545468557

Trafikken på Nørrebrogade ved overskærin­ gen ca. 1925 (HGH)

Nørrebro-Hellerup, og der berettedes om planerne om en ny Nørrebro personstation og en ny godsba­ negård mellem Tagensvej og Lersøen. Men hvis "Ringbanen”, de gamle planer om en ydre godsba­ ne, ville blive til noget, skulle Nørrebro station ned­ lægges. Da der øjensynligt var sporvognsfolk blandt udvalgets medlemmer, fremsattes nogle opsigts­ vækkende planer om, at der i sporvognene skulle sælges billetter til Klampenborg (ligesom i 1868!) med omstigning ved Svanemøllen (hvor der ønske­ des anlagt en station) og på Nørreport station. Den nedlagte del af Nordbanen kunne da benyttes som hurtigsporvej til Lyngby og Fortunen samt fra Slan- gerupbanens station København L. ind til byen ! Efter overenskomst af 21.maj 1919 ville Køben­ havns og Frederiksberg kommune hver tilskyde 2.250.000 kr. til ringbaneprojektet: loven om dette var blevet vedtaget 12. februar 1919. Sågikderatter nogle år, hvor DSB havde nok af andre anlæg at ta­ ge sig af, men i 1924 var man kommet så vidt, at den ydre godsbane, dvs det tidligere ringbaneprojekt, skulle til at tage form. Den skulle være til at tage i brug i 1928. Alle niveauskæringerne skulle væk, rangerstation skulle anlægges ved Finsensvej osv. Men endnu en gang blev alle planerne radikalt æn­ drede; der kom ingen rangerstation Finsensvej, in­ gen godsterminal med lokomotivremiser, ingen ny station i Hellerup m.m. Heldigvis var der enighed om højbanen. DSB havde absolut ikke ligget på den lade side, hvad de fortvivlede overskæringer angik. Man hav­ de grebet til noget så utraditionelt som at foranstalte en trafiktælling 26. februar 1924 ved 8 bombetjente overskæringer i København, og Nørrebrogades var naturligvis den mest generende. Her var bommene nede 78 gange i et døgn - ialt 212 minutter. Der var 67 plantog samt nogen rangering at rulle ned for, og der standsedes herved 361 biler og 18 motorcykler. Al anden gadetrafik havde ingen interesse: spor­ vogne, hestevogne, trækvogne, cyklister og fod-

dag havde 17 sygemeldte blandt personalet. Gods­ ekspeditionen manglede hele sit kontorpersonale - 7 mand - og "godser” Starck stod alene på skansen, indtil der var tilkaldt afløsere rundt omkring fra Sjælland. I den gamle station havde der ikke været bolig for stationsforstandere, som derfor måtte bo andet steds, og forholdet var det samme, da den nuværen­ de station blev åbnet. På det tidspunkt havde sta­ tionsforstanderen en 123 n r stor herskabslejlig­ hed på Nørrebrogade 168 med alle moderne be­ kvemmeligheder, pigekammer og karnap. Som tidligere berørt blev personalestyrken på den gamle station forøget med nogle mand i 1894; før den tid var der kun 10 ansatte, men i 1900 var der over 30. Da godsekspeditionen ved Stefansga- de efterhånden havde vokset sig stor, blev den i 1901 ophøjet til selvstændig, regnskabsførende godsekspedition, og som godsekspeditør ansattes F.W.Starck, som beklædte stillingen til 1927, hvor han efterfulgtes af H.Gad. Højbanen Kommissioner, betænkninger, udvalg. Betænknin­ ger, overenskomster osv! Den eneste brugbare løs­ ning - højbanen - havde man allerede i 1880’erne fundet ud af. Det tog bare ca. 40 år at få planerne gennemført. Det blev faktisk Frederiksberg kom­ mune, der fik sat endeligt skub i sagerne, da den i 1915 nedsatte det tidligere nævnte udvalg sammen med Københavns og Gentofte Kommune. Køben­ havns Kommune var naturligvis lige så interesseret i at blive alle overskæringer kvit, medens Gentofte kun eventuelt var interesseret i drøftelserne, hvis det drejede sig om ændringer forårsaget af Lyngby­ vejens viadukt og en ny Hellerup station. Det nævn­ te udvalg afgav betænkning i 1917. Frederiksberg kommune androg om persontrafik Frederiksberg-

18