545481715

11.Juni 1554

Smedenes Skraa

Det lille segl på forsiden er de københavnske smedesvendes bomærke. St. Eligius var patron for guldsmedenes laug i Kø­ benhavn, Ystad og Ribe. Om biskop Eligius fra Noyon ved vi meget. Han blev født i år 588 i provinsen Limousin i en kristen, gallo-romansk fami­ lie. Han blev uddannet til guldsmed i den franske by Limoges, som er kendt for emaillekunst. Han blev møntmester, og der er fundet mønter med hans mærke fra Marseille. Eligius (eller Eloy, som han hedder på fransk) fik et stort ry. Især fordi han var påfaldende ærlig. Det blev betragtet som enestående i sin tid, at han ikke tilegnede sig noget af det udle­ verede guld, men faktisk tilbageleverede eventuelt overskud. Det var sådan set ganske klogt, fordi han var blevet ansat afmerovingerkongen Chlotar den 2. og merovingerne var ikke venlige konger. Merovingernes måde at løse problemer —særligt indenfor familien —får de Islandske slægtssagaer til at ligne søndags­ skole-læsning. Eligius var en af de få, som merovingerne ikke slog ihjel. Tværtimod støttede de ham, således at han kunne oprette klo­ stre, og til sidst blev han rådgiver og biskop. Han døde i 660 og han er især i Nordfrankrig, Belgien og Tyskland blevet dyrket som helgen. Fra Tyskland kom han til Danmark. Hans helgenbeskrivelse (vita) stammer fra kort efter 660, men i 1500-tallet kom der en tilføjelse, som gjorde ham egnet som skytshelgen for alle smede. Det fortælles, at Eligius —for nemheds skyld —tog benet af en hest, da han skulle give den nye sko. Da skoen var i orden, satte han benet1på hesten. Det er den slags historier, som giver et vist ry. St. Eligius deler en historie med den engelske St. Dunstan. Det fortælles om dem begge, at djævelen engang ville friste

Assens