545468557

iiftaftnwjjl

Den karakteristiske højbanestation blev gengivet på adskillige postkort midt i 1930’erne (JM)

lægget Frederiksberg-Flintholm-Grøndal-Nørre- bro (-Hellerup), ca. 8,5 km, anlagdes med 45 kg skinner i skærveballast, og det beløb sig til ca. 8,5 mili. kr.; heraf havde kommunerne betalt ialt 4,5 miil. Selve højbanen er kun 600 m lang, men den havde alene kostet ca. 1,4 mili. og den ny station 200 . 000 . 14. maj 1930 indviedes Frederiksberg-linjen og Nørrebro station med et lille motortog, der var kommet fra Risskov-ruten i Århus. Alt det nye blev forevist for pressen og andre indbudte, så lidt fest­ lighed blev der også ved indvielsen. De første dages trafiktal var lovende; Store Bededag kort efter åb­ ningen 15. maj havde togene Frederiksberg-Helle- rup 7100 passagerer - heraf over 2000 fra Nørrebro - og den følgende søndag 6700.

Med vore dages støjhetz skulle man tro, at højba­ nen i 30’erne skulle have fremkaldt larmende pro­ tester blandt de mennesker, der boede langs banen. Men det var kun få, der beklagede sig: dengang havde man den indstilling, at boede man op ad en jernbane, så måtte man finde sig i at der kørte tog. Men selv beboerne i Bregnerødgade, hvor en ejen­ dom ligger så tæt op ad banen, at man kan sidde i en stue kun 4 meter fra togenes rullende hjul, hævder, at man hurtigt vænnede sig til støjen. Det var dog rigtignok en anden togstøj, der hørtes i 30’erne: små tøffende motortog og hyggeligt fut- tende damptog. Først i 1950’erne kunne støjen bli­ ve generende, da nye store diesellokomotiver blev taget i brug. S-togene havde ingen noget imod. 1en­ kelte tilfølde kunne de største damplokomotiver

Interiør fra hal­ len med rejse- godsekspeditio­ nen i den nye sta­ tion 1932 (JM)

22