a rg en tin . Kegncdes 131, der havde indgaaet andet Ægteskab, som Enker istedet for som gifte Koner, saa gav det Hele følgende Sammenstilling *): Af 9260 optagne var til Udgangen af 1810 efter Siissm. Warg. Erfaring. Enker..................... 1 829. 1 706. 1 720. Ægteskaber . . . . . . 5 068. 5 597. 5 676. Erfaringen stemmede saa nær overeens med "YVa rg e n tin s

*) Imellem Tallene i Betænkningen og Bilagene findes nogle smaa Uovercensstemmelser, der dog erc uden mindste væsentlige Ind­ flydelse.

Tabellers Angivende, at man naturligviis maatte antage Mor­ taliteten nærmest udtrykt ved disse; man benyttede dem der­ for til at supplere Bogernes Mangler; men ikkedestomindre opgjorde man, — paafaldende nok — Kassens Status efter den S u s sm ilc h -B a um a n n sk e Livrente-Tabel og Enke­ kassens Tarif, fordi S u ssm ilch s Mortalitetslister nu eengang vare lagte til Grund. Havde man imidlertid benyttet hiin Sammenstilling til deraf at uddrage Antallet af dodc Koner, saa havde man faaet idetmindste en Antydning af, at Mændenes Dødelighed havde viist sig storre end Konernes. Lægges nemlig ovenstaaende Tal sammen, saa har man Silssm. Erf. Levende Koner............... G897. 7 39G. Optagne............................ 9 2GO. 9 2GO. Altsaa døde Koner. . . . . 23G3. 1 864. Følgelig var Forholdet mellem Antallet af døde Koner efter Erfaring og S u ssm ileh omtrent som 79:100. Antager man dette Forhold for Mændene omtrent som Forholdet mellem Enketallene, saa lindes det at være omtrent som 94 : 100. Da nu S ussm ileh antager Mortaliteten eens for begge Kjon, fremgaaer heraf, at Erfaringen angiver Dødeligheden stærkere for Mændene. Da T e te n s opgjorde Kassen, fandt efter det Ovenanførte sna­ rere det Modsatte Sted, maaskee paa Grund af Mændenes Helbred ved Indtrædelsen og den kortere T id , Kassen havde bestaaet. Opgjorelsen af Kassens Status var følgende. Kassens hele Formue, Bifondet eller Admi­ nistrationsfondet iberegnet, i Begyndelsen af 1813 i Rigsbankpenge S. Y................. 5 424 537 Rd.

Værdien til samme Tid af Rentetabet ved In- dulten....................... .............. .....................

391 100 — Altsaa Kassens Credit..................... 5 033 437 Rd. Transport. . . 5 033 437 Rd.

T ransport... 5 033 437 Rd.

Debet for Actuelle Pensioner................. 1 964 126 Rd. Eventuelle — ................. 2911 438 —

----------------- 4 875 564 —

Altsaa Overskud............. 157 873 Rd. Enkekassen var folgelig istand til uden Tilskud fra Statskassen at udrede Pensionerne med 1 Rbd. S. V. for hver Rd. D. C. — Det Capitaltab, Kassen havde lidt, helob sig, efter Directionens Opgivende i en Skrivelse af 13 Mai 1814, i 11 Decbr. Termin 1813 til 704 220 Rbd. Det Paafaldende i, at den med et saadant Tab endnu kunde have Overskud, forklaredes derved, at T e te n s i 1797 havde fundet et Over­ skud af over 97 000 Rd. foruden Bifondet 296 000 Rd., hvilke med Renter og Rentesrenter samt med Tillæg af Gagepro­ center og Recognitioner maatte frembringe et Overskud af omtrent 900 000 Rd. Det Illusoriske heri behover, efter hvad i det Fore- gaaende er bemærket, ikke nærmere at paavises. For at komme til Kundskab om, hvorledes Kassens Forfatning om­ trent har været paa den Tid, kan man som ovenfor anvende Tarifferne efter dens egne Erfaringer. Af de Regninger, der findes ved W le u g e ls og M eyers Betænkning, kan man slutte, at Enkernes Alder har været i Gjennemsnit 54 Aar, hvortil svarer en Livrente-Værdi af 12.302 for hver Rd.; det hele actuelle Pensionsbelob var noget over 200 000 Rd. De gifte Pars Alder har været i Gjennemsnit omtrent 50—43, for Mand og Kone resp., hvortil svarer en Tarifpriis af 4.758, medens Enkekassens Indskudstarif giver 4.102. Det even­ tuelle Pensionsbelob kan vanskelig umiddelbart udfindes, men dets Værdi er angiven til 2 91 1 400 omtrent, der, divideret med 4.102, giver et Pensionsbelob af omtrent 709 700. Regner man efter disse Data, saa faaer man Kassens Debet

