591163019

Man søgte torgæves efter hende og ligeledes efter Sadelmagersvenden — og saa slog man sig til Ro. Barnet blev hos Brandmanden og hans Kone, hvis Ægteskab var barnløst, og da det havde naaet Konfirmationsalderen, tog Plejefaderen en Aften Drengen med op i Retshjælpen for at faa en Adoption i Stand. Skønt det efter saa lang Tids Forløb paa Forhaand maatte synes haabløst at søge efter Barnefaderen — om Barnemoderen og hendes Slægt savnedes enhver Oplys­ ning — gjorde Retshjælpen Forsøget. Der blev skrevet til Politimesteren i den sjællandske Jurisdiktion, hvor Barnefaderen i sin Tid havde arbejdet. Der var han ikke længere, men han havde dog meldt Flytning til en anden Jurisdiktion. Og efter Forespørgsel i denne, og i endnu et Par Jurisdiktioner, lykkedes det virkelig at tinde ham som Sadelmagermester i en By paa en af Øerne. Naturligvis gav han uden Indvending sit Samtykke, og efterat en Værge var bleven beskikket for Drengen i Anledning af Adoptionen, og Samtykke fra denne var erhvervet, gik Sagen i Orden. Det var morsomt at iagttage, med hvilken Interesse Drengen, der altid selv mødte i Retshjælpen sammen med Plejefaderen, fulgte Retshjælpens Jagt efter den Fader, som han aldrig havde set, og som aldrig havde bekymret sig om ham. En Separationssag. Som Type paa en saadan anføres følgende, i en tid­ ligere Aarsberetning refererede, Tilfælde: Det var en Kvinde paa henved de 30, der søgte Bi­ stand til at blive separeret fra sin Mand, som var Sko­ magersvend. Hun var saa forslidt, at hun saa ud, som kunde hun være halvt hundrede Aar. Nervøs og for­ skræmt var hun, saa det foer igennem hende, naar man talte til hende. Hun havde Plads som Opvartningskone hos en gammel Herre, der lønnede hende ret ordenlig. Fra om Morgenen til sent paa Aftenen var hun borte fra Hjemmet. Hendes 7-aarige Søn, det eneste Barn af