591163078

Resultater endnu ikke kan siges at være beviskraftige. Glædeligt vilde det være, om alle de talende døvstumme unge Piger kunde klare sig ude i Livet, saa behøvede Arbejdshjemmet kun at tage sig af de Tegntalende og de mer eller mindre Uarbejdsdygtige; men det vil vist være praktisk foreløbig at afvente dette Haabs Opfyldelse. Det maa heller ikke glemmes, at netop Keller, som i sin Tid gen­ nemførte Taleundervisningen, om end ikke i sin rene Skikkelse, at netop han var Arbejdshjemmets Stifter. Hvad Tanken om et Hvile­ hjem angik, havde den oftere været fremme, men ogsaa her manglede man Midler. Skulde et saadant realiseres uden Tilslutning til Arbejds­ hjemmet, burde det ligge paa Landet, men Arbejdshjemmet maatte ligge der, hvor Arbejdet var. Paa Landet vilde Pigerne let komme til at sidde med tomme Hænder. Den 29. Maj svarede G. Jørgensen med en ny Artikel. Her indrømmede han vel, at et Arbejdshjem for alle de døvstumme Piger, som ikke egner sig til at ernære sig selvstændigt, er paa sin Plads, men han fastholder, at Statens Tilskud helt eller delvis bør fratages Hjemmet for at anvendes til at anbringe Pigerne i private Hjem, og ligeledes at Arbejdshjemmet bør flyttes fra København. I et kort Gensvar paaviste Bestyrelsen det uretfærdige i at berøve Arbejdshjemmet Tilskuddet, samtidig med at man vilde henvise det til kun at faa de ringeste i Retning af Arbejdsevne, og det umulige i at henlægge et Vaskeri til andre Steder end København. Endelig, som sidste Efterklang af Stormen, kalder Forstander Jørgensen i den Tale, han den 20. Juli holdt ved Skoleaarets Afslutning, og som aftrykkes i Nationaltidende den 8. August, Arbejdshjemmet for en »Fordærvelsesanstalt«, og han fraraader Elevernes Anbringelse deri. Nogen reel Følge fik dette Angreb ikke. Dog ser det ud til, at det har været nær ved det, idet paa Finansloven for 1891—92 de 3000 Kr. er overflyttet til en anden Konto og givet en ændret Betegnelse, »for at man kan blive i Stand til at anvende Beløbet til døvstumme Pigers praktiske Uddannelse paa anden og for de vedkom­ mende mere nyttig og formaalstjenlig Maade end ved deres Anbringelse i Arbejdshjemmet«. Man indfører ogsaa i Arbejdshjemmet næste Aar en fagmæssig Undersøgelse af Elevernes Taleevne, og paatænker at give Timer i Artikulation, ligesom Lægetilsynet faar fastere Form, men alt, undtagen det sidste, falder snart bort igen.

Made with FlippingBook Learn more on our blog