545463911
FOR LIDT TID TIL FOR MEGET _________ARBEJDSFORHOLDENE 1LOKALFORVALTNINGEN 100 %
S T R E S S *
40
30
oplevede belastende arbejdsforhold
UDGIVET AF KØBENHAVNS KOMMUNALFORENING
KØBENHAVNS RÅDHUSBIBLIOTEK
For lidt tid til for meget Udgivet september 1987 af Københavns Kommunalforening, Vesterbrogade 12 1620 København V Tlf.: 01 24 33 34 Foto: Alfa mil. Omslag: Dan Reese Tryk: Kruse Offset, 01393021
FOR LIDT TID TIL FOR MEGET - arbejdsforholdene i lokalforvaltningen Et udmattende arbejde
* 90 procent af de ansatte i lokalfor valtningen finder arbejdet psykisk belastende, udmattende og forjaget. Det viser en undersøgelse af ar bejdsforholdene i lokalkontorerne i Social- og sundhedsforvaltningen, udført af Københavns Kommunale Socialrådgiverforening (KKS) og Kø benhavns Kommunal-Assistent For ening (KKAF), samlet i Københavns Kommunalforening (KKF). Undersøgelsen, der er besvaret af 886 medlemmer, tegner et tydeligt billede af særdeles belastende ar bejdsforhold. Sammenligninger med tilsvarende undersøgelser på andre arbejdspladser understreger, hvor belastende forholdene i lokalforvalt ningen egentlig er. Således er det ikke registreret i andre undersøgelser, at hele 90 procent finder arbejdet psy kisk belastende. Daglige psykiske belastninger sli der på organismen, og undersøgelsen viser da også, at de ansatte i lokalfor valtningen har klart flere psykiske og psykosomatiske gener end andre un dersøgte grupper. * 70 procent af de ansatte lider jævnligt af halvdelen eller flere af 13 velkendte psykiske øg psykosomati ske gener som eksempelvis hoved pine, træthed, angst eller søvnbe svær. Undersøgelsen afslører også, hvorfor arbejdet føles så belastende,
og hvilke faktorer i arbejdet, der sli der mest: * 93 procent finder tidspresset for stort * 75 procent finder arbejdsmæng den for stor * over 80 procent oplever, at der er for meget bureaukrati/papirarbejde og for lidt tid til at sætte sig ind i lov ændringer, cirkulærer med videre * ansatte med klientkontakt har en større belastningsgrad end ansatte uden * 85 procent ønsker mere viden og efteruddannelse, men kun en tredie- del har indenfor de sidste to år været på kurser. Det skyldes blandt andet manglende kursusudbud samt det store arbejdspres. Resultatet af de belastende ar bejdsforhold er i første omgang psy kiske og psykosomatiske gener og i anden omgang et ønske om at skifte arbejdsplads: * 4 ud a f 5 ansatte i lokalforvaltnin gen ønsker at søge væk til trods for, at de er glade for deres arbejde, kol leger, nærmeste ledelse og arbejds stedet. Med spørgeskemaundersø gelsen, som over 70 procent af de udspurgte har besvaret, er det nu do kumenteret, at dårlige arbejdsfor hold er en kendsgerning for stort set alle ansatte på lokalkontorerne i Kø benhavns Kommune.
De ansatte i lokalforvaltningen føler sig udbrændte, isæt ansatte, der har klient kontakt.
