545467895

velnok den, at man herved var i stand til at styre og dermed bestemme det endelige resultat, dernæst at give en stoflig karakterforskel op til naturmarmoret. Illusionen af naturmaterialet er også i vor kirke virkeliggjort ved brug af en anden teknik, nemlig den malede. Det ser vi bl.a. på korets undervægge og den malede frise, der sammen med stuk­ værket omgiver alterbilledet. Væggene er med oliefarve malet som sten i forskellige farvetoner og geometriske mønstre og figurer. Arabeske mønstre udført ved brug af skabelon indgår også i dekorationen. På stoleværket i skibet, der har låger til begge sider, er hele facaden udført i egetræ, hvorimod stolerygge og -sæder er malet egetræ (egetræsådring). Den samme træimitation ses på kor­ skrankens nedre del. Prædikestolen og dens lydhimmel er marmoreret i en hvid cararamarmor med forgyldte lister og passionsmotiver. Som egetræsådringen er marmoreringen også udført i oliefarve. Den hvide marmor var oprindelig på pulpiturernes brystningsværk, men blev senere overmalet med en ret ubestemmelig farve. Ved denne i- standsættelse er den ved en retablering atter kommet frem. Allerede i 1972 besigtigede Nationalmuseets farvekonservering kirkens altermaleri. Årsagen var bl.a. den, at mindre partier i farve­ laget var begyndt at springe fra væggen. Ved denne lejlighed blev der for at sikre skaderne, indtil de kunne behandles, klæbet tyndt papir over de berørte partier. Adskillige mennesker, der har deres gang i kirken, har sikkert bemærket disse små hvide firkanter og undret sig derover. I begyndelsen af 1976 foretog Nationalmuseet en under­ søgelse af kirkerummets bemalinger på såvel vægge som inventar med henblik på kirkens restaurering. Undersøgelsen skulle give et billede af, hvordan den oprindelige farveholdning havde været. Sam­ tidig kunne den danne en del af grundlaget for den farvemæssige istandsættelse. Som allerede omtalt har dele af kirkerummet været genstand for overmalinger - især vægge og hvælvinger. Det var ikke på noget tidspunkt tanken at føre rummet tilbage til dets oprindelige udseende, men blot opmåle og samtidig justere de i forvejen opmalede lokaliteter. Det viste sig imidlertid, at det på nogle punkter var en gevinst at retablere visse inventarstykker. Disse forhold vil blive omtalt senere. Korets vægge er opdelt i under- og overvægge. Som allerede nævnt har undervæggenes dekorationer undgået overmaling. Når

26