for Actuelle . for Eventuelle 2 460 400 Rd. 3 377 000 — Tilsammen. . . 5 837 400 Rd. Credit var................................. 5 033 400 — Altsaa Underballance.. . 804 000 Rd. Denne havde vel ikke været dækket ved den tabte Ca­ pital; men den mindre Indtægt af 323 000 Rd., som Kassen i 1775—85 havde liavt, vilde, forrentet til Begyndelsen af 1813, udgjore omtrent 585 000 Rd. Dette i Forening med Tabet vilde have givet et Overskud af 485 000 Rd.; men da Bifon­ dets Indtægter i Begyndelsen af Kassens Virksomhed have været mere end tilstrækkelige til at dække Administrations­ udgiften, tor man antage, at Kassen, hvad ogsaa Mortalitets­ forholdene antydede, allerede dengang har liavt et virkeligt Tab ved Tariffen. Paa dette Sted bor ikke lades uointalt en Opgjorelse, der i 1822 fandt Sted til Tidspunktet 31 Decbr. 1813 i An­ ledning af Enkekassens Deling med Norge, hvorom nedenfor. Af de Protocoller herover, som findes i Enkekassens Archiv og indeholde detaillerede Opgjorelser for hvert Ægtepar og hver Enke, seer man, at der af danske var, idet Værdierne ere beregnede efter Su ssm ile li og Enkekassens Tarif: Antal. Pensionsbeløb. Værdi. Ægtepar........... 4 61 1 54S 388 Rd. 2 299 918 Rd. Enker............... 1 347 163 731 — 1597 988 — og af norske Ægtepar........... 1 506 149 507 — 621 378— Enker............... 465 * 48 172 — 466 901 — Tilsammen. .. 4 986 185 Rd. Kassens hele Fond v a r ............................ 5 633 061 — Altsaa Overskud.. . 646 876 Rd. Middelalderen findes ikke angiven, men benytter man den, der fandt Sted ved Aarets Begyndelse og neppe kan 2*

antages kjendelig forandret, ligesom den ogsaa nogenlunde stemmer med de angivne Værdier, og regner efter Erfaringerne, saa faaer man folgende Værdier for danske Æ gtepar................... . . .......... 2609000 Rd. E nk er............. ......................... 2 014 000 — for norske Æ gtepar.................................. 71 1 000 — Enker ........................ .............. 593 000 — Tilsammen. . . 5 927 000 Rd. Kassens F o n d ............................................. 5 633 061 — Altsaa Undcrballancen c irca... 294 000 Rd. Sammenligner man hermed Opgjørelsen til Begyndelsen af Aaret, saa seer man, at den betydelige Forskjel er foran­ lediget ved at Fondsbeløbet er steget i langt hoiere Grad end Kassens Debet. Sammenligningen bekræfter det fore- gaaende, ellers noget tvivlsomme Resultat, og viser, at Kassen i Aaret 1813 maa have havt betydelig Fordeel. V . Endskjondt den af W1 engel og M eyer anstillede Undersøgelse meget tydelig havde paaviist Uoverensstemmelsen mellem den ved Enkekassen indtrufne Dødelighed og den, der laae til Grund for Tariffen, blev dog dette upaaagtet, og ingen lignende Undersøgelse blev anstillct førend Kassens egne Erfaringer, kort før den ophørte med at tage Indskud, bleve benyttede til Beregningen af Tariffer, hvorefter en paa- lidelig Prøve kunde iværksættes. Ved de Prøver, der i Mellemtiden bleve anstillede, benyttedes stedse Livrentetabellen efter S u ssm ilch og Enkekassens Indskudstarif; et Misgreb, der paa en Maade var retfærdiggjort derved, at W leuge l og M eyer havde anvendt den ved deres Opgjørelse, uagtet de havde erkjendt Erfaringens nærmere Overeensstemmelse med den W a rg e n tin s k e Tabel. Den næste Opgjørelse af Kassens Status blev, som an-