Der er noget galt i forvaltningen___________ Et stigende antal klager til ledelsen af 3. afdeling - og til fagforeningen - over arbejdsforholdene i lokalfor valtningen styrkede mistanken om, at der er noget helt galt med arbejds miljøet i lokalforvaltningen. Samtidig steg antallet af anmeldelser til Ar bejdstilsynet. Det bevirkede, at Arbejdstilsynet undersøgte forholdene i Socialcen tret Blågård, og i foråret 1987 ud sendte en rapport, som dokumente
rede 'stress, psykisk træthed og udbrændthed', som typiske konse kvenser af det dårlige arbejdsmiljø. Forinden dette havde KKF imidler tid formuleret ønsket om en generel undersøgelse. Henvendelser til 3. af deling om at medvirke i en sådan un dersøgelse var resultatløse, og KKF bekostede derfor selv projektet. 88 spørgsmål til medlemmerne Undersøgelsen er udformet som en spørgeskemaundersøgelse med 88
spørgsmål, udarbejdet i samarbejde med arbejdspsykolog Finn Zenius. Spørgeskemaet er udsendt til 1244 medlemmer, hvoraf 886 - 71,2 pro cent - har svaret. Det er ensbety dende med, at undersøgelsen er re præsentativ. Bearbejdningen af besvarelserne er foregået i samarbejde med cand. psyk. Flemming Olsen. Derfor påvirkes vi af belastningerne_________ Stress, psykisk træthed og udbrændt- hed er alment anvendte begreber i arbejdsmiljøforskningen. Det er be greber, som refererer til bestemte, gennemgribende reaktionsmønstre på høj arbejdsbelastning. Stress Stress opstår ved langvarig oversti mulering i arbejdet som eksempelvis stort arbejds- og tidspres. Det kan også opstå, hvis arbejdet indeholder modsatrettede krav, uforudsigelige situationer, uklare mål samt mang lende kompetence. Ved stress befinder organismen sig konstant i forhøjet beredskab. Stress er angstfremkaldende og symptomerne er: ængstelse, irrita tion, anspændthed, rastløshed, ho vedpine, mavesmerter og øget an vendelse af nydelsesmidler. Psykisk træthed Psykisk træthed kan opstå, hvis ar bejdet i længere tid kræver skærpet opmærksomhed og koncentration samtidig med, at man hurtigt skal indstille sig på nye situationer og pro blemstillinger, som er uden indbyr des sammenhænge. Psykisk træthed forstærkes af højt arbejdstempo og tidspres.
Symptomerne er konstant træt- hedsfølelse, irritation, passivitet, fø lelse af at alt er uoverkommeligt og på længere sigt ligegyldigt. Udbrændthed Udbrændthed er et forholdsvis nyt beskrevet fænomen, som især ram mer personer med arbejde inden for social- og sundhedssektoren. Udbrændthed giver fysisk og psy kisk udmattelse, en negativ indstil ling til arbejdet og én selv, stigende li gegyldighed og kynisme overfor de personer, man er ansat til at hjælpe. Udbrændthed opstår, hvis der er stort misforhold mellem ens egne forventninger til arbejdet og de mu ligheder, man har for at udføre det. Symptomerne er blandt andet ho vedpine, appetitløshed, søvnproble mer, sårbarhed overfor kritik, følelse af utilstrækkelighed, isolation samt Fælles for stress, psykisk træthed og udbrændthed er, at arbejdsindsatsen bliver mindre effektiv. Arbejdet bliver kvalitativt ringere, fordi man bliver overfladisk og ukon- centreret overfor klienterne. Det bli ver kvantitativt ringere, fordi overfla disk indsats nødvendiggør flere klientbesøg. Samtidig resulterer det i flere fraværsperioder, og i at man bli ver kortere tid i jobbet. Forjaget og udmattende Undersøgelsen tegner et klart billede af lokalkontorernes belastende ar bejdsforhold. Arbejdet er ikke fysisk hårdt, men alligevel er over halvde len af de ansatte undertiden fysisk selvbebrejdelser. Arbejdet bliver mindre effektivt
udmattede, når arbejdsdagen er forbi. Denne fysiske udmattelse hænger sammen med, at arbejdet er psykisk krævende, og 9 ud af 10 ansatte fin der, at det er tilfældet. Ikke mindre end 95 procent af de ansatte synes, at arbejdet konstant el ler af og til er forjaget.
Svarene er blevet sammenlignet med resultater af andre undersøgel ser, nemlig Socialforskningsinstitut tets levekårsundersøgelse fra 1976 af et repræsentativt udsnit af den dan ske befolkning, og med Iversen/ Borchs undersøgelse af de ansatte på døgninstitutioner indenfor den tidli gere åndssvageforsorg.
Andel a f personer, der inden for den sidste måned har haft følgende psykiske og psykosomatiske gener Vores Døgninst. Daginst. SFI Gene unders. unders. unders. unders.
Smerter ryg/nakke
79% 38% 35% 27% 65% 55% 30% 31%
Hovedpine
Kvalme/appetitløshed Træt/uoverskueligt Nervøs/uligevægtig
28% -
6% 5%
71% 61% 15% 15% 52% 37% 14% 16%
Ængstelig/urolig
46% 26% -
-
Søvnbesvær
44% 40% 15% 17% 39% 28% 15% 15% 34% 27% 16% 12%
Sure opstød/maveondt Afføringsproblemer
Sammenligningen viser, at over dob belt så mange af de ansatte i lokalfor valtningen som befolkningen i al mindelighed finder arbejdet psykisk belastende og udmattende. Thllene er også lidt højere end i døgninstitution-undersøgelsen. Det beviser, at den psykiske belastning på lokalkontorerne er et tungtvej ende arbejdsmiljøproblem. Den andel, der finder arbejdet forjaget, er også klart større end i andre undersøgelser, hvilket under streger, at arbejdsbyrden og/eller
tidspresset på lokalkontorerne er overvældende.
