545390159

52 -

betydelige Export i Begyndelsen af Halvfjerdserne var den fransk-tydske Krig og den derpaa følgende Milliardperiode. Til Slutning anføres endnu nogle Tal til Oplysning om Fabrikationens Størrelse og Haandværkets nuværende Tilstand. I Aaret 1872 blev der forfærdiget ca. 116000 Dus. Handsker her i Kjøbenhavn, som repræsenterede en Kapital af ca. 1,625,000 Kroner og i samme og følgende Aar har Exporten til Udlandet aarlig havt en Værdi af ca. 900,000 Kroner. I 1877 beløb den sig kun til ca. 729,000 Kr. og faldt i 1879 ned til ca. 416,200 Kr., i 1880 steg Værdien til ca. 662,300 Kr., men var i 1881 og 82 henholdsvis kun ca. 485,900 Kr. og 568,300 Kr. For det indenlandske Forbrugs Vedkommende har Afsætningen antagelig været omtrent uforandret i den nævnte Aarrække. Ifølge de af Kjøbenhavns Commune i 1882 til Op­ lysning om Kjøbenhavns Statistik udsendte Skemaer blev Handskemageriet drevet som Erhverv af 76 Mænd og 4 Kvinder som Hovedpersoner og 235 Mænd som Medhjæl­ pere samt 706 Handskesyersker. Da der efter en Gjen- nemsnitsberegning behøves mindst 3 jevnt flinke Syersker til at sye, hvad en jevnt flink Tilskjærer producerer, passer det nævnte Tal ganske godt som en Angivelse af hvor mange Syersker, der vare henviste til Handske­ syning som Hovederhverv, men Antallet af Kvinder, som give sig af med Handskesyning, Smaatsyning og Tam- borering er betydeligt større. I de nævnte Tal er heller ikke medregnet Hvidgarvere, Skindfarvere og Handske­ pressere eller Kontor- og Lagerpersonale i Forretningerne, men naar alle Disse tages med naaer Antallet af dem, hvis Virksomhed er knyttet til Handskeindustrien op over et Par Tusinde.

Made with FlippingBook - professional solution for displaying marketing and sales documents online