ført, foranlediget ved dens Deling med Kongeriget Norge, og en folgende ved et betydeligt Tab paa Capitaler, der vare anbragte i Landeiendomme. Den førstnævnte Omstændighed medførte, efter den om den hele Sag under 20 Nov. 1830 nedlagte Forestilling, intet Tab, efter Directionens Mening maaskee snarere en Fordeel for Kassen. „Delingens Gjen- stand var Kassens Fond den 31 Decbr. 1813, nemlig 5 633 061 Rbd. Solv. Deraf erholdt den norske Afdeling 1 251 027 Rbd. Sølv*), hvorved den overtog Risico for 1506 Ægtepar, hvis eventuelle Pensioner beløb 140 507 Rbd. Sølv, foruden 465 Enker med det actuelle Pensionsbeløb 48 172 Rbd. Sølv.“ Capitaltabet var foranlediget derved, at omtrent 3 Miil. af Kassens Midler i smaa Summer indestod i Land­ eiendomme, især i Jylland, hvoraf en betydelig Deel maatte realiseres for resterende Renter og Skatter. Dets Størrelse angiver den omtalte Forestilling til 31 Marts 1826 at være 269 000 Rbd. Sølv. Under 19 April 1813 var der givet Tilsagn om Erstatning af den Kgl. Kasse for Tab ved Pengevæsenets Forandring, hvilket Tilsagn var blevet ube­ nyttet; en Opgjorelse af Kassens Status til 31te Marts 1826 blev nu foretagen for at komme til Kundskab om, hvorvidt den endnu efter dette sidste Tab kunde bestaae uden at benytte hiint Tilsagn. Med Forestillingen frcmlagdes Op- gjørelsens Resultat. Kassens Fond, Administrationsfonden iberegnet, var 5 296 355 Rd. Transport.. . 5 296 355 Rd. *) Det her Anførte er Forestillingens Ord. A f hvad der om denne Sag findes i Enkekassens Archiv kan man see, at det nævnte Fond blev deelt i Forhold som den tarifmæssige Værdi af hver Afdelings samtlige Forpligtelser ved Udgangen af 1813, og at det anførte Beløb er den Norge tilfaldende Andeel med Renter til 11 Juni 1820. Den under 14 Jan. 1822 nedsatte Commissions Slutningsact udfærdigcdes under 12 April 1823.

Transport... 5 296 355 Rd.

Dens efter S u ssm ilsch beregnede sand­

synlige Debet var

for eventuelle Pensioner.. . 2 743 607 Rd. for actuelle........................ 2567 997 —

------------------ 5 311 604 —

Altsaa Underballance. . . 15 249 Rd., en Uovereensstemmelse, der tydelig laae indenfor den naturlige Risico. Directionen antog imidlertid, at denne Underballance væsentlig var foranlediget ved Mangel af Oplysning om Koners Dod for Mændene, og at der, hvis denne kunde suppleres, vilde fremkomme et Overskud, der dog ved senere Tab (fra 1826—30) vilde mcdgaae, saa at Kassens Credit og Debet paa den Tid (1830) kunde antages at ballancere. Efter de Forestillingen vedlagte Bilag vil Enkernes Alder være i Gjennemsnit paa det nærmeste 58 Aar, deres hele Pensionsbelob er 286 432 Rd.; de gifte Pars Alder kan antages gjennemsnitlig i det mindste 50—43 Aar og Pensionsbelobet er 671519 Rd. Efter Erfaringerne, der give Livrente - Værdien for 58 Aar 11.035 og Pensions- Værdien 4.758, bliver Kassens Debet for actuelle Pensioner............................. 3 161 000 Rd. for eventuelle — ................................. 3 195 000 — Tilsammen.., 6 356 000 Rd. Fondsbelobet var....................................... 5296000 — Altsaa Underballance. .. 1 060 000 Rd. Man skulde efter det Foregaaende have ventet en større Underballance paa dette Tidspunkt; men endskjøndt Kassen i det her omtalte Tidsløb havde havt det ovennævnte Tab, har den udentvivl paa den anden Side ogsaa af forskjellige Omsætninger havt Fordeel. De foreliggende Data give ingen nøiere Oplysning i saa Henseende; men for blot at nævne en

