545468557

Lersøen I ...en digression

(1860-1926) - kendt fra Blæksprutten - berettede om et møde med et optog af natvogne ude ved Ler­ søen. En tysk kollega havde i 1890erne bedt Thiess vise sig Københavns bekendte kvartercr, og som den humorist, som Thiess var, trak han tyskeren ud til Lersøens lyksaligheder en tidlig morgen. Ved sy­ net af de besynderlige vogne udbrød Tyskeren højst forundret: ”Was - ist - doch - das?” Thiess svarede ham gravalvorligt: ”Schokoladewagen.” Den hop­ pede tyskeren på: "Ach so, von Cloétta!” - ”Nein” sagde Thiess, ”Von Closetta.” Efter århundredskiftet svandt de berygtede area­ ler ind, da de ryddedes til vejanlæg og jernbanebyg­ ning. Tagensvej blev gennemført mod Bispebjerg i 1904, og ved anlægget af Slangerupbanen opførtes første del af broen. Det var dog ikke kun for den nye udflugtsbanes skyld, at Tagensvej førtes over ba­ nen, for efter 1904-loven om den ny (nuværende) hovedbanegård skulle Københavns banegårdsfor­ hold ændres radikalt med tilhørende godsbaner og rangerbanegårde. Ligeså radikalt blev planerne ændrede og udskudte, således at de først kunne be­ tragtes som fuldførte i 1930. Endelig i 1906 nedlagdes latrinstationen med til­ hørende oplag ved Lersøen, og Slangerupbanen var anlagt på en strimmel af arealerne, som derefter lå øde hen de næste år. Helt mennesketomme var de dog ikke, da et betragteligt areal blev til losseplads. Det var iøvrigt kommunens første kontrollerede losseplads, dvs. at skraldet bliv tildækket med jord af hensyn til hurtig forrådnelse og for at lette sager ikke skulle blæse væk. Det gjorde de nu alligevel, hvorfor kommunen lod pladsen indhegne 1910-12, hvorefter kommunen købte hele Lersø-arealet for at forhindre, at der ville opstå en mindre heldig spe­ kulationsbebyggelse, og med hensigten at udlægge arealet til park. Anlægget af denne blev dog ikke til noget lige straks, for en del af arealet anvendtes i mange år til skolehaver. Lersøen II ...del latrinære kapitel Københavns Kommune sluttede i 1889 kontrakt med Kjøbenhavns Renovationskompagni om at få de store latrinmængder bragt bort fra byens grund; kompagniet havde dels mellem de længst forglemte lokaliteter - Raadmandsmarken og Brudesengs­ marken - et større latrinoplag med tilhørende byg­ ninger og ”fæcaliteter” og dels et tilsvarende anlæg ved Lersøen. Kompagniet skulle ifølge kontrakten inden 4 år nedlægge de to nævnte depoter med gødningsudsalg, men det skete ikke. Depotet på Raadmandsmarken blev først i 1889 ombygget, og

For 200 år siden en landskabelig idyl. For 100 år si­ den et berygtet sted. Idag en tiltalende park og grønt område. I det 15. og 16. århundrede var Lersøen en af staden Københavns 4 søer, som gav visse indtæg­ ter. Magistraten havde fiskeretten, medens kongen havde jagtretten. Krybskytter var der mange af den­ gang, og man kunne fristes til at tro, at deres "lange rør” (bøsser) kunne have givet søen dens andet navn, "Rørsøen”, men dette skyldtes utvivlsomt sivbevoksningen, der trivedes godt i de våde områ­ der. Københavns Kommune udtørrede Lersøen del­ vis i 1870’erne og udlejede ca 25 ha til beplantning med pil, der tidligere var meget anvendt til f.eks kurvefletning. - Og var det så bare blevet ved det! Men de hastigt voksende yderkvarterer blev snart misbrugt og mishandlet, da byen fik brug for losse­ pladser og det, som var værre: de latrinære begi­ venheder, der kom til at strække sig over en lang række år til omkring 1906. Udførslen af byens natrenovation ved de beryg­ tede natmænd og natvogne - eller om man vil lo­ kumstømningen - var i 1880erne blevet et problem, der skulle og måtte have en tålelig løsning for grundejerne og byens beboere. Det gjaldt først og fremmest om at få latrinen transporteret bort fra by­ en og solgt til landbrugerne, der således fik en god og billig gødning, der iøvrigt var en god handelsva­ re, indtil kunstgødningen af forståelige grunde slog den ud. Efter Lersøens udtørring var der stadig et meget moset areal, der var blevet bevokset med pile- og el- lekrat, som i 1890’erne blev sommerresidens for by­ ens løse eksistenser. Her trivedes kriminelle, sprit­ tere, subsistensløse og voldsmænd, som nutidens voldsforbrydere skulle stå tidligt op for at hamle op med. "Damer” var der også, idet nogle af datidens højeststående personager på utugtens område også logerede her med eller uden tilhørende alfonser. På samme tidspunkt skulle man ikke vove sig alene ad de stier, der førte ind til eller krydsede Lersø-area­ lerne, for man risikerede overfald og udplyndring. Det kriminelle var ikke det eneste, der gjorde Lersø-arealerne berygtede. Der var navnlig om sommeren en ulidelig stank fra de åbne latrindam­ me, hvor natmændene udtømte deres last fra "nat­ tens gerninger” inde i byen, og hvor bønderne hen­ tede gødningen. Der var noget uhyggeligt ved at møde de raslende og stinkende hestevogne med la­ trintønderne og de pjaltede natmænd, når de ud på natten kørte til de forskellige depoter og når de i de tidligste morgentimer kørte tomme tilbage, endnu mere raslende. "Natvogn” var for 100 år siden nær­ mest er tabu-ord, så de blev ofte kaldt "chokolade- vogne”. Tegneren og forfatteren Axel Thiess

32