545468557

Godsekspeditio­ nen ved Nordba­ negade (JM)

Nørrebro station 1906-1921

over denne og op på sporet med forhjulene - lige langt nok til at give en henstående anden rangerma­ skine et sådant fur, at den røg gennem remisemuren og væltede udenfor. Men da den herreløse maskine ikke kunne få baghjulene med op, selv om graven kun var ca. 35 cm høj, stod den og arbejdede for fuld damp, indtil en behjertet tililende fik lukket for dampen. Begge maskiner blev noget ramponerede, og fyrbøderen, som faldt af, brækkede et par ribben og fik hul i hovedet.- 15 år senere fik Nørrebro be­ søg af en herreløs rangermaskine (F 492). På Øster­ port station skulle den have kul, og fyrbøderen kør­ te maskinen til kulkranen og lagde dennes kæde på trækkrogen. Da han kørte maskinen frem for at trække kulkassen op, sprængtes et damprør i fører­ huset. Strålen ramte en oliedunk, hvis låg fyrbøder­ en fik i hovedet. Blændet af damp og olie faldt den arme mand ned fra førerhuset uden at få lukket re­ gulatoren, og maskinen sprængte kæden og begav sig ud ad Frihavnsbanen mod Nørrebro - heldigvis i adstadigt tempo p.gr. af lækagen. Der var tid til at advare alle overskæringernes bompassere, og den herreløse maskine - med fyrbøderen i hælene - lave­ de ikke andre ulykker undervejs end at vælte den bagerste vogn i et kultog fra Østre Gasværk. Da den herreløse nåede ind på Nørrebro station, var det i skridtgang, og lokomotivføreren fra et tog på Fri­ havnsbanen steg på og lukkede for dampen, hvoref­ ter han tog desertøren og den i mellemtiden ankom­ ne forpustede fyrbøder med til Østerbro. Uheld har Nørrebro gamle station naturligvis haft mange af, men ingen større eller omfattende. Det drejede sig om rangeruheld, fejlstillede spor­ skifter eller nedbrud, som rigtignok kunne afsted­ komme en del forsinkelser. Det er mere ejendom­ meligt, at der ikke er sket flere ulykker ved over­ skæringerne ved sammenstød med gadetrafikken. Et par gange har sporvogne været impliceret; i 1902 knuste toget en hestesporvogn på Jagtvejen, og i 1921 påkørte en sporvogn bommen på Hørsholm­ gade, lige før toget skulle komme. Vognen blev fjer­ net i sidste øjeblik, og vognstyreren blev suspender­ et.

I 1906 åbnedes København-Slangerup Banen (KSB), men dens åbning syntes ikke at betyde no­ gen skrap konkurrence til Nørrebro station. Det ser ud, som om det var et helt andet publikum, der fore­ trak Hareskoven frem for Dyrehaven. Helt anderle­ des var det for godstrafikkens vedkommende, idet KSB tilførte DSB en mængde gods, i de første år de store mængder grus og sten til anlægget af den nu­ værende hovedbanegård. Fra DSB til KSB var de transiterende godsmængder som regel en del min­ dre end i omvendt retning. Det var først i 1909, konkurrencen fra KSB blev følelig, takket være privatbanens intense reklame­ udfoldelser. Men et par år efter steg Nørrebros per­ sontrafik atter næsten uafbrudt, indtil de unormale forhold under 1. verdenskrig spillede ind. Også godstrafikken steg jævnt: den ankomne gods­ mængde var dog stadig 3-4 gange større end den af­ sendte, hvilket atter skyldtes de industrielle for­ hold. Selv under krigsforholdene steg godsmæng­ den kraftigt til trods for indskrænkninger i toggan­ gen og knaphed på mange varer. Ibrugtagningen af den nuværende hovedbane­ gård 1. december 1911 fik ingen indvirkning på

1000 t t r a n s i t

1000 t g e d s in d tæ g t

1000

f r a KSB

t i l

ank 1000 kr

r e j s e r a f s

24 32 21 14 15 12 19 35 25 31 29 33 33 33 29

11 17 17 17 18 16 19 20 20 21 21 33 32 30 23

169

453 360 330 366 385 431 552 606 645 899

22 23 22 19 21 23 23 24 29 45 66 59 61 58 41

1 9 0 6 /0 7 1 9 0 7 /0 8 1 9 0 8 /0 9 1 9 0 9 /1 0 1910 /1 1 1 9 1 1 /1 2 1 9 1 2 /1 3 1 9 1 3 /1 4 1 9 1 4 /1 5 1 9 1 5 /1 6 1 9 1 6 /1 7 1 9 1 7 /1 8 1 9 1 8 /1 9 1 9 1 9 /2 0 1 9 2 0/2 1

286 287 284 278 294 330 352 400 409 383 459 279 183 148 178

88 62 75 79 78

102 106 105 153 204 202 249 245 184

1124 1292 1780 2 627 1655

13