545467895

du så råbe mig folket op på Nørrebro?« Da Frimodt svarede, at det var hans håb, replicerede kongen: »Du skal ikke tvivle derom. Hvem kongen giver et embede, giver Gud nåde, når han beder derom.« At råbe folket op er altid kirkens opgave, og Frimodt gik med ildhu og stor dygtighed igang med den. Den samme ildhu og dyg­ tighed kom også til at præge det arbejde, som præsterne ved Set. Matthæus kirke udførte. Denne kirke blev indviet Allehelgens søndag 1880. Med saligprisningerne fra Matthæus evangeliet som prædike- tekst udtrykte kirkens første sognepræst, Harald Stein, det således: »På denne dag er det både pligt og trang på grund af dagens tekst kortelig at aflægge regnskab for, hvordan jeg og min broder i tjenestens gerning ville prædike salighedens evangelium for folket, som herinde vil flokke sig om Herren.« Og Stein fortsatte: »Først vil jeg sige: Vi vil prædike om retfærdiggørelse af troen, om ret­ færdiggørelsen af nåde, uforskyldt. Men vi ville aldrig glemme at tilføje helliggørelsen fordring, thi disse to hører uadskilligt sammen!« Retfærdiggørelsens nåde og helliggørelsens fordring er altså to ting, der skal råbe Vesterbros befolkning op. Men snart indser Stein, at endnu en ting bør tages med i Set. Matthæus sogns arbejde. I 1882 udsender han 14 prædikener. I forordet hedder det bl.a.: »Nærværende samling udsendes med tak til Set. Matthæus menighed for den velvilje, hvormed den har modtaget mig i sin midte. Det er dernæst mit ønske, at henlede menighedens opmærksomhed på nødvendigheden af at få stiftet en »plejeforening« til bedste for de mange fattige i Set. Matthæus sogn i lighed med de pleje­ foreninger, som virker til velsignelse i København og dens andre forstæder. Der findes vel siden 1862 en forening, som bærer navnet »Den kvindelige plejeforening for Frederiksberg og Vesterbro«, men Vester­ bro er i de 20 år, som er henrundne siden foreningens stiftelse, vokset op fra at omfatte nogle få gader til at blive en by med omtrent 30.000 mennesker. Det er derfor en selvfølge, at forandrede forhold kræver forandrede forholdsregler, ligesom Vesterbro i kirkelig henseende er blevet et selvstændigt sogn, og ligesom Set. Matthæus menighed har fået sit eget selskab til fattige konfirmanders opklæd- ning, således bør også Vesterbro have sin egen plejeforening, som vil få en meget stor virkekreds med bespisning, tilsyn og pleje blandt den stor fattigbefolkning. —Det er mit håb, at mit forslag om plejeforeningens stiftelse vil blive modtaget med velvilje af

16