591163019

Dommen motiveredes med, at Afdøde havde Børn i sit Ægteskab, avlede forinden det »uægte« Barn. Imidlertid blev det i Præmisserne statueret, at Afdøde, efter de un­ der Sagen fremkomne Oplysninger, maatte anses som Fader til Barnet. Retshjælpen rettede derefter Henven­ delse til Overpræsidenten for at faa Bidraget fastsat, da Dommen — om ikke i Konklusionen, saa dog i Præmis­ serne — fastslog Paterniteten. Overpræsidenten nægtede imidlertid at foretage videre i Sagen. Retshjælpen formente, at den afsagte Dom bundede i en Misforstaaelse af den indgivne Begæring og dennes Hensigt, idet man aldeles ikke havde ønsket Boet dømt, men kun en Afgørelse af Paternitetsspørgsmaalet, og at den afsagte Dom derhos var i Strid med gældende Pro­ cesregler, som Loven af 27. Maj 1908 formentlig ikke har ændret, og som ikke i Almindelighed tillader Søgs- maal mod et Bo i første Instans til Frifindelse eller Dom. Man rettede derfor, paa Barnemoderens Vegne, Begæring til Justitsministeriet om, at Ministeriet under Hensyn til det foreliggende vilde bemyndige Overpræsidenten til at fast­ sætte Bidraget, eller — hvis denne Begæring ikke kunde efterkommes — meddele fri Proces for Højesteret. Medens denne Ansøgning var til Behandling i Mi­ nisteriet, fik Sagen en anden Vending. Retshjælpen modtog nemlig Henvendelse fra en Barnemoder, der for Kriminal- og Politiretten havde haft en ganske analog Sag til Behandling, og som af paagældende Dommer un­ der udtrykkelig Henvisning til Dommen af 11. Septbr. 1909 var vejledet til at begære Sagen hævet. Der blev nu rettet Henvendelse til Rettens Justiti- arius, og under Henvisning til de forannævnte Betragt­ ninger samt med Bemærkning om, at den paagældende Dom gennem Retshjælpen søgtes indbragt for Højesteret, henstillede man, at slige Sager i Fremtiden paadømtes. Den sidstomhandlede Sag hegæredes dernæst reassume- ret, hvilket ogsaa skete. Dommens Konklusion kom derefter til at lyde paa, at N. N., hvis han havde levet, vilde have været pligtig