545385163
19
svarede Skatter og Indkvartering, og i Nøds Tid kunde gøre Tjeneste med Liv og Gods.« I en Skrivelse af 7. Marts 1695 fra Magistraten beskrives Øl tapperiet »der er en almindelig Næring, som alle Slags unge Folk, som komme i Ægteskab sammen og intet andet har lært og intet andet ved, gerne antage, og er en Næring bekvem for fattige, efter som de kan anfange den uden Bekostning og stort Forlang, og om- endskønt de ere saa fattige, at de ikke kan betale en Td. 01, saa kan de dog komme dertil, naar de kun kan skaffe Kredit for den første Tid, ved hvilken Næring somme ere komne frem og somme ere gaaede tilbage, alt efter Folkenes Humør, Arbejde og Forstand. Det er Folk, som mest formeres af Tjenestefolk, som Kuske, Lakajer, Bryggersvende, Gaardskarle, Arbejdskarle, Koffardibaadsmænd og ad skillige Haandværkssvende og andre Handelsfolk, naar deres Næring slaar dem fejl. I dette Tal kommer ogsaa desværre Soldater, Tøj husfolk og Kongens Baadsfolk, ikke til ringe Præjudice, hvilke Kroersker bor overalt udi alle Gader og Stræder, i Lejehuse og Kældere. Bestemtes et vist Tal, vilde mange gribe Betlerstaven eller flytte af Staden eller af Riget, hvorved mange Huse og Kældere blev ledige.« I en anden Skrivelse fra 1695 giver Magistraten Oplysning om Bryggerlavets slette Tilstand. Naar Brygningen var sket, maatte Øllet borges til Øltappere og Kroholdere, hvorved man led stor Be drag og Skade. Disses Fortjeneste var hver tiende eller tyvende Tønde og hver Tønde 1 å 21/2 Mark billigere end ellers; desuden maatte Bryggerne give dem Foræringer, laane dem Heste og Vogne, men naar de bleve krævede for Penge, gik de til andre Bryggere, og de borgede igen til andre, hvorved alle ruineredes. Efter Om gangens Ophævelse vare Bryggerne komne i saa slet Tilstand, at nogle vare undvegne fra Byen og en stor Del sad i Armod; nogle af dem kunne ikke læse og skrive, bryggede hen i Flæng og saa ikke deres egen Ødelæggelse. Ogsaa her klagedes over Hestemøllernes Afskaffelse, hvilket var meget trykkende paa Grund af den lange Kørsel til og fra Mølle og den megen Tidsspilde med Bryggerfolkenes Udeblivelse undertiden 2— 3 Dage, hvorfor man søgte om, at Bryg gerne fik deres Hestemøller igen, eller at der i det Mindste forord- nedes saa mange saadanne paa belejlige Steder, som vare nødvendige, at ingen maatte brygge mere end 18 Tdr. Malt om Ugen, og at der var en bestemt ensartet Overenskomst med Øltapperne uden For æring, Tilgift og Villighed og med kontant Betaling. 2 »
Made with FlippingBook HTML5