545468557

Afgangsstationen ca. 1920. Vedankomststationens perron holder et togfra Helsingør (via Hillerød). Skiltet med "STOP” flyttedes hen foran indgangen , når der rangeredes på godssporerne i forgrunden (JM) Forbindelsessporet Nørrebro - Frederiksberg

For at aflaste den overbebyrdede Københavns Godsbanegård måtte der atter findes på noget. Det kunne da synes nærliggende at få så meget gods som muligt sendt uden om København, for hvad der kom fra strækningen København - Roskilde og vi­ dere ud på Sjælland mod vest og syd samt fra Ka- lundborgbanen og Frederikssundbanen, og som skulle videre til Nordsjælland, måtte ind til Godsba­ negården for at blive omrangeret, og det samme gjaldt gods fra Nordsjælland, der skulle længere ind end til Nørrebro. Det blev da vedtaget først i 1890’erne, at der skulle anlægges et dobbeltspor mellem Nørrebro og Frederiksberg til godstog. Byen slap med kun to overskæringer af betydning; det udgik fra sporet til København H. kort efter Falkoneralle og drejede mod nord næsten parallelt med Fjords Alle, skar Rolighedsvej med bomanlæg, passerede langs med Københavns Sygehjems park, over Ladegaardsaa- en ogÅgade (bomanlæg), gik langs med L. Skaus Gade og løb sammen med Nordbanen lige ved Rantzausgades overskæring. Ekspropriationfor­ retningerne og anlæget vakte ikke så stor opmærk­ somhed, som man ellers kunne forvente. Men et halvt årstid senere kom det frem på Rigsdagen un­ der Landstingets behandling af lovforslaget om dobbeltsporanlæg Roskilde - Korsør, at der var ble­ vet eksproprieret dobbelt så megen jord som nød­ vendigt! Det var landstingsmand Villars Lunn, der

havde betegnet lovforslaget om Korsørbanens ud­ videlse som udueligt og for sent fremsat, og at det endvidere var ufuldkomment, utilfredsstillende og alt for dyrt. Da Lunn så kom frem med oplysningen om linien Frederiksberg - Nørrebro, afbrød for­ manden ham og mindede om, at sagen drejede sig om Roskilde - Korsør banen. Lunn fandt derefter noget andet at kværulere over, men det kom han heller ikke nogen vegne med. Ekspropriationsomkostningerne har næppe væ­ ret overvældende, da de pågældende arealer for største partens vedkommende tilhørte stat eller kommune. Ifølge 1888-betænkningen ville anlægs­ omkostningerne andrage 140.000 kr. Anlægsarbejdet blev godt gemt i DSBs årsberet­ ning, idet det opførtes som "arbejder for fremme­ de": DSBs baneafdeling havde udført arbejdet for "Statsbaneanlæggene”! Entreprenøren afleverede arbejdet 11. oktober 1895 og havde et års vedligeholdelsespligt. Den egentlige overtagelse skete 12. oktober 1896 efter et sidste eftersyn dagen før. Den egentlige åbningsda­ to for den 2 km lange - eller korte - bane var 1. juli 1896. Sporet var lagt med 32 kg skinner, men stør­ ste hastighed var kun 25 km/t. Antallet af tog på forbindelsesbanen har svinget stærkt i årenes løb; foruden plantogene kørtes i perioder adskillige særtog. I den sidste tid, hvor sporet anvendtes, kør­ te på hverdage 15-18 tog i hver retning, og på søn-

10