591164422

66

mand tilladelse til at træde udenfor nummer uden løn i begrænset tid, i almindelighed ikke udover 1 år. Under særlige forhold kan tilladelsen dog udstrækkes til at gælde for indtil 3 år. Sådan tid fradrages ved beregning af lønanciennitet og pensionsalder. § 63. x) Når en tjenestemand anholdes som mistænkt eller tiltales for en forbrydelse, såvel som når han har pådraget sig grundet mistanke om et forhold, der betager ham den tillid, som bestridelsen af tjenestestillingen kræver, suspenderes han, indtil endelig afgørelse er truffet i sagen. Suspension finder ligeledes sted, når en tjenestemand har gjort sig skyldig i en handling, der gør det betænkeligt vedblivende at lade ham bestride sin tjenestegerning, medmindre det efter vedkommende ad­ ministrations skøn findes forsvarligt midlertidigt at for­ sætte ham til anden tjeneste. Suspension finder endvidere sted, såfremt en tjenestemand, der har og må have midler af kommunens kasse til selvstændig forvaltning, erklæres fallit, i hvilket tilfælde suspensionen vedvarer, indtil bobehandlingen er sluttet. Suspension foretages af samme myndighed, som foretager ansættelse i stillingen; dog suspenderer overborgmesteren fra de stillinger, hvori an­ sættelse sker på den i § 51 angivne måde eller af den samlede magistrat. Underordnede myndigheder kan fore­ løbig sætte tjenestemanden fra tjeneste, indtil den suspen­ derende myndigheds afgørelse, der uopholdelig skal ind­ hentes, foreligger. Den suspenderende myndighed skal, så vidt det står til denne, foranledige, at sagens afslutning mest muligt fremskyndes. 2) Under suspensionen oppebæres kun 2/3 af den nor­ merede løn og reguleringstillæg og af eventuelle person­ lige tillæg, men ingen af de med stillingen forbundne indtægter af den i § 96 omtalte art. Reduktionen af løn­ nen sker fra -suspensionsdagen, dog således at tilbage­ betaling af allerede forfalden løn ikke finder sted, for så

Made with FlippingBook flipbook maker