545468557

Buddinge, Herløv, Husum, Brønshøj og Uttersløv med flere i Omegnen boende kunne frequentere heraf, istedet for at tage den lange Vei til Vesterport, og da Bygningerne til den omtalte Station ei behøve at opføres i nogen kostbar Stiil, saa vilde et saaedant Foretagende vistnok betale sig rigeligt og stifte me­ gen Nytte.” ”Ventegodt” og "Petersminde, paa Nørrebroes Lygtevei” var to bondegårde, beliggende mellem Nørrebros Runddel og den nuværende Nørrebro station. Begge gårde drev endnu omkring 1880 selvstændigt landbrug. Men byen voksede, og i 1867 ”antog” man, at Nørrebro havde ca. 20.000 indbyggere, og man havde ligefrem "begjæret oprettet en Station i Nær­ heden af det Punkt, hvor Nørrebroes Hovedgade overskjærer Jernbanen ved den saakaldte "Lyg­ ten”” - altså atter foreslået på det sted, hvor den nu­ værende Nørrebro station ligger. Bedst som man i Landstingets 110. møde 1866/ 67 hyggede sig med forhandlingerne om lovudkas­ tet angående anlæg og drift af en jernbane gennem Sydsjælland (Roskilde-Masnedsund), stod rigs­ dagsmand N.P.Hansen op og talte varmt for anlæg­ get af en station på Nørrebro, selv om denne lå tem­ meligt fjernt fra Sydbaneforslaget. Det syntes in­ denrigsminister Estrup også, og han så sig ikke i stand til udtale sig om det spørgsmål, men han ville have sin opmærksomhed hæftet på det til rette tid. Det fik Hansen den! Den ”rette tid” lod vente på sig. Alt imedens for­ værredes forholdene på den gamle hovedbanegård, og endelig i 1878 nedsattes en kommission, der ef­ ter to år barslede med "Betænkning, afgiven den 22de Marts 1881 af den af Indenrigsministeriet ved Skrivelse af Ilte November 1878 til Overveielse af Spørgsmaalet om Kjøbenhavns Banegaards Udvi­ delse nedsatte Commission”, som den så elegant kaldtes. Blandt de mange projekter, som betænkningen åbenbarede, var anlægget af Nørrebro station, ud­ videlsen af Frederiksberg stations areal med godt 2,5 ha ( det skulle blive til Finsensvej Rangersta­ tion) og en forbindelsesbane Frederiksberg - Nør­ rebro. Hvis dette millionprojekt blev realiseret, ville den gamle hovedbanegårds trængsler være nogen­ lunde forbi, ialtfald for en årrække. Men så ødelag­ de politikerne det hele - for at sige det groft - med ”visnepolitikken” (provisorieårene 1885-1894). Kun de allernødvendigste lovforslag ville opposi­ tionen bevilge regeringen, og det var oftest meget skrabede projekter. De kaldtes dengang ”en barbe­ ret puddel”. I stedet for en millionbevilling til de nævnte projekter blev det kun til små 400.000 kr. til anlægget af Nørrebro station. Det begyndte ellers så godt med, at de sjællandske Statsbaner erklære­ de sig villige til at gå i gang med opgaven og købe det fornødne areal. Som før omtalt gik arealkøbet i or­ den i 1882, og i 1883 foreslog en række politikere,

Baneforholdene omkring Nørrebro 1917. Side­ sporet til Lersøen latrinstation er dog medtaget, selvom det var fjernet på dette tidspunkt (LJ) gevækst på Nordbanegården. På den gamle gods­ banegård var forholdene helt fortvivlede, indtil en ny blev taget i brug i 1901. De tidligste rygter om en eventuel Nørrebro sta­ tion stammer sandsynligvis fra 1861, da loven om Nordbanen og Klampenborgbanen blev vedtaget. Ved udarbejdelsen af projektet (1859) om banernes linieføring påtænktes anlagt en holdeplads ved Nørrebro. Ingen syntes at have noget imod statio­ nen, men der ses heller ikke at have været synderlig interesse for den. Som ved så mange andre banean­ læg kom der ønsker fra beboerne om en station - dog ikke fra beboerne i det kvarter, hvor stationen ønskedes anlagt, for der var næsten ingen; der var bondegårde og åbne marker: arealet kaldtes oprin­ deligt "Havremarken”, et øde område nordvest for Jagtvejen. I den mærkelige avis "Sandhedsfaklen” 8/11 1862 kunne man læse dette indlæg: ” Velmeent Raad til Jernbanedirectionen. At det maa ligge i Jernbanedirectionens Interesse at gjøre sig den nordsjællandske Jernbane saa frugtbringende som muligt, er en Selvfølge. Man tillader sig derfor at til- raade Directionen, at anlægge en Station ved Ven- tegodt eller Petersminde paa Nørrebroes Lygtevei, der absolut vilde medføre det Gode, alle paa Øster­ bro, Blegdamsveien, Nørrebro. Blaagaard, Jagtve­ jen, Nørrebroes Lygtevei, og i Byerne Gladsaxe,

4