591163825

KØBENHAVNS RADHUSBIBUOTEK zm Mø t w- -- / ‘ .

-r

“ S’- . ,/v>* ' !»'

KØBENHAVNS POSTBUDES SYGEKASSE

B E R E T N I N G OM 2 5 AARS V I R K S O M H E D

1904

1929

—

K Ø B E N H A V N T H . T H O R S E N S B O G T R Y K K E R I 1929

FORORD / Anledning a f Kobenhavns Postbudes Syge­ kasses Virksomhed gennem 25 A ar h a r vor Kontorleder, H err A. E. K icerulff, a ffa ttet et F estskrift, som giver en Frem stilling a f de Forhold, hvorunder Sygekassen stiftedes, sam t dens Udvikling i den forløbn e Tid. Vi mindes med Taknemmelighed Sygekas­ sens S tiftere og takker herved enhver, som h ar medvirket til dens Fremgang. BESTYRELSEN

øbenhavns Postbudes Sygekasse blev stiftet den 12. December 1903, men da den egentlige Virk­ somhed først begyndte den 1. April 1904, er det denne Dato, man ønsker at mindes. Det var ikke nogen helt let Opgave at faa op­

rettet en Sygekasse indenfor de københavnske Postbudes Kreds. Den sædvanlige Mistænksomhed overfor alt nyt mødte ogsaa denne Idé; en Del havde sikret sig i andre Sygekasser og fandt derfor Tanken overflødig, og mange nærede stor Ængstelse for de Kon­ sekvenser, en saadan Sygekasse mulig kunde faa med Hensyn til de gældende Regler under Postbudenes Sygdom. Dette skabte stærk Modstand, og første Gang, Tanken blev fremsat i „Københavns Postbudeforening", blev den forkastet; men da den nogen Tid efter paany blev fremsat, var der bedre Stem­ ning, saaledes at et Udvalg blev nedsat for nærmere at behandle Sagen. Udvalget kom til at bestaa af C. C. Andersen, P. Knudsen, R. K astberg, A. E. K iceru lff og Ja c o b Jørgensen . Dette Udvalg frem­ satte Forslag og udarbejdede Love, der blev vedtaget den 12. De

cember 1903, og Sygekassen — eller som den dengang hed „Kø­ benhavns Postbudes Læge- og Medicinalkasse" — var hermed en Virkelighed. Det vedtoges, at Kontingentet skulde opkræves fra 1. Januar 1904, og at selve Virksomheden som Sygekasse skulde begynde 1. April samme Aar. Udvalget fortsatte som Bestyrelse og valgte A. E. Kiærulff til Formand. Det var et betydeligt Arbejde, der nu laa for, før alle Forma­ liteter var ordnet med Hensyn til Læger, Apoteker, Hospitaler osv. En Anmodning til Sygekasseinspektoratet om at opnaa Statsaner­ kendelse blev foreløbig afslaaet. Bestyrelsen maatte derfor selv træffe den nødvendige Ordning med de forskellige Faktorer, for derved at søge opnaaet de samme Vilkaar, hvorunder statsaner­ kendte Sygekasser da virkede. Ligeledes var der Forhandlinger med „Københavns Postbudes Laane- og Begravelseskasse" om Op­ tagelse af Læge- og Medicinalkassen som en særskilt Afdeling. Den 1. April 1904 var imidlertid alt ordnet og Virksomheden kunde begynde med de forskellige Ydelser. Bestyrelsen traadte tilbage, da Ledelsen blev fælles med Laane- og Begravelseskassen. Ved Overtagelsen 1. April 1904 var der et lille Grundfond paa 297 Kr., og Medlemstallet var 107. Det gik dog kun meget sinaat til at begynde med; ved Aarets Slutning var Medlemstallet kun 128, og dog optoges som Med­ lemmer Mand og Hustru uden Hensyn til Alder og uden Læge­ attest. I 1905 syntes det som om den første Modvillie var overvundet, da Medlemstallet var vokset til 441. Fra 1. Januar 1906 blev Sy­ gekassen statsanerkendt, Navnet blev ændret til „Københavns Post­ budes Sygekasse" og Medlemstallet var da 449. Aaret 1906 slut­ tede med en Beholdning paa 378 Kr., men Sygekassen skyldte for Oktober Kvartal 785 Kr., saa Situationen var ikke helt gunstig, selv om man havde et forventet Statstilskud at trøste sig ved. Sygekasseinspektoratet krævede Dækning gennem Ekstrakontin-

