545498685
sagen rejste. Mangen gang tænkte en og anden: “Mon vi når at fejre 100 års da gen.” Det var tænkt med en vis bitterhed imod en kommission, som ikke havde opdaget, at Gethsemane Kirke var en kirke rejst af de beboere, som skulle bruge den. En Folkekirke i ordets bedste forstand. Lidt godt skete der dog i 80erne. Kir ken fik i 1986 for første gang besøg a f Dronning Margrethe. Det skete som led i en af Dronningens Kirkefondsture. Be søget viste Dronningens interesse for kirken og dens befolkning. En interesse som kun kunne vække glæde hos dem, der var med. I samme årti var der også mange gæs ter fra østlandene, tit og ofte til en guds tjeneste, med efterfølgende samvær un der en eller anden form. Det var givende at høre om helt andre forhold, hvor det især var et gennemgående træk, at me nigheden havde det fulde ansvar for, hvordan kirken skulle fungere under ofte meget vanskelige forhold. På genbe søg blev det konstateret, at det lykkedes over al forventning. Der var noget at lære. Og så gik dagene med alle de forskelli ge gøremål, der hører kirken til sammen med trofaste og dygtige medarbejdere, sammen med de mennesker der levede i sognet. Det var en god tid. Nu nærmer
Der kom mange møder og meget skri veri ud a f den sag. Noget af det mest glædelige var de breve som et par af sognebørnene skrev direkte til kirkemi nisteren, heri gav de udtryk for deres protest mod den foreslåede lukning. Det var også glædeligt, at blive bakket op på anden måde, for eksempel gennem Kris teligt Dagblad. Og endelig var det dejligt at mærke den fælles lyst til at kæmpe for en sag, som alle syv implicerede sog ne syntes det var nødvendigt at kæmpe for. Resultatet kom i september 1980. Kirkerne forblev som de var. Her i de seneste måneder, har en ny kirkeminister taget de gamle ideer frem igen, men Københavns biskop har alle rede udtalt, at det bliver ikke med hans gode vilje, der skal nedlægges kirker i København. Årsagen til de gentagne trusler var og er spareiver, for at holde kirkeskatten i København nede. Et pro blem som bør klares på andre måder. Måske kunne man lære et og andet ved at skæve til andre kirker eller til frikir kerne. For den, der var dybt involveret i hele problematikken, var det en meget mær kelig fornemmelse, at skulle bruge tid og kræfter på at gendrive slige teorier. Det var opslidende og tog alt for meget tid fra det egentlige arbejde i sognet. Dertil kom den usikkerhed som hele
27
Made with FlippingBook flipbook maker