545468557

hver retning). Allerede 10/11-1891 løb et nordgå­ ende godstog af sporet pgr af fejlstillet sporskifte, da der skulle rangeres vogne ”paa Sidesporet ved den forhenværende Lersø, hvor der nu er en Slags Sta­ tion for Renovations-Vogne.” - Der skete ingen nævneværdig skade. Værre gik det 19/8-1898, hvor en vogn afsporedess i sporskiftet og rangerma­ skinen væltede. Heller ikke denne gang var skaden af større betydning, men som en løbeild spredtes rygtet om, at et helt tog var kørt i latrinbeholderne, og hændelsen medførte, at en brav lokomotivfører Petersen fik hæftet et udelikat prefix på sit gode navn, så han måtte tage navneforandring. Når hans kolleger så hilste ham "goddav, L.... Petersen”, sag­ de han med en skælm i øjet: ”nej, vi holdt!” For nu hed han Vigholt. De første "Renovationsvogne” til jernbanebrug blev ganske rigtigt bygget i Malmø, nemlig hos Koc- kum i 1890. De var dog ikke så store, som pressen syntes imponeret af, men sære så de ud med de 3 trætønder, som tilsammen rummede 10.000 kg. Det varede ikke længe, før blot synet af dem kunne holde folk på afstand. Oprindeligt blev vognene be­ malet "K.R.K. Nr 1-12”, og da de blev optaget i DSBs vognpark som nogle af de første private vog­ ne, tillige med litraet ZD 1289-2000 (omnummere­ ret flere gange). Endnu 12 af disse vogne anskaffe­ des i 1896 fra Giistrow og i 1907 fra Arlof. 11 af vognene fra Kockum ombyggedes i 1909, således at trætønderne erstattedes af en stor fadding af jern med et rumindhold af 11-12 m \ Disse havde den fordel fremfor tøndevognene, at de ikke eksplode­ rede ved indholdets gæring i stærk sommerhede, således som det var sket en varm pinse på Køben­ havns nuværende hovedbanegårds terræn i dens første år, 6 tønder sprang, og der var ikke godt at

Sporlinie til Nørrebros Station for at indrangeres i Togene og befordres til Landstationerne, hvor saa Gjødningen aftappes til Forbrugerne.” Meddelsen var sikkert til glæde for en del forbru­ gere blandt landboerne, medens beboerne omkring Lersøen var lige vidt, idet de stinkende latrinpøle bibeholdtes. DSB var nok tilfreds med de ret bety­ delige tranporter fra Lersøen og gav endda fragtra­ bat på 10%, men beboerne på landstationerne var begribeligvis mindre tilfredse med deres stationers nye ære og værdighed efter udpegelsen til ’Matrin- station”. I første omgang var det kun Lillerød og Hedehusene stationer, der for Renovationskom­ pagniets regning fik anlagt privat sidespor; i 1893 gik det ud over Frederikssund, og efterhånden kom mange nordsjællandske stationer til. "Station Lersøen” betragtedes af DSB dels som et privat sidespor og dels som en holdeplads. Der var opført et beboelseshus til den bestyrende ekspe­ dient, der med tiden fik en stationskarl til hjælp. Til stationen hørte en lille have på 365 kvadratalen, som han kunne få megen glæde af i sin fritid; gød­ ning havde han jo nok af. Ekspedientens begyndel­ sesløn var 900 kr. om året; han holdt ud i 4 år. Hans efterfølger blev der i 9 år, hvorefter det var så hel­ digt, at stillingen som stationsmester ved Svanemøl­ len krydsningsstation blev ledig, så manden kunne få en tiltrængt luftforandring. Det var omtrent sam­ tidigt blevet bestemt, at latrinoplagene ved Lersøen skulle nedlægges, når "stationen” ved Kløvermar­ ken på Amager var færdig og havde fået sidespor. Den ejendommelige station åbnede 1/2 1891. Den omtalte vogntransport med heste fra Lersøen til Nørrebro station ville have været for langssom, da afstanden var 1,5 km; derfor kunne Nordbane- godstogene standse ved Lersøen (oprindeligt 2 i

34