enkelt Omstændighed, har Transactionen med Norge utvivl­ somt bragt en betydelig Fordeel derved, at Underballancen tillige blev deelt, idet man ved Enkekassens tarifmæssige Priis frikjobte sig for en Forpligtelse, der i Virkeligheden havde en langt større Pengeværdi. Beregner man efter de anførte Data og efter Erfaringerne Værdien af denne Forpligtelse til 31 Decbr. 1813, idet man antager Gjennemsnitsalderen som i foregaaende Afsnit at være for Ægteparrene 50—43 og for Enkerne 54, saa finder man som oven et Beløb af omtrent 1 304 000 Rd., der forrentet til 11 Juui 1820 udgjor 1 686 800 Rd., istedetfor hvilket man betalte 1 251 900 Rd., altsaa var den Fordeel, man opnaaede ved Delingen, 434 900 Rd. værd. VI. De til 1813 og 1826 anstillede Prøveberegninger havde viist, at uagtet Enkekassen havde tabt benved en Million Rd., havde den ikke blot stedse kunnet opfylde sine Forpligtelser — hvad der iovrigt vel kunde bestaae med Mangel paa Soliditet —, men der var, hvad netop Opgjørclserne gik ud paa at undersøge, efter de til Grund liggende Mortalitets­ forhold, ingen Anledning til nogen Betænkelighed for Frem­ tiden. Regningens Rigtighed forudsat, tilbyder altsaa den Slutning sig af sig selv, at enten er det efter Tarifferne be­ regnede Debet for lavt, hvorved Prøvernes Resultat bliver illusorisk, eller ogsaa er Enkekassen meer end tilstrækkelig sikker for Fremtiden, saa at dens Priser ere for hoie. Saaledes stillet er naturligviis Sætningen uimodsigelig; Pengetabets Virkelighed var jo constateret; at Kassens beregnede Debet skulde være for lav, faldt man ikke p aa ; man maatte derfor nødvendig­ vis antage Kassens Sikkerhed i Fremtiden uforholdsmæssig stor, og altsaa formode Tilstedeværelsen af et Overskud, der formedelst det for hoit anslaaede tabellariske Debet ikke kom

tilsyne. Man forklarede dette ved det anerkjendte Facturn, at Mortaliteten i Tidens Lob var aftagen, en Forklaring, der t. Ex. læstes i det dengang udkommende Ugeblad „Fædre­ landet" *) og den saaledes bestyrkede Overbeviisning om, at Enkekassens Priser vare for hnie efter de forandrede Mortalitetsforhold fremkaldte selvfolgelig Ønsket om at l'aae dem nedsatte. Berettigelsen af dette Ønske var heller ikke at nægte; thi selv om en Underballanee af den tabte Capitals Størrelse var fremkommen, kunde der være Sporgsmaal om Billigheden af at lade de fremtidige Interessenter betale for lioit for at dække denne; og saa meget mere var der altsna nu Grund til at bringe Tariffen i Overeenstemmelse med de gjeldende Mortalitetsforhold. Ønsket fandt, tilligemed et andet, Udlaan af Kassens Midler betræffende, sin Udtalelse i et Petitionsforslag til Stænderforsamlingen i Viborg, der under 14 April 183G stilledes af Kammerjunker L iittic h a u . Forslaget, der findes i den jydske Stændertidende for 183G 1ste Bække S. 8G ff., gik imidlertid kun ud paa at fremkalde aarlig offentlig Bekjendtgjorelse af Enkekassens Forfatning, hvorved man enten maatte komme til Overbeviisning om, at Indskuddene ikke kunde formindskes, eller foranlediges til, at Tabellerne bleve beregnede efter en for Indskyderne fordeel- agtigere Maalestok. Efter Sagens Behandling, hvorunder der indhentedes endeel Oplysninger fra Enkekassens Direction, androg Forsamlingen eenstemmig paa, „at der snarest muligt maatte gjores en fuldstændig Prove og Ballance, og at Resul­ tatet af samme maatte blive bekjendtgjort ved Trykken," samt at lignende Bekjendtgjorelser siden aarlig maatte finde Sted m. m. Petitionen blev ved Rescr. af 9 Aug. 183G tilstillet Enkekasse-Directionen for at forelægges til Afgjorelse.