Det slider på helbredet Et dårligt psykisk arbejdsmiljø sli der på helbredet. Det sætter sig spor i form af psykiske og psykosomati ske gener som stress, træthed og ud- brændthed. I undersøgelsen er spurgt til 13 forskellige, velkendte psykiske og psykosomatiske gener.
Levekårs undersøg.
Døgninst. undersøg.
Lokalforv. undersøg.
Er dit arbejde:
Fysisk krævende Nej
52%
36%
82%
Ja, af og til Ja
20% 1 28% J }>48% 41%^
3% _ ^ 18%
24% J 65% 15% 1
Fysisk udmattende Nej
56%
38%
50%
Ja, af og til Ja
29% J 16% J •45% 47% 1
15% _ 62% 37% 1
13% J 50%
Psykisk anstren gende Nej
57%
17%
10%
Ja, af og til Ja
27% 1 17% J l 44% 51% "1
33% J |>84% 41% "
49% _^ 90%
Psykisk udmattende Nej
68%
22%
12%
Ja, af og til Ja
24% 1 8% J |>32% 56% 1
21% J [ 77% 48% 1
40% ^ j> 88%
Forjaget Nej
47%
36%
5%
Ja, af og til Ja Ensformigt Nej Ja, af og til Ja
34% J 20% J |> 54% 50% J
14% J j> 64% 40% "
55% _ j-95%
77%
66%
58%
8% 1 15% |. 23% 25% "
5% J f 42%
10% J 35% 37%^
Helbredsspørgsmålene viser, at omfanget af psykiske og psykoso matiske gener er overordentligt stort. Det ligger betydeligt højere end i tilsvarende undersøgelser på andre arbejdspladser.
ansatte 7,4 af de 13 gener mindst en gang om måneden. 7 ud af 10 ansatte lider af halvde len eller flere af generne mindst en gang om måneden. I sammenligning med både nor malbefolkningen og andre arbejds pladser er det en meget høj symp tombelastning.
Gennemsnitligt har den enkelte
a. Smerter i øverste del af ryg eller nakke
78,6% 64,5% 27,5% 38,6% 33,7% 94,0% 45,5% 44,3% 51,5% 67,2% 71,4% 59,1% 65,1 %
b. Hovedpine
c. Kvalme eller manglende appetit
d. Sure opstød, ubehag eller ondt i øverste del af mave e. Problemer med afføringen (diarré/forstoppelse)
f. Træt og uoplagt efter arbejde
g. Ængstelig og urolig
h. Søvnbesvær
i. Nervøs og uligevægtig
j. Irritation, tilsyneladende uden ydre årsag k. Træthed og følelse af at alting er uoverskueligt
l. Lyst til at blive hjemme fra arbejde
m. Svært ved at koncentrere sig
Arbejdsglæden, der blev væk
velsen af at have for meget at be stille og omfanget af psykiske og psykosomatiske gener.
Når arbejdsbyrden er for stor, bli ver resultatet en øget følelse af at være belastet. Og generelt har de ansatte i lokalforvaltningen en alt for stor arbejdsbyrde.
Kombination a f gener og oplevelsen a f arbejdsmængde Lav/passende Høj 0 - 5 gener 48% 23% 6 -13 gener 52%_____77% 100 % 100 % Hvis man har alt for meget at be stille og samtidig arbejder under tidspres, bliver resultatet en endnu større belastning. Næsten samtlige ansatte i lokal forvaltningen arbejder under et så dant tidspres.
Hvordan er din arbejdsmængde? Forstor 73,1% Passende 26,0% For lille 0,9% 100 , 0 %
Undersøgelsen dokumenterer også en klar sammenhæng mellem ople
Ja
93,7% 6,3% 100 , 0 %
Nej
Det er psykisk hårdt at være ansat i lokalforvaltningen - arbejdsbyrden er for stor og tidspresset for hårdt.
