545390159

49 ~

men var, hvad man nutildags vilde kalde Grosserer eller Exportør, men med Ophøret af hans Virksomhed faldt dog Odense Handskeindustri sammen, lidt efter lidt tabte denne sig ganske. Saa var det atter Randers By, som gik i Spidsen. En driftig Mand, O. C. Kellermann engagerede 1810 i Paris en ung Handskemager Charles Mattat fra Grenoble for et efter Tidens Forhold højt Vederlag til at komme til ^Randers og bestyre den Handskefabrik, han der havde anlagt. Beredningsmaaden af de barkede Skind var Mattat ubekjendt, da han ankom hertil, men han forbedrede den og forsendte mange »Randershandsker« til Udlandet. — Efterat han i 1819 havde overtaget Fabrikken for egen Regning, indforskrev han en fransk Hvidgarver og i 1830 to andre, af hvilke den ene varPeronard. Mattat hvidgarvede nu ikke alene de Skind, som han selv forbrugte i sin Fabrik, men ogsaa saamange, at han kunde sælge til England og forsyne de kjøbenhavnske Handskemagere. I 1833 begyndte han at farve Sort paa Bord efter en ny Methode og et Aars Tid derefter culørt. — I Aaret 1848 overdrog han Forretningen til sine to Søn­ ner, som endnu leve. Han døde i 1852. Kjøbenhavns Handskemageri var imidlertid begyndt at komme med, Det havde tidligere selvfølgelig for­ synet Stadens Behov, men nogen videregaaénde Betyd­ ning fik det først efter Fyrrerne. — Den nyere Tilvirk­ ning af Glacéhandsker (hvidgarvede) havde vel fundet Vej hertil Byen, idet en af de af Mattat indforskrevne franske Handskemagere (»paa Saxen« i Modsætning til de saakaldte tydske Handskemagere — Beutlere eller Pungemagere — »paa Naalen«) nemlig Verdier 4