*) Denne Artikel, der ogsaa nu ikke er uden Interesse, findes aftrykt nedenfor, Bilag I.

I Directionens Forestilling af 30 Jan. 1838 omtaltes en Op- gjorelse til 31 Marts 1836 som allerede paabegyndt inden Forslaget indkom, og Resolutionen af 4 Mai 1838 paabød, at denne snarest muligt og en lignende hvert 5te Aar skulde forelægges og Resultaterne offentliggjøres, samt at en Bekjendt- gjørelse efter et bestemt Schema aarlig skulde linde Sted. Det Nærmere herom lindes i Stændertidenden paa det anførte Sted samt 1836 2den Række S. 313—312 og 1838 1ste Række S. 23. Opgjorelsen forelagdes Kongen under 28 Mai 1838 og et Uddrag af Indberetningen findes i Collegialtidenden for s. A. Nr. 38 for 15 Septbr. Størstedelen af dens Indhold er indeholdt i det Foregaaende af nærværende Udsigt. Op- gjorelsens Resultat er følgende: Det hele Fondsbclob udgjorde den 31 Marts 1836 5 548 806 lid. Altsaa Underballance.. . 364 848 Rd. En Gjcnnemsnitsberegning gav circa 309 000 Rd.; med den Sikkerhed, hvorom der ved en saadan Regning kan være Sporgsmaal, kunde den altsaa anslaaes til noget over 300 000 Rd. Den betydelige Forskjel mellem denne og den ved foregaaende Opgjørelse forefundne, circa 15 000 Rd., tilskreves Tab i de forløbne 10 Aar paa Capital og Renter af Udlaan i jydske Landeiendomme. Directionen fremlagde ved samme Ledighed med Hensyn til Tariffens Tilstrækkelighed ior Fremtiden en Beregning over hvad Pensionsfondet — altsaa Bifondet sat ud af Betragtning — vilde have været ifald Kassen intet Tab havde lidt, Denne skal imidlertid paa dette Sted ikke nærmere omtales, efterdi den her nævnte Opgjørelse igjen kommer til Omtale i det følgende Afsnit. Kassens Debet var efter speciel Beregning for eventuelle Pensioner 2 835 721 Rd. for actuelle — 3 077 933 - ------------------ 5 913 654 —

Iler tilføies kun til Sammenligning, hvad Resultatet havde været efter de ved Hjelp af Enkekassens egne Erfaringer beregnede Tariffer. Ægteparrenes Alder var i Gjennemsnit 49—43 Aar, hvortil svarer en Indskudspriis af 4.552 pr. Daler, deres hele Pensionsbeløb var 705 123 Rd. Enkernes Alder var i Gjennemsnit 58 Aar, hvortil svarer en Livrentepriis af 11.035, deres hele Pensionsbeløb var 350 497 Rd. Derefter bliver Værdien af de eventuelle Pensioner......... .... 3209600 Rd. af de actuelle — ............. 3 867 800 — Tilsammen... 7 077 400 Rd. Fondsbeløbet var................ 5548800 — AltsaaUnderballance.. . 1 528 600 Rd. Sammenstiller man Kassens Status efter Erfaringerne paa de forskjellige Tidspunkter, saa finder man, idet Bi­ fondet stedse indbefattes i Fondsbeløbet, Underballancen at have været ved Slutningen af 1797 .............................. 3 å 4 000 Ed. altsaa omtrent Ballance, ved Begyndelsen af 1813.......................... 800 000 — ved ult. Marts 1826.................................. 1 000 000 — ved ult. Marts 1836..'............... .............. 1 500 000 — Nærmere end med saa runde Tal kan den naturligviis ikke bestemmes, og selv denne Angivelse er, navnlig ved Tidspunktet 1813, som derved bemærket, ikke hævet over enhver Tvivl. Disse Resultater vise ligefrem, at Kassen ikke kunde bestaae, som den nu engang var stillet; men med Hensyn til Sporgsmaalet om, hvorvidt dette havde sin Grund i Tariffen, give de saagodtsoin ingen Oplysning, naar man betragter dem i og for sig og seer bort fra de enkelte erfaringsmæssige Tarifpriser, der i det Foregaaende ere an­ førte. F’or imidlertid i denne Henseende at undersøge deres

