545468557

^ Højbanen og den nye Nørrebro sta­ tion under opfø­ relse i 1929 (JM)

Nørrebro station kort fø r åbningen 1930. Tv. er der endnu ikke ind­ rettet forretninger under højbanen (arkiv PT)

►

Nørrebro nye station Den nye personstation syntes publikum ikke rig­ tigt at vide, hvad man skulle sige til, for det var jo noget så nymodens som funkis, og det var jo be­ stemt ikke noget, som kunne være hittet på af den berømte H. Wenck. Han var dog også gået af i 1921 og efterfulgt af overarkitekt K.T.Seest, som stod for både personstationen og godsstationens opførelse. Tegningerne til sidstnævnte forelå dog fra Wencks regeringstid. Funkis-ideen ser ud til at være fostret af arkitekt J.Appel, og han har skelet lidt til Fried- richstrasse station i Berlin. Stationen betegnedes naturligvis "Nørrebro Station”, men kaldtes af lo­ kale oftest ”Højbanen”. Det er ganske pudsigt at se, hvordan det jævne Nørrebro har set op til det finere Østerbro, hvad jernbanebygninger angår. Slangerupbanens station København L. skulle ligne Østerbros, og kom til det, omend den var langt mindre. Da den ny Nørre­ bro Godsbanegård planlagdes i 1916, skulle den og­ så ligne Østerbros, hvad den til dels også kom til. Funkisstationens indretning var der overvejende tilfredshed med, selv om der var trapper, og ekspe­ ditionsforholdene kunne synes lidt forældede alle­ rede dengang. Der var ”trængselsborde” (kø-regu­ lerende indretninger) ved de 4 billetsalg (som dog yderst sjældent alle var i brug samtidigt). Til sam­ menligning tjener, at den gamle station havde 3 bil­ letsalg i station A (afgangsstationen) og 3 udendørs udfor Bjelkes Alle i en bod, og de kunne godt være i brug samtidig på store rejsedage, når alle skulle til Klampenborg, Lyngby og Holte. Billetsalgets omfang øgedes ikke lige straks. Der kunne fås billetter til de fleste af af landets DSB-sta-

t togvægt. Største hastighed for både damp- og mo­ tortogene var 60 km /t. Fra 8.september 1930 gen­ nemførtes de fleste damptog til Klampenborg på søn- og helligdage. Overskæringerne for sidste gang: byen slap af med 14 niveauoverskæringer. Der var kun 3 tilba­ ge, nemlig den ved Dalgas Boulevard og "Stenspo- rets” passage over Nørrebrogade og Hillerødgade, men dette var jo kun et godsspor ("Kjøbenhavns Magistrats private Sidespor”) til kommunens sten­ plads og sporvejens skinneplads. Begge pladser nedlages i 1955. Kun i perioder var der transporter over Nørre­ brogade til gene for dennes trafik. F.eks. ankom i 1931 sporvogne fra Vognfabrikken Scandia i Ran­ ders til sporvejenes plads. Sporet forløb stadig langs København L. station, hvor det altid havde ligget, tværs over Nørrebrogade, parallelt med venstre si­ de af højbanen og førtes under denne ved Glentevej for senere at skære Hillerødgade. Da biltrafikken kom igang efter besættelsen, kunne en togpassage medføre lange køer af biler og sporvogne, og da transporter ad ”Stensporet” var svundet ind, be­ sluttede DSB at nedlægge sporet, og det blev fjernet omkring 1947. Så sent som i 1936 klagede FDM og Dansk Cyk­ list Forbund over forholdene ved overføringen af Heimdalsgade over det gamle Nordbane -sporare­ al. "Forholdene er her rent fortvivlede, om nogen Vejbane er der ikke Tale, og gamle Rækværker ind- snævrer Arealet, hvorover der køres, meget betyde­ ligt.” Da der samtidigt var forhandlinger med DSB om ordning af forholdene ved samtlige nu nedlagte niveauskæringer, kunne det tyde på, at det også var galt andre steder.

20