Arbejdet bliver utilfredsstillende
Kombination a fgener og oplevelse a f tilfredsstillende arbejdsindsats J a Nej 0 - 5 gener 63% 23% 6 -13 gener 37% 77% 100 % 100 %
Hvis det, at man har for lidt tid til for meget arbejde, forhindrer én i at udføre arbejdet på en måde, man selv finder tilfredsstillende og ac ceptabel, stiger belastningen yderli gere. Og det er tilfældet for over 80 procent af de ansatte. Forhindrer din arbejdsmængde dig i at udføre dit arbejde på en måde, som er tilfredsstillende for dig selv? Ja 84,1% Nej 15,9% 100 , 0 % De ansatte føler ikke, at de kan ud føre arbejdet på en for dem selv til fredsstillende måde. Det kvæler ar bejdsglæden og fornemmes som et konstant tungt pres. Viden om godt sagsbehandlerar bejde og forventninger til ens egen indsats i arbejdet øger arbejdsind satsen og arbejdsglæden. Men hvis både viden og forventninger støder på ydre begrænsninger eller direkte modstridende faktorer i arbejdet, så risikerer man at blive udbrændt. Og det er netop tilfældet for en stor del af de ansatte i lokalforvaltningen. De, der synes, at arbejdsindsatsen er utilfredsstillende har mange psy kiske og psykosomatiske gener.
Sygdom er ikke hver mands herre
I sig selv er arbejde under tidspres og i højt arbejdstempo ikke nødven digvis psykisk udmattende eller stressfremkaldende. Men det bliver det, hvis tidspres set og arbejdsbyrden er intensiv og vedvarende over længere tid, hvis der ikke er tilstrækkelig mulighed for at restituere sig, samt hvis man ignorerer følgevirkningerne/gener- ne, som presset afstedkommer. Det gør over halvdelen af de an satte på lokalkontorerne. De kvier sig ved at melde sig syge, og fortsæt ter på arbejdet trods sygdom, og så får de ikke den restitueringsperi ode, sygdommen kræver. En af følgerne af udbrændthed er dårlig samvittighed over egen util strækkelighed. Den dårlige samvit tighed får én til at arbejde hårdere som kompensation, og det kan være en af forklaringerne på, at så mange ikke melder sig fraværende under sygdom.
Derfor er arbejdet så hårdt Hovedpine, træthed, søvnbesvær og så videre peger indirekte på stress, psykisk træthed og ud- brændthed. Men de ansatte er også
direkte blevet spurgt, hvad de selv oplever som belastende for udførel sen af arbejdet.
Er der noget a f det følgende, der er belastende for udførelsen a f dit arbejde? Meget/noget Lidt/slet ikke For stort antal sager 78,3% 21,7% Ophobning af arbejde 79,5% 20,5% For meget bureaukrati/papirarbejde 84,3% 15,7% For lidt tid til at sætte sig ind i de enkelte sager 79,6% 20,4% For få journaloplysninger 39,7% 60,3% For mange nye klienthenvendelser 55,4% 44,6% For mange økonomiske begrænsninger 60,6% 39,4% For mange ændringer i love, cirkulærer, regler m.v. 74,1% 25,9% For lidt tid til at sætte sig ind i ændrin ger i love, cirkulærer, regler m.v. 84,1% 15,9% For lidt gennemgang af hvordan cirku lærer, love m.v. skal forstås 79,2% 20,8% For lidt kompetence 65,6% - 34,4% For megen kontrol i forhold til de cen trale afdelinger 63,3% 36,7% For megen ventetid/træghed i forhold til centralforvaltningen 63,2% 36,8% For få muligheder for at få supervision 68,3% 31,7% For stor udskiftning i personalegruppen 65,7% 34,3%
- for lidt gennemgang af lovene - for lidt supervision - for stor udskiftning i personale gruppen - for megen central kontrol
Det viser sig altså, at de ansatte i lo kalforvaltningen ikke alene bela stes af stor arbejdsbyrde og højt tidspres, men også af visse struktu relle og personalemæssige forhold. Det drejer sig især om: - for meget bureaukrati (84,3 - den højeste procent)