Betydning, kan man bemærke, at Kassens saakaldte Acces- sorium eller Indtægten af Recognitionerne og forste Maaneds Gager i Begyndelsen liave været mere, senere mindre end tilstrækkeligt til at dække de aarlige Administrations-Omkost­ ninger. Man kan med nogen Tilnærmelse antage, at det Ene ophæver det Andet, saa at man kan ansee de anførte Underballancer som Forskjellen mellem Kassens til de nævnte Tidspunkter svarende erfaringsmæssige Debet og dens Pensions­ fond, eller som dens licle til samme Tid lidte Tab. Bemærker man nu , at en til et vist Tidspunkt tilstedeværende Under- ballance skulde vedblive med sine Renter og Rentesrenter, ifald Indskuddene for dette Tidspunkt havde været erlagte efter Erfaringstariffen, saa kan man af disse Underballancer see, om Kassen i det Hele har vundet eller tabt. Man finder saaledes, at den i Tidsrummet 1797—1813 har havt et betydeligt T ab , derimod har Tidsrummet 1813—1820 været fordeelagtigt, medens igjen Tidsrummet 1826—1836 hverken kan siges at have medfort Fordcel eller Tab. Men hvilken Deel Tariffen heri har havt, er det aldeles umuligt at sige, i det mindste ved Iljelp af de foreliggende Data; Kassen havde arbeidet under i hoi Grad fluctuerende Pengeforhold, hvis Indflydelse rimeligviis har overgaaet den, som Uover- eensstemmelsen mellem de antagne og virkelige Mortalitets- forhold har udøvet i Anstaltens Disfaveur. V IL Hvad der havde været Tilfældet med den militaire Pensionskasse, gjentog sig nu ved den almindelige Enkekasse; man havde anseet den for at have saa stort et Fond og saa hoie Priser, at den maatte være mere end tilstrækkelig sikkret for Fremtiden, da pludselig den modsatte Formodning gjorde gjeldende. En tilfældig Omstændighed gav Anledning hertil. Nogle Borgere i Kjobenhavn havde udkastet en Plan til en

Enkeforsorgelses-Anstalt, der ved niere moderate Indskuds- vilkaar, end Tilfældet var ved den almindelige Enkekasse, gjorde det muligt for den mindre Formuende at sikkre sin Kone en eventuel Understottelse som Enke, og indgik under 7 April 1840 med en Ansøgning til Kongen om, at disse Betingelser maatte blive tagne til Følge ved den almindelige Enkekasse, eller, hvis dette ikke maatte bifaldes, Stiftelsen af en saadan Anstalt maatte blive tilladt; Ansøgningen og Planen findes i Bladet „Dagen14 for 1840, 21 Mai Kr. 117. Jgjennem Cancclliet blev Sagen sendt til Erklæring af Comit- teen for private Understøttelses - Selskabers Bedømmelse; Planen havde benyttet de Siissmilch-Baumannske Mortalitets- lister og Enkekassens Tariffer, medens den Commission, der dengang var nedsat for at indrette den nuværende Livrente- og Forsørgelses - Anstalt og indeholdt samtlige Medlemmer af hiin Comittee, havde troet at burde foretrække de engelske ved F in la is o n samlede Erfaringer. Sagen gav et af Comitteens Medlemmer, afg. Professor F a lle s e n , Anledning til at meddele denne en Opgjorelse af Enkekassens Status, som han havde foretaget med Benyttelse af de for Livrente- Anstalten beregnede Tabeller og efter de D ata, der lindes i Bekjendtgjørelsen i Coll. Tid. 1838 Nr. 38 om Prøven til 1836, samt ved Iljelp af de Bekjcndtgjørelser om Kassens Fremgang, der lindes i Coll. Tid. sammesteds og 1838 Nr. 51 , samt 1840 Nr. 21 tilligemed W lc u g e ls og M eyers oven omtalte Betænkning. Kesultatct var en Undcrballance af over 2 Mill.Kd. Denne Undersøgelse blev under 30 Mai 1840 tilsendt Enkekasse- Directionen med Anmodning om de til Sagens Behandling fornødne Oplysninger, navnlig om hvad der fra Opgjorelsen til 1836 havdes forhaanden og kunde paavise, hvilken Andeel af den dengang udfundne Undcrballance der maatte tilskrives de Tab, Enkekassen havde lidt, og hvilken der maatte tillægges dens formeentlig for lave Tarif. I sit Svar af 31 Juli 1840 antog Directionen, at Under- ballancen udelukkende havde sin Grund i Kassens Pengetab,