gent; Bestyrelsen vilde nødig gaa med hertil og fik Udsættelse. For Aaret 1907 var Resultatet lidt bedre, da Beholdningen var 838 Kr. og Gælden for Oktober Kvartal 832 Kr. Saaledes gik det paa Pumperne endnu en lang Tid. Aarlig maatte der søges Laan hos den mere velhavende Begravelseskasse indtil Statstilskudet blev udbetalt og atter bragte Penge til den slunkne Kasse, og stadig blev Bestyrelsen fra Sygekasseinspekto­ ratet mindet om den daarlige økonomiske Stilling. Fra 1910 og i de nærmest følgende Aar begyndte det at lysne lidt; men nogen helt god økonomisk Stilling havde Sygekassen endnu ikke, da den ikke nær opfyldte de Betingelser, som Syge­ kasseinspektoratet fastsatte med Hensyn til det nødvendige Re­ servefond. Hertil kom den spanske Syge i Aarene 1918— 1919, hvilke Aar bragte en Formuenedgang paa henholdsvis 1,207 Kr. og 3,562 Kr., hvorfor Sygekassen maatte optage et Laan paa 5,000 Kr. hos Begravelseskassen til foreløbig Dækning af Udgifterne, indtil Statstilskudet blev udbetalt. Med Aaret 1920 kan man betragte de økonomiske Vanskelig­ heder som overstaaet; det gaar nu fremad Aar for Aar, og For­ muen er stadig stigende. Sygekassens økonomiske Stilling er nu efter 25 Aars Forløb saa gunstig, at trods den store Nedskæring af Statstilskudet mener Bestyrelsen, Kassen kan tage denne Ned­ gang i Indtægten, uden at Medlemskontingentet forhøjes. En kort Oversigt over den økonomiske Udvikling vil oplyse om dette Forhold:

M ed le m sa n ta l :

F o rm u e pr. M edlem

F o rm u e:

3 Kr. 73 Øre 2 ^ 27 jf 9 „ 25 . 5 , 52 , 18 . 65 „ 39 m 16 „

478 Kr. 1,509 n 9,269 „ 8,878 „ 35,680 ,, 75,424 „

Aar 1904 — 128 „ 1909 — 665 „ 1914 — 1002 „ 1919 - 1610 „ 1924 — 1913 , 1929 — 1926

De senere Aars personelle Indskrænkninger indenfor Postvæse­ net har naturligvis ogsaa øvet Indflydelse paa Tilgangen til Syge­ kassen. »Københavns Postbudes Sygekasse" har gennem de 25 Aar fuldtud været paa Højde med de øvrige større Sygekassers Ud­ vikling med Hensyn til Speciallægebehandling, Sanatorie- og Re­ konvalescensophold samt øvrige Goder for Medlemmerne under og efter Sygdomme. Det maa vel erindres, at Sygekassen som statsanerkendt ikke er suveræn, men begrænset af Sygekasseloven og Sygekassedirektoratets Bestemmelser, og som Medlem af »De samvirkende Sygekasser" er her ogsaa fælles Regler, der maa føl­ ges. Dog er det lykkedes Bestyrelsen paa enkelte Punkter at fast­ holde de særlige Krav, der fandtes nødvendige for Sygekassens Omraade og Ledelse. Den 1. April 1904 antoges 8 Kredslæger; af disse virker endnu 4, nemlig Stabslæge H. G otschalk, Læge Stephan M adsen , Stabs­ læge Briinnich N ielsen og Læge Ju liu s M oller. Ved Sygekassen virker nu 56 Kredslæger, hertil kommer fast antagne Læger i Øjen­ sygdomme og Øre-, Næse- og Halssygdomme. Gennem Kreds­ lægernes Anvisning kan Medlemmerne endvidere erholde Special­ lægebehandling i andre Sygdomme, ligesom Kredslægerne anviser Massagebehandling. Der har altid været et udmærket Forhold mellem Lægerne, Medlemmerne og Bestyrelsen. Klager kan ikke helt undgaas, hvor forskellige Opfattelser gør sig gældende, men de har været af mindre Betydning og er altid blevet ordnet til gensidig Forstaa- else. Under Omtalen af det gode Forhold til Sygekassens Læger maa tillige nævnes Postlægen, Overlæge Dr. med. Chr. Ulrich, der lige fra Begyndelsen støttede den daværende Bestyrelse med Hen­ syn til Ordningen af Kredslægespørgsmaalet, og gennem de nu forløbne 25 Aar har Postlægen stedse vist Sygekassen megen Inter

