545389487

23

gjælder dette vistnok kun om Guds himmelske Rige. Men, da dette ogsaa kaldes et Rige eller efter Ordet i Grund­ sproget et Kongedømme, saa viser dette hen til, at ogsaa de jordiske Riger eller Kongedømmer have det ved sig, der gjøre dem til Afbilleder af hint himmelske Rige. Og dette vil jeg her fremhæve, at det sande Folk i de jordiske Riger ligesom det sande Folk i det himmel­ ske Rige er af aandelig Natur. Visselig kan man be­ tegne et Lands Gramseskjel, visselig kan man tælle den Masse af Mennesker, der til en given Tid bebo det. Men derved har man ikke betegnet Folket selv. Det sande Folk er det, hvori Folkets Aand lever. Og Folkets Aand er en Frugt af de forbigangne Tiders Væxt i Sol­ skin og i Regn, under svale Vinde og under truende Storme. Denne Frugt skal bevares som en hellig Arv, om den skal der fredes, og om den skal der værnes. Men, fordi Folkets Aand er en Frugt, derfor bør den som enhver anden Frugt være en Kjærne, der gjemmer i sig nye Udviklinger, nyt Liv, ny Skjønhed, ny Blomstring og ny Iløst; Nu véd jeg nok, at Aand er det enestaaende og ikke tilfulde kan lignes med noget andet i Tilværelsen. Naar derfor alle de andre Frugter med deres Kjærne kun kunne frembringe Væxter af samme Art og Beskaf­ fenhed som dem, af hvilke de ere komne, saa er det Aandens ejendommelige vidunderlige Gave at frembringe nye Skabelser, nye Skikkelser. Dertil er det Aandens ejendommelige vidunderlige Bestemmelse bestandigt at skulle frembringe det fuldkomnere og bedre, det sandere og det skjønnere. Men dog ligger det i Folkeaandens Natur netop som Folkeaand, at det bør kjendes af alle ; dens Skabelser og Frembringelser, af hvilken Frugt og Kjærne de ere fremgaaede. Og, naar vi nu have draget Mindet frem om dem, der have' virket og arbejdet i den svundne Tid, saa lad det ogsaa minde os om, at, hvad vi ere, det ere vi som en Frugt af deres Arbejde og Virken.