og ikke kunde tilskrives Tariffen. Til Bestyrkelse herfor meddeltes den for omtalte Beregning over, hvad Kassens Pensionsfond vilde have været, d. 31 Marts 1836 hvis intet Tab havde fundet Sted, samt en lignende for Bifondet. Summen af begge, sammenholdt med det virkelige Fondsbeløb, gav altsaa Tabet, og denne Regning controlleredes ved en Beregning over de forskjellige Tab med deres Renter og Rentesrenter til det nævnte Tidspunkt. Desværre ere Forarbeiderne hertil ikke tilstede og en fuldstændig Undersøgelse af Kilderne til de i Resultaterne forekommende Talstørrelser vilde optage langt mere Tid, end der til Udarbeidelsen af denne historiske Udsigt har kunnet raades over. Imidlertid fortjene disse Resultater en noget nærmere Omtale. De ere følgende: Indskuddene, som de ere erlagte efter Tarifferne af 1775 og 1785 indtil 31 Marts 1836 udgjorde med halvaarlige Renter og Rentesrenter...................................... 28029000 Ild. de udbetalte Pensioner indtil 31 Dcbr. 1835 udgjorde, ligeledes forrentede,.......................... 19 214 000 — Det oven (III) omtalte, af T e te n s an­ givne Beløb 323 000 Rd., der i 1797 havde været tilstede hvis den nye Tarif stedse havde været benyttet, udgjorde, forrenteti 38 Aar,. . 1 456 000 — 8 815 000 Ild.

10 271 000 Rd.

Drages herfra den til Norge 1820 afgivne Capital 1 251 927 Rd. (V),"forrentet i 15 Aar, 2 268 000 —

bliver Pensionsfondet. . . 8 003 000 Rd.

Beregningen over Bifondet, nemlig llecog- nition og første Maaneds Gager med Fradrag

Transport.. . 8 003 000 lid.

af Administrations-Omkostninger, angav, idet Alt paa samme Maade forrentedes,................. 1 232 000 — Tilsammen. .. 9 235 000 lid. Det virkelige Fondsbelob var, som oven anført, benved...................................................... 5549000 — Altsaa manglede.. , 3 686 000 lid. Controlberegningen angav Tabet ved Pengevæsenets Forandring i 1813 samt Rente­ tabet ved Indulten, — tilligemed de savnede Renter heraf....................................................... 2 630 000 Ild. Afskrevne Summer for insolvente Debi­ 765 000 — Det oven anførte Tab ved den ældre Tarif 1 456 000 — 4 851 000 Ild. Herfra det Vundne ved Statspapirer, Comiteesedler og solgte Eiendomme med Ilcnter 1 168 000 — Igjen.. . 3 683 000 Ild. hvilket tilstrækkelig nær stemmer med det ved liiin Regning fundne Tab. Yed denne Beregning af Pensionsfondet, der overgaaer Kassens oven (YI) anførte erfaringsmæssige Debet 7 077 400 lid. med noget over 900 000 lid., er der imidlertid et Par Bemærk­ ninger at gjore. Deels ere de udbetalte Pensioner kun bereg­ nede til 31 Dcbr. 1835, medens Indskuddene ere beregnede til 31 Marts 1836 og ligeledes er Tabet ved den ældre Tarif forrentet Aar for kort; herved forringes Pensionsfondet med omtrent 180 000 Rd. Deels er den til Norge betalte Capital forrentet 15 Aar istedetfor 15n/4 Aar (11 Juni 1820 —31 Marts 1830) og desuden opnaaedc Enkekassen ved at torer, dcels efter Panteobligationcr (cfr. oven V) deels efter Indskudsobligationer, med Renter..

