545468557

t

Ved overskærin­ gen ved Nørre­ brogade 1906. Ejendommen "Ventegodt”fik navn efter en bondegård, der endnu i 1880'er- ne drev landbrug. Yderst tv. bom- passerhuset. Skil­ te oplyser, at der fandtes flere res­ tauranter i nær­ heden (postkort, arkiv PT)

at banernes reservefond skulle udrede 300.000 kr. til anlægget af stationen, medens beløbet til arealer­ hvervelserne skulle skaffes på anden måde. Stationens beliggenhed havde der været mange spekulationer om. Oprindeligt var det ventet at den skulle ligge omtrent hvor den nuværende Nørrebro station ligger, men da købet af "Kirstinedals” areal offentliggjordes, kom man noget i vildrede. Et min­ dre københavnsk dagblad fik galt fat på rygtet om, at der skulle rådes bod på pladsmangelen på hoved­ banegården ved at flytte de sjællandske jernbaners kontorer ud til Lygtevejen, og at personalet ville bli­ ve transporteret til og fra kontorerne! Et par dage senere - i november 1881 - havde bladet fundet ud af, at det drejede sig om en hel station, der skulle bygges derude, og planen skulle forelægges Rigsda­ gen ved dens næste sammentræden. Da der tilsyneladende ikke skete mere i 1883 end nævnt, begyndte Nørrebros beboere at blive utål­ modige. Trafikbehovet var efter det stærkt stigende byggeri blevet så betydeligt, at anden offentlig trafik - først og fremmest sporvognene - havde gode dage. Som kuriosum kan nævnes, at Nørrebro Sporvej i januar 1884 solgte 426.554 billetter å 5 øre! I som­ meren samme år havde nogle beboere på Nørrebro fundet sammen for privat at anlægge og drive en station på den grund, som var købt til anlægget af den gamle Nørrebro station. De indsendte et andra­ gende til jernbanernes direktør Viggo Rothe om for egen regning at måtte opføre et træskur til billetsalg og ventesal samt en åben perron. Endvidere ville man lønne en funktionær i to år. Direktør Rothe må have være interesseret, for han fremsendte en teg­ ning til en stationsbygning, som antagelig ville koste 25.000 kr. at opføre, og så ville han have 10.000 kr. årligt. Hvis disse beløb kunne sikres, ville han fore­ lægge sagen for Indenrigsministeriet. De brave Nørrebroere har sikkert været lidt skuffede over be­

løbenes størrelse; de havde kun fået tegnet ca. 6000 kr. og kunne næppe skaffe resten. Men det var jo heller ikke nødvendigt, da det efterhånden var ble­ vet klart, at Statsbanerne ville åbne Nørrebro sta­ tion i løbet af et par år. Men visse politikere - ”visnepolitikere” - søgte stadig at spænde ben for alle bevillinger, og ikke mindst til jernbaneanlæg. Med meget besvær lyk­ kedes det at få bevilget de 250.000 kr. til arealkøbet ifølge finansloven 1882/83; lidt bedre gik det med tillægsbevillingerne til stationens anlæg, som ialt kom på 150.000 kr. og strakte sig over årene 1885/ 89. Jordarbejderne begyndte sidst i august 1885. Det gik ikke stærkt i begyndelsen, da entreprenøren måtte bortrydde nogle vejanlæg i terrænet, og ma­ terialer som brosten, grus og skærver skulle indvin­ des til genbrug. Dernæst skulle anlægges sidespor til lettelse af transporterne af byggematerialer. Jordarbejderne var nogenlunde færdige i begyndel­ sen af november 1885, og man ventede snart at kunne tage fat på bygningerne. Det gik nu ikke så hurtigt som håbet, da vintervejret sinkede arbejdet. Tømmerværket (bindingsværk) var rejst midt i marts 1886 på begge stationsbygninger: afgangssta­ tionen -station A- ved Bjelkes Alle og ankomststa­ tionen -station B- ved Lyngbygade (Hillerødgade). Banerne håbede at kunne åbne den kun delvis fær­ dige station 1. maj - for at få skovtrafikken med. Det lykkedes dog ikke p.gr. af forsinkelser med murer­ arbejdet, men det offentliggjordes, at stationen skulle åbnes 1. juni. Men det lykkedes heller ikke, for først den 28. juni kunne entreprenøren, tømrer­ mester J. Hansen aflevere arbejdet. Endelig fandt åbningen sted 1. juli 1886. Toggangen var fra starten ret beskeden. Til Hel­ singør 8.05, 9.46, 11.06, 11.11 (kun søndage), 15.41, 17.21, 20.16 og 23.20. - Til Lyngby 14.41, 18.41, og (kun søndage) 20.46. - Til Klampenborg 5