545498685

lie med 5 børn, heraf 3 piger, som kom i Pigeklubben. Et stykke tid efter at de var flyttet til et forstadssogn, blev de alle 5 samt en lille nyfødt døbt i den stedlige kirke - som følge a f det, pigerne havde lært og var kommet til at holde a f i Pigeklubben. I de sidste år a f Pigeklubbens historie havde frk. Madsen en stor støtte i Annie Wilsdahl, som tog ivrigt del i arbejdet. Der er blevet talt og skrevet meget om det barske miljø på Vesterbro, men ofte har man glemt at fortælle om oaserne og de små perler, som også findes. En så­ dan strålende perle var frk. Madsens Pigeklub.

stille sig med mellemrum fra stuen ud i den lange korridor og ud til køkkenet, hvor der til hver stod en tallerken med juleknas samt sodavand, og så gik de gode sager fra hånd til hånd, til alt var kommet ind, uden at nogen skulle løbe frem og tilbage flere gange. Mens man hyggede sig med godterne, blev der le­ get. De var traditionsbundne og holdt bestemt på altid at lege de samme lege. Før man brød op, blev trosbekendelsen sagt og Fadervor bedt af en af pigerne. De var alle meget ivrige efter at få lov til det, men når først frk. Madsen havde udpeget en eller to til det, var der ikke mere diskussion om det. Når pigerne var blevet 12 år, fik de lov til at være med til at holde øje med de mindre, og hvis en af de store havde irettesat en mindre, rettede hun sig efter det, og de små så hen til at blive 12 år og få dette æreshverv. Da saneringen i kvarteret begyndte i midten af 70erne, var der mange, der måtte flytte fra sognet og finde et andet sted at bo. Det gjorde et stort indhug i klubbens medlemstal. Desuden kom der nye tilflyttere, som var muslimer, som man ikke kunne forvente skulle komme i en kristen forening. Det var trist, når nogle af de trofaste piger flytte­ de bort, men der var da også lyspunk­ ter. Således var der en jugoslavisk fami­

Pigeklubben

38