545468557

Et stort Slangerupbane-tog med styrevogn for og bag diesellokomotivet fra B& W og en række toakslede vogne på København L. midt i 1930’erne. I baggrunden tv ses ”Højbanen ” (MM)

vejret. Omkring 1920 lå tallet på omkring 800.000 årligt, men derefter gik det nedad indtil 1929, hvor rejsendeantallet kun var omkring 500.000. Indfø­ relsen af motordrift, forbedret køreplan og takst­ nedsættelser stimulerede rejselysten kraftigt, såle­ des at der indtil 1940 årligt var omkring 900.000 passagerer på Lygten. I besættelsesårene nåedes trods meget indskrænket toggang over 1,5 millio­ ner, dog med lidt nedadgående tendens i KSBs sid­ ste år som privatbane. Som godsstation var stationen ret særpræget, idet den var afhængig af transporterne af sten, grus, kalk- og teglværksprodukter fra Vassingerød, og i de første år samt i en kort periode i 1920erne tillige fra Lindholm. De lokale transporter fra Lygten til KSBs stationer var ikke imponerende for det af­ sendte gods’ vedkommende; i 1919/20 afsendtes knapt 13.0001, og kun i besættelsesårene var talle­ ne af større betydning. (Godsmængden blev ikke offentliggjort efter 1935). De ankomne transporter til Lygten var af en ganske anden størrelse, men det var hovedsageligt de førnævnte transportartikler, der talte. Mærkværdigvis henregnedes de meget store grustransporter fra Langebjerg ved Lindholm som lokale transporter, selv om gruset blev videre­ ført på DSB til anlægget af den nuværende Køben­ havns Hovedbanegård. I årene 1907-11 leveredes fra Langebjerg ialt 421.4231grus. - Da den ankom­ ne godsmængde til Lygten faldt betydeligt i 1930er- ne, skyldtes det hovedsageligt, at virksomhederne ved Vassingerød havde fået indrettet silo ved Bud- dinge station, og dels havde lastbiler taget en bety­ delig del af transporterne. - De transiterende trans- 43

tidligt holdeplads ved Lygten, men de måtte flytte sig lidt ned af gaden Lygten, da godsekspeditionen flyttede til den venstre sidebygning. Sporarealet kunne synes langt og omfattende, men i virkeligheden kunne det knibe med plads til rangering og vognopstilling. Lygten var en ”kopsta- tion”, d.v.s. at togene kørte ind og ud ad den samme ende, og da der ikke fandtes drejeskive, med om­ løbsspor, måtte togstammerne rangeres ud på spor­ arealet, for at lokomotivet kunne løbe om, og deref­ ter måtte stammen bakkes til afgangssporet. For­ uden afgangs- og ankomstsporet med hver sin per­ ron fandtes et mellemspor til vognopstilling. Ude ved Tagensvej opførtes den ældste lokomotivre­ mise med tilhørende kulgård, vandkran m.v. 1 1929 tilkom en større tresporet vognremise med værk­ sted; her skulle KSBs diesellokomotiver også kunne anbringes, når de ankom i 1930. Endvidere var der vognopstillingsspor, læssespor samt sidespor til en tømmerplads og til grussilo, der lå ved godsekspedi­ tionsbygningen. Og endelig lå overleveringssporet og forbindelsen med DSB øst for KSBs hovedspor, der fortsatte ud under Tagensvejbroen. Det lettede noget på rangerarbejdet, da KSB fik diesellokomotiverne og styrevognene (to ombygge­ de bogiepersonvogne); selv om indkomne tog skul­ le rangeres fra ankomst- til afgangssporet, sparedes det tidkrævende trækkraft-omløb. Som personsta­ tion var Lygten selvsagt ganske betydelig på grund af de mange lystrejsende. I banens første driftår, 1906/07, var antallet af afgående plus ankomne passagerer ca. 300.000, og tallet steg jævnt i årenes løb, dog afhængigt af søndagenes og navnligt pinse­