545390159
— 46
stof og tillige anvendtes til Sengetæpper; men ogsaa for Pungemagerne har der været rigeligt Arbejde; man maa nemlig erindre, at Linned i det Hele taget saavel- som Lærredslagener ikke bleve almindelig benyttede før efter Midten af det 16de Aarhundrede, og at Lommer ikke kjendtes i Klædninger før henimod Slutningen af Aarhundredet, og at det ogsaa paa den Tid — da strik kede Strømper endnu vare .noget ganske Nyt og kost bart — var det Almindelige at bære »Hoser« af Klæde eller Skind, men i Reglen af Skind. Som Haandværket dreves i hine fjerne Tider, har det i alt væsentligt holdt sig til ind i dette Aarhundrede. Handskemageren kjøbte selv sine raa Skind og beredte dem enten med Ulden paa til Peltsnerarbejde: Peltse, Huer og Foerhandsker, eller haarede dem og garvede dem til Handskebrug. Denne Garvning har mest været til »Barkhandsker« eller, som de senere blev kaldt, »Randershandsker«. Uagtet det i Laugsskraaen fra 1514 udtales, i at Pungemagere alene skulde have Ret til at bruge barket Læder, allunet Læder og semsk Læder, maa det dog antages, at Tilberedningen af semsk Læder eller Vadske skind senere ere gaaet over til Fellberederlauget, saa- Iedes at Handskemagerne enten have sendt de Skind, de vilde benytte til Vadskeskind, til Beredning hos Fell- berederne eller ogsaa kjøbt færdige Vadskeskind af disse, men de tvende andre Beredningsmaader vedblev de der imod selv at udøve. Mesteren i Forening med sin Svend og Læredreng — i Reglen havde en Mester ikke Arbejde for flere — beredte Skindene og tilskar Handsker og Peltse om Dagen, medens Lysearbejdet bestod i Syning. Vel maa det
Made with FlippingBook - professional solution for displaying marketing and sales documents online