esse og ved Velvillie overfor Medlemmerne skabt et udmærket Tillidsforhold, der har været af stor Betydning for Sygekassen. I Aaret 1921 begyndte Invalideforsikringen at virke som lov­ fæstet Led indenfor Sygekassen. Alle Medlemmer, der var under 62 Aar, skulde indtræde i denne Forsikring. At Invalideforsikringen ikke vilde faa saa stor Betydning for „Københavns Postbudes Sy­ gekassens Medlemmer som for de blandede Sygekassers Medlem­ mer, har vist sig ved, at der fra Invalideforsikringen er overført 25,000 Kr. til Invalidefondet, medens de fleste blandede Sygekasser har modtaget ret store Tilskud fra Invalidefondet. Dog har natur­ ligvis ogsaa nogle Medlemmer af „Københavns Postbudes Syge­ kasse" modtaget Hjælp, og i de forløbne Aar er udbetalt 37,419 Kr. i dette Øjemed. Ovenfor er kort omtalt Sygekassens økonomiske Fremgang i de forløbne 25 Aar. De dermed forbundne Forhold skal her om­ tales lidt nærmere. At begynde paa bar Grund uden egentlig Er­ faring er aldrig let. I dette Tilfælde har det krævet et ofte bryd­ somt Arbejde, ligesom en ret energisk Agitation var nødvendig i Begyndelsen for at vække Interessen og derved støtte Sygekassen overfor den Modstand, der straks rejste sig. Endvidere var en streng Økonomi nødvendig for at skabe den Konsolidering, der var Betingelsen for Sygekassens Fremtid, uden dog at stille større Krav til Medlemmernes Ydelse for Opnaaelse heraf. Foruden Medlemmernes Kontingent er Sygekassens Indtægt til­ lige Statstilskud og Kommunetilskud for Medlemmer med Vedteg­ ning „kronisk Syge". Hertil kommer Renteindtægter af den op­ sparede Kapital. Kontingentet, der straks blev fastsat til 70 Øre maanedlig pr. Medlem, har siden været noget stigende, dels paa Grund af den almindelige Konjunkturstigning og dels paa Grund af Udvidelsen af Sygekassens Ydelser. Dog har den sociale For­ sorgs Udvikling gennem Statstilskudet været af overordentlig Be­ tydning for Sygekassens Medlemmer, idet derved et gennemgaa-

ende lavt Kontingent har været muligt. Fra 1921, da en gennem­ gribende Forandring i Vedtægten blev indført, som blandt andet skabte Ensartethed for alle statsanerkendte Sygekasser, blev Kontin­ gentet fastsat stigende i Forhold til Dagpengeydelsen. Dette sti­ gende Kontingent har dog kun mindre Betydning for Postbudenes Sygekasse, da mandlige Medlemmer ingen Dagpenge kan erholde som Følge af, at de oppebærer Lønninger under Sygdom. Enkelte Medlemmer, der er i privat Virksomhed, har sikret sig højere Dag­ pengeydelse, ligesom en Del mandlige Medlemmer har sikret sig Dagpenge under eventuelle Sygefradrag. Kontingentet for det overvejende Flertal af Medlemmer er maanedlig 1 Kr. 20 Øre for Mænd uden Dagpenge, og 1 Kr. 80 Øre for Kvinder med 1 Kr. daglig Pengehjælp. Kontingentet indbetales dels direkte paa Syge­ kassens Kontor, dels ved 25 Kontingentmodtagere, ansat ved de forskellige Postkontorer. De modtager tillige Indbetalinger til Be­ gravelseskassen og Laanekassen, og de oppebærer herfor et lille Honorar, regnet efter Medlemstallet ved det paagældende Post­ kontor. Sygekassens Medlemmer har fra 1. Januar 1904 i Kontingent betalt 404,636 Kr., Renteindtægten har været 16,039 Kr., og i Stats- og Kommunetilskud er modtaget 168,912 Kr. Naar man nu ser paa Sygekassens Udgifter gennem de 25 Aar, maa det sikkert erkendes, at Sygekassen har været af meget stor Betydning for de mange, der har været hjemsøgt af Sygdom, mere eller mindre. Udgifterne viser klart den forskelligartede Hjælp, der er ydet til Medlemmerne og deres Børn under Sygdom. Til Hospitals-, Sanatorie- og Rekonvalescensophold er der udbetalt 42,123 Kr.; til Medicin 110,128 Kr.; til Lægehjælp 231,824 Kr.; i Fødselshjælp er ydet 20,223 Kr.; i Dagpenge til kvindelige Med­ lemmer er udbetalt 69,248 Kr.; til Bade og Bandager er udbetalt 6,217 Kr.

