545468557

Således kunne en ærværdig sta­ tionsbygning og­

/ / / ' i / •

så an vendes i 1982 ( BHPf

LOPPEMARKED LOPPEMARKED

trøst var det dog, at spilleautomaterne skulle væk fra bygningen, som nu var svinet til med plakater, og truede med at komme til at ligne et nyt Klondyke med omgivelserne. - DSB bekostede en nødtørftig reparation af det hullede tag, da der skulle indrettes kontorer i sidebygningerne. - Til manges undren anlagdes et helt mpdeme nyt spor fra Tagensvejbro­ en et stykke ud ad den gamle tracé; det skulle an­ vendes til afprøvning af nye sporvedligeholdelses­ køretøjer. I 1982 besluttede DSB at begynde en istandsæt­ telse af bygningen og søge den anvendt til mere værdige formål. F.eks. foreslog lokalrådet at få ind­ rettet et lokalhistorisk arkiv. Lokalerne i sidebyg­ ningerne kunne nemt få anvendelse som kontorer, men det var lige så håbløst at få lavet noget praktisk ud af hallen som af et gammelt nedlagt mejeri. Det var heldigvis heller ikke meningen med den. Endelig - i 1983 - bevilgede DSB 400.000 kr. til redning af Wencks herlige bygning. Regningen kom dog på 800.000 kr., men da var hele bygningen ført tilbage til sin oprindelige skikkelse pånær en enkelt detalje. Hallen kunne hurtigt ryddes, medens lop­ pemarkederne vedblev til ud på efteråret. I maj 1984 var den gennemgribende restaurering fuldført, og DSBs bygningsinspektør C.Lindvad Sørensen kunne være stolt af værket. I den ene side­ bygning indrettedes kontorer for Nørrebro station, og i den anden flyttede ”Expotrain” ind. Stations­ forstanderen foreslog, at der atter blev lagt spor ved perronen, hvor DSB skulle udstille nye og gamle jernbanevogne. Bygningens hal kunne anvendes til skiftende udstillinger. Der syntes nu at være kom­ met ro om bygninger og arealer, men i 1986 var Nørrebrofolk atter ude efter at indrette et "torve- center” i hallen. DSB syntes dog ikke at være sær­ ligt forhippet på alter at få bygningen spoleret. Man ville dog gerne se nærmere på et "seriøst” pro- jekt.(!) 47

Lygten-projekt”, og her fremkom DSB med nogle nedslående oplysninger. NørrebroTORVET havde kontrakt til 1983, og den kunne forlænges til 1988, hvis DSB ikke selv skulle bruge bygninger og areal inden da. Og det var der chancer for, når der etable­ redes fast forbindelse mellem Helsingør og Helsing­ borg, som ville få godstrafikken til at stige voldsomt. Der skulle da indrettes en godsterminal ved Nørre­ bro, og sporet, der skulle aflaste Frederiksbergli- nien, ville medføre nedrivning af KSBs gamle re­ mise og København L. stationsbygning. Endvidere skulle det nye spor ligge, hvor den grønne sti var øn­ sket. DSBs overarkitekt indrømmede, at bygnin­ gerne var forsømte, og at de burde restaureres, så­ snart man kunne slippe af med grønt- og loppetor­ vet og spillecasinoet. - Senere på året fremkom flere planer om DSB som restauratør. I bygningen skulle indrettes DSB-cafeteria og sommerbeværtning. Overborgmesteren foreslog, at der også skulle være plads til kommune-information, der var hårdt sav­ net på Nørrebro. Der var lokal begejstring for begge planer! I 1981 ville en Nørrebro-restauratør indrette en bistro i bygningen og ønskede, at Dansk Jernbane- Klub fik lokaler samme sted. - Det forventedes fra mange sider, at der skulle ske noget i bygningen i anledning af Slangerupbanens 75 års "jubilæum”, men det var selvsagt udelukket på grund af det skændige forfald og forholdene i det hele taget. Dog lysnede det for det længe ønskede stianlæg, da DSB foreslog kommunen en magelægsordning for Lygten-arealerne; der var noget hemmeligheds­ kræmmeri om DSBs hensigter, og da de endelig åbenbaredes, viste det sig, at DSB havde udlejet det til stien udlagte areal! Endvidere var et større areal udlejet til hyrevognsskift med værksted og til last­ vognsparkering. Lejeren ville også lave loppetorv og gedemarked på lørdage (det blev dog på freda­ ge). Arealerne var blevet udlejet for 15 år. En slags