545383586

4 — i Udlandet vendte han i 1766 hjem og tog straks fat paa Un­ dersøgelser vedrørende Kvægpesten, der endnu optraadte paa Sjælland. I nogle Aar praktiserede han derpaa som Læge, men bevarede sin Interesse for Veterinærvidenskaben usvækket og tænkte stadig paa Oprettelsen af en dansk Veterinærskole. Efter længere Forhandlinger udstedtes der da ogsaa i 1772 en kgl. Re­ solution, der bestemte, at der skulde oprettes en saadan uden f or København-, Abildgaard turde imidlertid ikke gaa ind paa denne Plan, der derfor blev opgiven. Aaret derefter oprettede han for egen Regning, men dog med Stats­ understøttelse den d a n s k e V e t e r i næ r s k o l e paa Kri- stianshavn. Der hørte Mod til at tage denne Sag o p ; Befolkningen havde ikke Øjet aabent for Sagens store Betydning, men saa paa Grund af nedarvede Fordomme med Afsky paa dem, der havde med syge Dyr eller e ndo g med selvdøde Dyr at gøre. Endnu længe efter holdt denne Fordom sig; da N e e r g a a r d saaledes en Snes Aar efter Skolens Oprettelse vilde studere Veterinærvidenskab i Stedet for at læse til juridisk Eksamen, forbød Faderen — en oplyst Landmand — ham at have med «Rakkeriet paa Christianshavn» at gøre; og da Faderen senere maatte bøje sig for Sønnens Ønske og love ham Understøt­ telse i 2 Aar, saa skete det med den Tilføjelse: «Naar disse to Aar ere forbi, kan Du jo ty til Din Qvasicollega Rakke­ ren.* Denne Afsky for selvdøde Dyr var endog saa stor, at man ansaa det for nødvendigt, for at kunne afskaffe «Nat- mændene*, at udstede en Forordning (1794), som paabød en­ hver ved egne Tjenestefolk at lade deres døde Heste afhude. Abildgaard havde imidlertid det fornødne Mod. Hans Kærlighed til Sagen, hans Fordomsfrihed og store Kundskaber satte ham i Stand til at overvinde alle Vanskeligheder. Der skulde imidlertid ikke alene en modig Mand til at føre Sagen igennem, der skulde ogsaa en stor Mand; og det var Abild­ gaard. Han nød stor Anseelse hos alle, hos Datidens Læger og Naturforskere, saavel som hos Statsmændene. «Under Abildgaards Forstanderskab var Veterinærskolen et Samlings­ sted for vore berømteste Lærde og Naturforskere, der flokke