545468557
København L. station 1948. Be mærk ændringen i den venstre side bygning, hvor der i en årrække var godsekspedition (arkiv PT)
bevaret; der var en ny lokalplan under udarbejdel se. I 1979 etablerede et anpartsselskab "Nørrebro- TORVET” på en del af arealet; det begyndte pænt med grøntsager og planter, men udartede sig snart til et veritabelt loppemarked, der kom til at se lovligt parisisk ud. Jernbane-entusiaster havde naturligvis vist stor interesse for både bygninger og et areal, men kun en enkelt forening havde kunnet fremvise et fornuftigt forslag. Det var Helsingør Jernbane klub, der havde noget materiel henstående i den gamle remise; forslaget var et "arbejdende jernba nemuseum”, og det ville passe godt ind i planerne om stianlægget til Lersøparken, som lokalrådet så længe havde ønsket realiseret. Samme råd havde el lers tænkt sig at indrette en knallertprøvebane på arealet! Det blev heldigvis opgivet; en bedre ide var et lokalhistorisk museum i bygningen sammen med veteranbaneforetagendet. - En spejdergruppe hav de også museumsplaner, der ikke lod sig realisere. Endvidere forelå forslag om en slags terminal for al le veterantog; det kunne have været interessant at se, hvordan de forskellige klubber og foreninger skulle kunne enes om det! Senere samme år udar bejdede arkitekt Birgitte Degener et særdeles tilta lende forslag i samarbejde med Nord-Vest lokalråd og Helsingør Jernbaneklub. I bygningen skulle ind rettes restauration, jernbaneudstilling, historisk in formation, kiosk og toiletter. Perronsporene skulle retableres, og remisen skulle tjene som værksted for jernbaneklubben. På perronen, hvis tag skulle fjer nes, skulle der være lørdagsmarkeder. Desværre var planerne for højtflyvende, og man havde glemt, at DSB også havde noget at sige. I 1980 så der slemt ud omkring bygningen, som ønskedes fredet eller overtaget af kommunen. Det flød med alskens affaldslignende bras både foran og bagved bygningen, som nu var i sørgeligt forfald. 20. august var der offentlig høring om ”det grønne
vendt i kunstens interesse, f.eks. til udstilling af samtidskunst. Skøjtehal og teater nævntes også som muligheder, og teaterlederen Morten Grunwald fik chancen for at indrette den 450 m2store hovedbyg ning med eventuelle projekterede tilbygninger, og når der opsattes sidevægge til perrontaget, kunne her være skiftende udstillinger af moderne kunst. I første omgang blev disse planer udskudt, da der sta dig indgik tilbud fra forskellig side om leje af byg ningen. Lokalrådet fra Nord-Vest-kvarteret arran gerede en udstilling i den, hvor der vistes skitsefor slag til teater; der sås også forslag til teatercafe med udendørs restaurant. Det viste sig imidlertid, at ind retningen til teater ville have kostet 2 mili. kr., og den ihærdige teaterleder måtte opgive trods lokal støtte. Andre interesserede ville lave et supermar ked, bl.a Irma. - Sporarealet anvendtes en tid til op stilling af 40 S-togsvogne på vej til ophugning. I 1977 blev der indrettet spillecasino i hallen med enarmede tyveknægte og andre spilleautomater, og endnu værre gik det til bag bygningen, hvor omflak kende tivolier med karusselier og gynger samt cam pingvogne med blafrende vasketøj fik det hele til at ligne en zigøjnerlejr. Perronsporene var fjernede, og der var fyldt grus op til perronhøjde. Den grønne stiforbindelse fra Nørrebrogade til Lersøparken spøgte stadig, men DSB ville ikke høre tale om disse lokalplaner. Sporarealet og remiserne havde stadig nogen anvendelse, og desuden var der planer om gennemgående godsspor til aflastning af Frederiks- berglinien. Det gamle udkørselsspor fra Køben havn L. og remiserne anvendtes til DSB’s arbejds køretøjer. 1 1978 havde et oliefirma fået den ide, at der kun ne indrettes benzintanke på perronen og et mindre supermarked eller kiosksalg i bygningen. Den plan var der absolut ingen stemning for, og overborg mester Egon Weidekamp fik den da også stoppet. Men han kunne ikke love, at bygningen ville blive
46
Made with FlippingBook - professional solution for displaying marketing and sales documents online