Udgifterne til Sygekassens, saavel som Laane- og Begravelses­ kassens, Administration var i mange Aar meget beskedne; det be­ tydelige Arbejde, som den samlede Administration krævede, blev udført i de sene Aftentimer, efter den daglige Tjeneste var endt. I Budstuen paa Købmagergades Postkontor, hvor det meste Ar­ bejde blev udført, var Formanden og Hovedkassereren at træffe efter Kl. 8 Aften for de Medlemmer, der vilde betale eller som søgte Oplysning og Bistand indenfor Kassens Omraade. Bestyrel­ sesmøderne afholdtes i et lille Kvistværelse, gratis overladt af Post­ væsenet. Senere blev et Kælderlokale overladt Bestyrelsen; det benyttedes dog kun en kort Tid, hele dette Forhold kunde ikke vedvare; Arbejdet voksede for stærkt og fra 1. Januar 1922 blev der oprettet Kontor med fast daglig Kontortid og Kontorassistance. Under de omtalte beskedne Forhold var det administrative Ar­ bejde fordelt mellem Bestyrelsens Medlemmer, saaledes at for hver Afdeling var der et Bestyrelsesmedlem til Assistance for Hoved­ kassereren. Tillige var et Bestyrelsesmedlem Forretningsleder for Sygekassens Ordning af Læge-, Medicin- og Hospitalsopgørelser m. m. Det var et stort Arbejde, der maatte udføres af hver en­ kelt. Disse Mænd oppebar et mindre Honorar for deres Arbejde; dette Honorar maatte dog mere betragtes som en lille Opmuntring end som Vederlag for det Arbejde, der udførtes. Men alle var lige stærkt interesserede i den Fremgang, som sporedes, og som trods Vanskelighederne dog førte mod det store Maal: Sikring af Kassens Fremtid. Administrationsudgifterne var som Følge heraf kun smaa og for Sygekassens Vedkommende i flere Aar under 1 Kr. aarlig pr. Medlem. Fra 1922 er naturligvis Udgifterne til Administration steget, men de er dog forholdsvis lave og var for Sygekassen i Regnskabsaaret 1928 kun 2 Kr. 29 Øre pr. Medlem. Medens Begravelseskassen som den, der havde samlet de andre Afdelinger, Laanekassen og Sygekassen, indtil 1921 var Hovedaf­ deling, skete der ved Vedtægtsændringen 1922 den Forandring, n

