591163086

meinstituttet og den private Døvstummeskole, Døvstum­ meforeningens Bestyrelse og Repræsentantskab og mange flere, baade hørende og døvstumme. Efter at en Sang af Sigurd Viking var afsunget, besteg Forstander, Pastor Heiberg Talerstolen og holdt Festtalen , hvis væsentlige Indhold var følgende: »Det er med Glæde og Tilfredshed, vi samles i Dag, da Døv­ stummeforeningen af 18GG har faaet rejst sit eget Hus. Forenin­ gen har derved naaet et Maal, den nu har stræbt efter i 32 Aar. Glæden ved at faa sit eget Hjem er altid stor, men bliver dobbelt naar det gælder Mennesker, der mangler Betingelser for at kunne gøre sig gældende i Samfundet. Nu staar denne Bygning her som et Vidnesbyrd om den smukke Stilling, de døvstumme har naaet. Hvorfor har vi rejst dette Hus? Det er ikke for at drage alle Landets døvstumme til Hovedstaden, men da det jo er saa- dan, at de, som vil gøre sig gældende i Samfundet, søger herind, fordi her er større Betingelser til Stede, saa søger ogsaa mange døvstumme herind i Haab om at opnaa bedre Livsvilkaar. Men som mange kommer frem herinde i den store By, saalcdcs gaar ogsaa mange til Grunde, og derfor er Trangen til Hjælp større her end andre Steder. De, der skal hjælpes ved denne Bygning, er mest de gamle døvstumme, dc unge hjælpes af Staten og af sig selv, men de gamle har ofte større Vanskeligheder at kæmpe imod. Iler skal være et Hjem for gamle døvstumme. Hjemmet er det bedste, vi kender. For nogle staar det som et dejligt Minde, for andre som et Ideal, der stræbes efter. For de lleste døvstumme staar Tiden paa Instituttet som en lykkelig Tid, skønt det vel ikke altid lykkedes os at skabe et Hjem for dem, og for den døvstumme er det særlig svært at forlade sit Hjem. Derfor er der Glæde i alle de døvstummes Hjerter, fordi de véd, at nu er der et Hjem, som vil modtage dem, naar de bliver gamle. Men fra Hjemmet her skal Tanken gaa til Hjemmet oventil, Hjemmet med de mange lyse Boliger. De døvstumme trænger til at faa at vide, at der er En, der elsker os i Ungdom og i Alderdom og indtil Verdens Ende. Det er vort Ønske, at der herfra maa udgaa et Lys og en Varme, som er fra vor Herre og Frelser Jesus Kristus, thi da ved vi, at der bliver Fred inden for disse Mure. Ved Aandens Lys og Varme vil dette Hus blive et lykkeligt Hjem for de gamle døvstumme«. Foreningens Formand, cand. mag. F. Becli oversatte Festtalen i Finger- og Tegnsproget og gav derefter en kort Udsigt over Foreningens Virksomhed for Hjemmets Tilvejebringelse. Han henvendte til Slutning en varm