Behov for mere viden_____ Langt de fleste - 4/5 - mener, at de har tilstrækkelig mulighed for at an vende deres viden og færdigheder, og der er et udtalt behov for yderli gere viden og uddannelse i forhold til arbejdsopgaverne. Således øn sker 85 procent mere viden. Alligevel har kun 1/3 været på ef- teruddannels inden for de sidste 2 år. Det skyldes for 60 procents ved kommende, at de ikke finder ud dannelsestilbuddene relevante. Desuden afholder en del sig fra at gå på kursus på grund af arbejdspres set på lokalkontoret. Trods arbejdspresset og de mange gener angiver 4 ud af 5, at de stort set er tilfredse med arbejdet. 2/3 er rimeligt glade for deres ledelse og finder, at den tager rimeligt hensyn til deres ønsker og synspunkter. 3/4 af de ansatte finder også, at ledelsen bakker dem op. Langt de fleste - over 80 procent - er også tilfredse med samarbejdet blandt kollegerne, og finder, at man støtter og hjælper hinanden. Tilfredsheden med lokalkonto rernes funktionsmåde er også ud bredt. 2/3 mener, at de fungerer godt nok. Det kan måske undre, at 4 ud af 5 er tilfredse med deres arbejde til trods for kraftige symptomer på stress, psykisk træthed og ud- brændthed. Men det siger måske noget om engagementet i faget - trods alt. Engageret i jobbet - trods alt
Klientkontakt: glæde og forbandelse_____ 9 ud af 10 udspurgte har klientkon takt. Andre undersøgelser viser, at arbejde med mennesker kan være kilde til såvel arbejdsglæde som ar bejdsbelastning. Glæden skyldes blandt andet, at man bruger sin faglige viden og sine erfaringer og sig selv som person. En vellykket klientkontakt giver en fornemmelse af faglig kompetence, og en følelse af personlig værdsæt telse og bekræftelse. Hvis man imidlertid støder på ydre begrænsninger i hjælpen af klienterne, svækker det ikke alene den faglige kompetencefølelse, men også følelsen af at slå til. Undersøgelsen i lokalforvaltnin gen afslører, at ansatte med klient kontakt har et større antal psykiske og psykosomatiske gener, end an satte uden. Her er arbejdsbelastnin gen altså s' arre end arbejdsglæden.
Kombination a f gener og klientkontakt J a
Nej
0 - 5 gener 6 -13 gener
28% 46% 72% 54% 100 % 100 %
De søger væk fra jobbet Undersøgelsen dokumenterer i- midlertid, at arbejdsbelastningerne er større end arbejdsglæden. 4 ud af 5 søger nemlig mere eller mindre aktivt væk fra lokalforvaltningen. De er blevet spurgt om deres væg tigste bevæggrunde til at søge bort, og her kommer personalenormerin gerne, lønforholdene og stress ind på klare førstepladser.
W f TOH . g g æ / M ;
lp.-.'.
d m
1
P -
m IB
m
R - .v --------------"
t
\ ■ ;•V
•\
Ijrj
t'v,
Belastningerne ijobbet er større end arbejdsglæden, og derfor søger 4 ud a f 5 an satte væk fra lokalforvaltningen.
Der er for lidt tid til for meget. Der for mener KKF, at der nu skal ske ændringer. Borgerrepræsentationen må der for give de økonomiske midler til, at der kan ansættes mere personale. Fuld vikardækning ved uddan nelse, sygdom og barsel skal indreg nes i budgettet. Arbejdsmængden skal afpasses, så det bliver muligt at give borgerne en ordentlig service. Forvaltningsledelsen har ikke ev net at styre arbejdsopgaverne på en for personalet fornuftig måde. Det er oplevet før og bekræftes gennem denne undersøgelse. Nu skal der foretages en gennem gribende forenkling i bureaukra tiet, som de ansatte finder for stort og belastende. Politikerne og den administrative ledelse må nødvendigvis prioritere arbejdsopgaverne og træde frem og
fortælle medarbejderne - og bor gerne - om det fastlagte service niveau. De ansatte ønsker bedre mulig hed for at uddybe deres faglige vi den via efteruddannelse og kurser. De ønsker også bedre faglig støtte og supervision. Disse ønsker skal efterkommes. Tidligere har Arbejdstilsynet do kumenteret det dårlige arbejds miljø i et enkelt socialcenter. Nu har KKF konstateret, at de dårlige ar bejdsforhold er en kendsgerning for stort set alle ansatte på lokalkonto rerne i Københavns Social- og sund hedsforvaltning. KKF er klar til at omsætte under søgelsens resultater til handling. Politikere og ledelse må derfor nu vise interesse for de ansattes ar bejdsvilkår. Vise, at man er villig til at gå ind i en dialog om forandringer til gavn for personalet og dermed for borgerne.
<: 4 ;
R
KKF KRÆVER:
Ansætte se a mere persorlale
Fuld vikardækning
1
_______r .... "*__________________________
Prioritering a opgaverne
1----- 1 3 forenklinger
Administrativ(
Mere uddannelse
Bedre faglig støtte
psykiske og psykosomatiske gener
Made with FlippingBook Learn more on our blog