545390922

7 for nogen anden Skole. Universitetet kom nemlig fra sin første Begyndelse i stærk Berøring med Kapitlet derved, at mange af Kannikerne blev Pro­ fessorer ved Universitetet, og Dekanen var en af dets Konservatorer1). For det teologiske Studiums Vedkommende var Universitetet jo ogsaa en Fort­ sættelse af Kapitlets Virksomhed, og dette nære Forhold havde, som natur­ ligt var, igen Indflydelse paa Kapitlets Skole. Saaledes skete det, at da Universitetet paa Grund af sine ringe Midler i Begyndelsen intet Sted kunde faa, hvor Forelæsningerne kunde holdes, udstedte Kapitlets Dekan, Jesper Henriksen, der et Aar senere blev Universitetets Rektor, den 31. Ok­ tober 1478 et Dokument om, at »han paa sine og Kapitlets Vegne over­ drog Mag. Peder Albertsen deres Skole beliggende syd for Vor Frue Kirke til Forelæsninger og Øvelser for ham og hans Kolleger, indtil de kunde faa sørget for et bedre Universitetslokale«2). Et Aars Tid efter fik Universitetet til Laans af Magistraten det gamle Raadhus (den nuværende Bispegaard). Hvor Skolen har været i den Tid, eller om ovennævnte Plan i det hele taget har været bragt til Udførelse, vides ikke. Til Forskel fra Universitetet, der kaldtes »schola universalis«, fik Vor Frue Skole nu Navnet »schola particularis«. I den nærmeste Fremtid veksler dette Navn med »Børneskolen« (ludus puerorum) og »schola tri­ vialis«3). Den som Professor og Universitetets Rektor senere saa bekendte Dr. Chr. Terkelsen Morsing var Aar 1519 Rektor ved Vor Frue Skole. Hvor længe han har haft dette Embede før og efter dette Tidspunkt, vides ikke, men nævnte Aar udgav han en latinsk Grammatik til Brug for sine Di­ sciple. Blandt disse var den senere Historieskriver Hans Svaning, som giver flere Oplysninger om Skolen paa hans Tid. Han fortæller saaledes i sit Værk om Christiern II, at »det havde fra Kristendommens allerførste Begyndelse været overleveret som en from og hæderlig Skik, at de fattige Skoledrenge havde Lov til at tigge deres Livsfornødenheder i Byerne«. Førend Disciplene optoges i Skolen, skulde de underkastes en Prøve, om de havde Hovede nok til at studere. I modsat Fald skulde de sættes til at lære et Haandværk. For nu at kende dem fra den øvrige Tiggerflok var de klædte i en lang Kappe, der hang ned fra Skuldrene, og bedækkede hele Kroppen. Kun paa den højre Side var der en Aabning til at stikke Haanden ud for at modtage Almisserne. Paa Hovedet havde de en Hætte, for det meste lavet af sort Tøj, med en Hale, der hang ned ad Ryg­ gen. Denne Hale var foldet i flere Læg, men paa Siderne var der to, større end de øvrige, som efter Svanings noget snurrige Opfattelse skulde betegne, ') Pontoppidan: Orig. Hafn. S. 141. 2) Dokumentet findes trykt i Rørdams: Kirker og Klostre, Tillæg S. 73. 8) Trivialskole kaldtes de Skoler, hvor man kun lærte 3 af de 7 saakaldtc frie Kunster, nemlig Grammatik, Retorik og Dialektik.