591164244 efter elena

ygekassen »For Alle« stiftedes den 3. Juli 1898 af 11 Mænd, der, som de udtaler i Forhandlingsprotokollens Punkt 1 »havde tabt Tilli­ den til den Sygekasse, hvoraf de var Medlemmer, da denne Kasses Midler forvaltedes paa en Maade, der grænser til det kriminelle, og det kun var et Tidsspørgsmaal, naar den vilde ophøre at eksistere«. Stifterne d’Hrr. Bogtrykker N. G. Calberg, Møbelhandler A. Alstrup, Sko­ magermester H. Schultz senior, Bøssemager O. Rasmussen, Varemægler J. Bang, Formand S. Christiansen, Bogbinder J. Rettrup, Fiskerifoged A. Niel­ sen, Smed A. Hansen, H. Schultz jun. og V. Petersen, samledes den nævnte Dato i Skindergade 8, og Forhandlingerne førte til, at der nedsattes et Ud­ valg bestaaende af d’Hrr. Calberg, Alstrup, Bang, Rettrup og Schultz sen. lil at udarbejde Forslag til Love. Men man gik videre endnu, idet man ogsaa konstituerede sig som Bestyrelse, nemlig Bogtrykker N. G. Calberg, For­ mand, A. Alstrup, Forretningsfører, og som Bestyrelsesmedlemmer d’Hrr. J. Bang, S. Christiansen, A. Nielsen, J. Rettrup og H. Schultz. Den 14. Juli indkaldte man til Generalforsamling med Dagsorden: 1. Forslag til Love. 2. Eventuelt. Paa den Generalforsamling var der en rørende Enighed om alt, undtagen om Navnet, dette vakte nogen Diskussion, dog vedtoges For­ mandens Forslag: Sygekassen »For Alle«. Man vedtog ligeledes at uddele trykte Sedler med Sygekassens Formaal og at ophænge smaa Skilte med Opfordring til at indmelde sig, og Medlemmerne blev opfordret til hver i sin Omgangskreds at virke for Tilgang af nye Medlemmer. — Begejstringen var saa stor, at Formanden tilbød Tryksagerne gratis og Forretningsføreren vilde ligeledes arbejde gratis foreløbig. Tilbud, der naturligvis blev modtaget med Tak. Den 16. August var Medleinsantailet steget til 75, og man engagerede og underskrev Kontrakt med Kassens første Læge, Hr. Dr. N. Chr. Schmidt i Pilestræde. — Paa dette Tidspunkt overdroges det Formanden at søge Stats- anerkendelse for Sygekassen. Dette gik dog ikke saa let, da Sygekasse-

Made with