545386100

Hvorfor mon det? Tja, måske skyldes det navnet Maria, som er svært at leve op til eller måske snarere, fordi ét af de fællestræk, de fem kvinder har, er, at de ikke kender udtrykket: Et minuts stilhed! Større kor Og så ønskede rådet en ændring i koret. Koret bestod af fire kvinder men øgedes med to til, så der var 6 ved højmessen og 4 ved aftentjenesten. Menighedrådet syntes, at damestemmerne fyldte for lidt i den store kirke og ville have to mænd. Men piben fik en anden lyd, da man gik i realitetsforhandlinger med organisten, som ikke var sådan at bide skeer med. Frk. Andersen havde kirkens bedste anbefaling. Allerede ansat som 25-årig med et jernhelbred, som først svigtede til sidst. Hun er den, der har været ansat længst ved kirken, og så holdt hun aldrig ferie. Først i slutningen af 1930erne kom der mandlige korsangere. Da Københavns Korforening i slutningen af 1980erne indførte højere takster for korsangere, mistede vi to, så vi nu er 4 ved højmessen og 2 ved korshærs­ gudstjenesten. Ingen interesse for ændring Lige fra begyndelsen var sognegrænserne til diskussion, og i 1930 foreslog kir­ keministeriet, at Elias og Maria ombyttede et par gader, men svaret var nej, da vi ikke ville have de gader fra Elias, som udelukkende beboedes af fattige. Heller ikke de tilbudte gader fra Absalon havde interesse, da de lå for langt væk. Ministeriet ønskede også, at karréerne i firkanten Vesterbrogade, Trommesalen, GI. Kongevej og Stenosgade med i alt 1164 sognebørn skulle gå til Vor Frue. Det kunne der heller ikke blive tale om, sognet havde den størrelse, det havde, og vi ville ikke af med de fastboende, da resten af sognet for det meste bestod af hoteller, pensionater og mobile sognebørn. Fra begyndelsen af krigen indskærpede biskoppen mådeholdenhed med brænd­ sel og kommunen med el. Det betød, at menighedssalen fra november 1940 blev brugt som Kirkesal. Kun højtiderne og konfirmation foregik under krigen i kirken, som da blev opvarmet. Store Sakristi blev så mødelokale og på samme tid, begyndte de færøske gudstje­ nester i kirken. For at klare brændselssituationen og for at spare måtte kirkeværgen ansøge Stats­ banerne om røgkammersmuld fra stationerne. Da der krævedes mørklægning, mørklægges kirken, men der kom ingen lufts­ værnsforanstaltninger. Menighedsrådet vedtog også, at kirken kunne blive brugt

97