befries for de ovcrgaaede Interessenter for en ringere Priis end deres Pensioners af Erfaringerne følgende Værdi en Fordeel, der, som oven (V) bemærket, 1820 var henved 435 000 Rd. værd, altaa 1836 benved det dobbelte. Deels endelig har Enkekassen stedse inddraget Pensionerne for Enker, der have indgaaet nyt Ægteskab; disse inddragne Pensioner med Renter og Rentesrenter udgjore naturligviis en betydelig Sum, hvis Størrelse iøvrigt efter de foreliggende Data ikke kan angives. Tages disse Omstændigheder i Betragtning, ville de anførte Resultater endnu lade Spørgsmaalet om Tariffens Andeel i Enkekassens Underballancc uafgjort. Den Tvivl om Enkekassens Soliditet, der ved F a lle s c n s Meddelelse var vakt, foranledigede den daværende Finants- minister, Grev A. W. Mo l t ke , til at bevirke, at en nærmere Undersøgelse blev anstillet; dennes Resultatet medforte, at Kassen d. 30 Aug. 1845, netop 70 Aar efter dens Oprettelse, ophørte med at modtage Indskud. Beretningen herom kan læses i Ny Coll. Tid. for 1845, 26 Juli Nr. 31*). Ilvad der ifølge denne Beretning endnu manglede til Dannelsen af en fuldstændig Mortalitetstabel efter Erfaringerne, er senere suppleret og Tariffer derved beregnede, hvorefter Kassens Status til 31 Jan. 1848 blev undersøgt**). Morta­ litetstavlerne tilligemed en Forklaring af Maaden, hvorpaa de ere beregnede, findes i Ho r n em a nns „hygieiniske Medde­ lelser« 1ste Hefte S. 33 ff.***). En senere foretagen Opgjorelse til 31 Jan. 1856 viste en Underballance af 23/4 Miil. Rd., og i Anledning af Kassens Ophor er igien en Opgjorelse foranstaltet til 31 Jan. 1859. Denne viste en Underballance af noget over 3 Miil. Rd., paa

*) Bilag II. **) En til Offcntliggjørclse i Dep. Tid. 1849 nedskreven Beretning herom findes nedenfor, Bilag III. ***) Bilag IV.

meget lidt nær Beløbet af den forrige med Tillæg af Rente og Rentesrente, samt Administrationsomkostninger. Te t ens sagde (Nachricht etc. S. 135—6), at den almin­ delige Enkekasse er et Exempcl paa, at et Institut, der forsikkrer Overlevelscspensioner, kan bestaae naar Indskuddene ere beregnede efter den Sussmilchske Mortalitets-Tavle. Dens Historie synes snarere at vise det Modsatte, og tillige, hvad der er væsentligt, at den er et Exempel paa, at en saadan Anstalt kan mangle Soliditet, uden at dette i lang Tid kommer tilsyne paa anden Maade end ved umiddelbar Sammen­ ligning mellem den antagne Dødelighed og den virkelige.

B i l a g 1.

(Fædrelandet, red. af C. N. David, 1ste Aargang Nr. 49, 21 Aug. 1835).

Trænger Enkekassen til pn Reform? Det er en bekjendt Sag, at enhver Enkekasse, ligesom overhovedet enhver Livsforsikkrings-Anstalt, er grundet paa en Beregning over Menneskets s a n d s y n l i g e Levealder. Det er en ligesaa bekjendt Sag, at Sandsynligheden af at opnaae en hoiere Alder i de sidste 50 Aar er stegen be t yde l i g t . Men naar man veed disse to u imods i ge l i ge Facta, saa synes det ikke vanskeligt at indsee, at en Enkekasse, der med Hensyn til Indskud sog Pensioners Størrelse folgcr de Kegler, der for 50 Aar siden bleve fastsatte i Betragtning af den da som sandsynlig antagne Levealder, nu trænger til en Reform, da den sandsynlige Levealder er saa lieel forskjellig fra hvad den dengang var. Man behover hverken at være „Mathe- matiker“ eller at være kommen til Verden for den Institution, som man ønsker at see reformeret, for at kunne indsee, at det ikke er mul i gt , at denne længer kan svare til Tidens For­ dringer. Naar det 10 Aar efter Enkekassens Oprettelse befandtes nødvendigt at forandre Tabellerne, fordi, som det i Indledningen til Placaten af 25 Februar 1785 hedder, „Sa nd s yn l i ghe de n om Menne s kene s f o r e s t a a e nde Le v e t i d , efter den opnaaede forskjellige Alder samt dens Anv e nd e l s e pa a Enk e p e n s i o n s - An s t a l t e r ved forbe­ drede Dø d e l i g h e d s - Ta b e l l e r og derefter anstillede noie 3