591163086

aaret 1900—01 afdrog Foren ing derfor ekstraor­ d inæ rt Kr. 4000 paa Statslaanet, saa at Gælden paa 1. Prioritet i Alderdomshjemmet ved Aarets Slutning var nedbragt til ea. Kr. 45000,00. Gudstjenestespørgsmaalet, der i Begyndelsen af Halvfemserne havde fremkaldt saa megen Strid og Bit­ terhed inden for Døvstummevæsenet, var imidlertid efter- haanden gledet ind i et roligere Leje. Norge havde 1893 faaet sin Døvstummepræst, og de Erfaringer, man i dette Talemetodens sikre Land havde høstet om, at kun en med de døvsummes Naturel og sproglige Udvikling fuldt fortrolig Mand egnede sig til Sjælesøger for disse, kunde ikke undlade at faa Indflydelse paa Forholdene i Dan­ mark, hvor man stadig ikke var naaet videre end til de faste Søndagsgudstjenester paa Instituttet i Køben­ havn og enkelte Hverdagstjenester rundt i Landet, alt- sammen udelukkende ved Pastor Fr. Heiberg og kun for de fingertalende, medens de fra Taleinstitutterne udgaaede nærmest gik for Lud og koldt Vand i kirke­ lig Henseende. Da Præstesagen ved det 4. nordiske Abnormskolemøde i København Sommeren 1898 bragtes paa Bane, var Sagen i Virkeligheden moden til sin Løsning, og da tilmed Pastor Hejberg her erklærede, at hans Person ikke skulde staa i Vejen for en Ordning, maatte Modstanderne af Tanken om en særlig Døvstum­ mepræst bøje sig. Efter at der i Sommeren 1899, under Ledelse af Direktøren for de kgl. Døvstummeanstalter, havde været nedsat eu Komité om Sagen, fremkom der •som Ændringsforslag til F inan s loven for 1900—1901 Forslag om Bevilling til en Præst for de døv­ stumme, og efter at Forslaget var vedtaget, oprettedes under 12. November 1900 »De døvstummes Menighed i København«, og samtidig udnævntes Lærer ved Insti­ tuttet sammesteds, cand. theol. Jolis. Jørgensen til Præst for Menigheden, med Forpligtelse til ved hyppige Rejser i Landet at samle de udenbys døvstumme til Gudstje­ neste paa passende Steder. Gudstjenesterne i København holdtes en kort Tid i Alderdomshjemmets Festsal, derefter i Kastelskir