at det blev Sygekassen, der blev Hovedafdeling, og de øvrige to sekundære Afdelinger. Alle Afdelinger fører særskilt Regnskab som hidtil, men Fællesadministrationen, som Sygekassen udreder Udgiften til, bliver delvis godtgjort af de andre Afdelinger, af Be­ gravelseskassen med 10°/0 af Kontingentindtægten, og af Laane- kasssen med 1 Kr. 25 Øre pr. Medlem, ligesom Laanekassens eventuelle Overskud, efter nærmere fastsat Bestemmelse, tilkommer Sygekassen. Ledelsen af Sygekassen er i de forløbne 25 Aar ikke under- gaaet store Ændringer. Bestyrelsen har i et godt og enigt Sam­ arbejde nøje fulgt de forskellige Faser i Udviklingen. Medlem­ merne har da ogsaa altid lagt en klar Forstaaelse heraf for Dagen og vist Anerkendelse af Bestyrelsens Arbejde. Da Sygekassen 1. April 1904 begyndte sin Virksomhed i Til­ slutning til Laane- og Begravelseskassen, var J . C/ir. Hansen For­ mand; han afløstes 1905 af Chr. Rønnebæk, der dog allerede 1906 traadte tilbage, og den nuværende Formand Th. Saaby overtog Ledelsen, som han saaledes har haft i 23 Aar. Th. Saaby er da den, som særlig har ført Sygekassen frem fra de første Aars brydsomme økonomiske Vanskeligheder til den faste Position, Sygekassen nu har. A. E. Kiærulff, der var Hovedkasserer for Laane- og Begravel­ seskassen, overtog den 1. April 1904 ogsaa Hvervet som Floved- kasserer for Sygekassen og har saaledes ledet det administrative Arbejde gennem alle de 25 Aar. P. Knudsen har som Sygekassens Forretningsleder, fra Syge­ kassens Stiftelse og til 1922, ialt 19 Aar, udført et betydeligt grund­ læggende Arbejde. P. Knudsen udtraadte af Bestyrelsen 1926 og modtog ved sin Afgang en smuk Oave som Anerkendelse for sit Arbejde. Af den nuværende Bestyrelse har V B jørn estad virket fra Sam-

inenslutningen 1904; J '. L. Christensen fra 1911 og som Næstfor­ mand fra 1922; E. Th. Schwartz og 5. Vangskær fra 1922, og H. Sønderkøge fra 1926. Foruden ovennævnte Formænd og Bestyrel­ sesmedlemmer har følgende virket som Næstformænd, F. Schultz fra 1904 til 1907, H. V.Jensen fra 1907 til 1909, og P. K arbo fra 1909 til 1922; som Bestyrelsesmedlemmer L. V Rasmussen fra 1904 til 1905. C. C. Andersen fra 1905 til 1911, og L. C. Larsen fra 1906 til 1922. Den nuværende Formand, Th. Saaby, var Medlem af Be­ styrelsen fra 1904. Betryggende Revision af det store Regnskab, som Sygekassen og de øvrige Afdelinger kræver, er en vigtig Faktor. Der fore­ tages Revision 4 Gange aarlig, saa omfattende er Regnskabet. De nuværende Revisorer J.W ig h , der har virket fra 1911, og L .P . Hansen fra 1919, har gennem Aarene udført et grundigt Arbejde og røgtet deres betroede Gerning, der medfører et stort Ansvar, til fuld Tilfredshed for Sygekassedirektoratets Revisorer. Naar der nu ses tilbage over disse 25 Aar, hvori „Københavns Postbudes Sygekasse" har eksisteret, saa tør det siges, at en Opgave er løst og et Resultat er naaet, som er større end det, man haabede at naa, da Sygekassen blev stiftet. Vi har en fuldtud tidssvarende Sygekasse, det store Flertal af Københavns Posttjenestemænd med Familier som Medlemmer, og Sygekassens Formuesforhold er saa- ledes, at den kan siges at være stærkt konsolideret. Med Tillid kan Sygekassen derfor se Fremtiden i Møde. Selv om den frem­ tidige Udvikling næppe fortsættes i det hidtidige stærke Tempo, vil der altid være Spørgsmaal, der kræver deres Løsning, og der vil ogsaa i Fremtiden være Brug for Medlemmernes Interesse for Kassens Trivsel og Plads for gode Kræfters Medvirken. Stadig Tilgang er Livsbetingelsen. Med de senere Aars per­ sonelle Nedgang i Postvæsenet er man sikkert ved Lavmaalet, og det maa forventes, at Medlemstallet atter vil gaa lidt op. Post

væsenet er en Institution, der er i nøje Kontakt med Udviklingen, og selvfølgelig maa dets Personalestyrke staa i Forhold til, hvad denne Udvikling kræver. Blandt dette Personale skal vi have vore Medlemmer og den fremtidige Tilgang maa derved ogsaa kunne sikres. Det bedste Jubilæumsønske vil da være dette, at det altid i Fremtiden kan hedde som nu: d et store F lertal a f københavnske Posttjenestemænd er Medlemmer a f „Kobenhavns Postbudes Syge- k a sse“.