545385163

12

deres Næring, hvorfor det i 1701 blev ham forbudt at handle med Øltappere og Kroersker*), hvorom det i Skrivelse af 14. Juni 1701 hedder: »Frederik IV. gør alle vitterlig, at eftersom Bryggerlavet vor etc. Kjøbenhavn for os allerunderdanigst haver ladet andrage, hvorledes Bryggerne i samme Lav mærkelig skal være komne til Agters over den Indpas, som dem udi deres Bryggernæring tilføjes af vor Kommerceraad os elskelige Peter Klovman formedelst den Frihed, han ved vort Bryggerhus’ Forvaltning har, at han til alle og enhver, saa vel til particulære som til Værtshuse og Kroholdere, maa sælge baade brunt og hvidt 01, foruden at han endog leverer 01 til vor Husholdning, Kastellet Frederikshavn og vor Flaade, naar den bliver udrustet, allerunderdanigst derfor begæres, at derpaa Bod maatte rammes, da paa det bemeldte Bryggerlav kunde igen op­ komme og søge sig at konservere, have vi allernaadigst for godt be­ fundet at forbyde, saasom vi og hermed ganske og aldeles fornævnte Peter Klovman den partikulære Handel med brunt 01 i Kjøbenhavn, desligeste at udsælge det hvide 01 uden alene til partikulære Huse, som det kunde forlange, og ikke til nogen Kroholder, Værtshus eller Vinkælder, under følgende Strafbøder . . . Men til vor Hofholdning og Kastellet saa vel som til Flaaden, naar den det behøver, nyder og beholder han fri Leverance herefter som tilforn. Og dersom han ej skulde finde sig derved holden, ville vi allernaadigst overlade for­ nævnte Bryggerlav vort Bryggerhus’ Forvaltning med samme Kon­ ditioner, som han derom har kontraheret.« Ligeledes hedder det i Bryggernes Lavsartikler af 12. Marts 1723 § 2 7 : ' ». . . Saa vil det derimod tilkomme Forvalteren over det kgl. Bryggerhus at holde sig sin Kontrakt og de Brygger-Lavet . allernaadigst forundte Privilegier efterrettelig. Hvorimod Brygger- Lavet ikke bør være ham hinderlig i hvis Friheder der hannem i saa Maader ere akkorderede, saa at han herefter ligesom hidindtil bruger sit allernaadigste Privilegium med al Frihed.« Da imidlertid Peter Klovman saa vel som hans Eftermand J o r i s K l o v m a n tvært imod Forbudet vedblev at handle med Værtshus- og Kroholderne, gav det Anledning til langvarige Kævlerier, der først endte i 1739, da B r y g g e r l a v e t , for at blive denne besværlige Konkurrent kvit, s e l v f o r p a g t e d e K o n g e n s B r y g ­ h u s for en aarlig Afgift af 3,000 Rdl. til den kgl. Kasse, hvilket

*) Øltapperne kaldtes Kroersker, som om det var Kvinder, medens man paa denne Tid dog kun træfier ganske faa Kvinder i denne Næring.