545383586

Den kgl. danske Veterinærskole

og den kgl. Veterinær- og Landbohøjskole. 1773 — 1858 — 1895 .

Særtryk af Maanedsskrift for Dyi læger. VII. 1896.

'•>3

*;

Fr. Bagge. — København.

Rifter Sommerferien 1895 toges samtlige nye og ombyg­ gede Lokaler paa den kgl. Veterinær- og Landbohøjskole i Brug, og denne fremtræder nu i en Skikkelse, der gør den til en af de største og bedst indrettede Anstalter af denne Art i Europa. Der turde i denne Anledning være Grund til i korte Træk at fremdrage de to danske veterinære Under­ visningsanstalters Historie. Anledningen til Veterinærskolens Oprettelse var som be­ kendt Kvægpesten, der i Midten af forrige Aarhundrede rasede over næsten hele Europa og tvang Regeringerne til at skænke Dyresygdommene tilbørlig Opmærksomhed. I 1762 optraadte Sygdommen i Jylland og Fyn og naaede en meget betydelig Udbredelse; forskellige Læger bleve udsendte for at undersøge den og standse dens Ødelæggelser, men uden Nytte; nu som forhen hærgede Kvægpesten Landet og dræbte Kvæg i Tusindvis trods Lægernes Undersøgelser, trods «redelige Landmænds Raad og Midler», trods L u d v ig Hol­ b e rg s vittige Foredrag i Videnskabernes Selskab. Regeringen bestemte sig da til at lade flere unge Medicinere studere Veteri­ nærvidenskaben ved den nylig i Frankrig oprettede Skole1). Den ene af disse var P. C. A b ild g a a rd , Efter 3 Aars Ophold*)

*) Den første Veterinærskole oprettedes i Lyon (1762), den anden i A l fort (1763), derefter kom Turin (1769), København (1773) osv.

4 — i Udlandet vendte han i 1766 hjem og tog straks fat paa Un­ dersøgelser vedrørende Kvægpesten, der endnu optraadte paa Sjælland. I nogle Aar praktiserede han derpaa som Læge, men bevarede sin Interesse for Veterinærvidenskaben usvækket og tænkte stadig paa Oprettelsen af en dansk Veterinærskole. Efter længere Forhandlinger udstedtes der da ogsaa i 1772 en kgl. Re­ solution, der bestemte, at der skulde oprettes en saadan uden fo r København; Abildgaard turde imidlertid ikke gaa ind paa denne Plan, der derfor blev opgiven. Aaret derefter oprettede han for egen Regning, men dog med Stats­ understøttelse den d a n s k e V e t e r in æ r s k o le paa Kri- stianshavn. Der hørte Mod til at tage denne Sag op; Befolkningen havde ikke Øjet aabent for Sagens store Betydning, men saa paa Grund af nedarvede Fordomme med Afsky paa dem, der havde med syge Dyr eller en d o g med selvdøde Dyr at gøre. Endnu længe efter holdt denne Fordom sig; da N e e r g a a r d saaledes en Snes Aar efter Skolens Oprettelse vilde studere Veterinærvidenskab i Stedet for at læse til juridisk Eksamen, forbød Faderen — en oplyst Landmand — ham at have med «Rakkeriet paa Christianshavn* at gøre; og da Faderen senere maatte bøje sig for Sønnens Ønske og love ham Understøt­ telse i 2 Aar, saa skete det med den Tilføjelse: »Naar disse to Aar ere forbi, kan Du jo ty til Din Qvasicollega Rakke­ ren.* Denne Afsky for selvdøde Dyr var endog saa stor, at man ansaa det for nødvendigt, for at kunne afskaffe «Nat- mændene*, at udstede en Forordning (1794), som paabød en­ hver ved egne Tjenestefolk at lade deres døde Heste , afhude. Abildgaard havde imidlertid det fornødne Mod. Hans Kærlighed til Sagen, hans Fordomsfrihed og store Kundskaber satte ham i Stand til at overvinde alle Vanskeligheder. Der skulde imidlertid ikke alene en modig Mand til at føre Sagen igennem, der skulde ogsaa en stor Mand; og det var Abild­ gaard. Han nød stor Anseelse hos alle, hos Datidens Læger og Naturforskere, saavel som hos Statsmændene. «Under Abildgaards Forstanderskab var Veterinærskolen et Samlings­ sted for vore berømteste Lærde og Naturforskere, der flokke

6 des om deres Orakel; ja mangen Lærd fra Udlandet besøgte Danmark blot for Abildgaards Skyld . . . » «og der forgik sjeldent nogen Uge, at han ikke modtog Besøg af vore frem­ mede Ministre, hvem han igjen ofte gjestede,» fortæller Neer- gaard1), og der er næppe nogen Tvivl om, at den sociale Stilling, som Abildgaard besad, har bidraget i høj Grad til at bringe Veterinærskolen over de første Skær og til forholdsvis hurtig at gøre den til en søgt og anset Anstalt. Abildgaard købte et 2-Etageshus med en tilhørende større Plads paa Hjørnet af St. Anna- og Dronningensgade og opførte et Par mindre Bygninger, bl. a. en Sygestald til 8 Heste. Den 13. Juli 1773 begyndte Forelæsningerne, der be­ søgtes af Kavaleriofficerer og -underofficerer, og væsentligst angik Hestekendskab; først nogle Aar senere begyndte Ka­ valeriet at sende Smede og Smedelærlinge for at faa dem ud­ dannede til Kursmede, og efter yderligere nogle Aar begyndte civile Elever at søge til Anstalten. Abildgaard indsaa snart, at Staten vilde staa sig ved at overtage Anstalten, og 1776 ordnedes det saaledes, at Vete­ rinærskolen blev «sin egen Ejer». Ved Velvilje fra alle Sider udviklede den sig nu forholdsvis rask; kort i Forvejen var der bleven ansat en tysk Smed som Beslagmester, og umiddelbart efter Overdragelsen til Staten ansattes 2 Kirurger som Hjælpe­ lærere («Pensionærer*). Efterhaanden som Skolen arbejdede sig fremad, blev Abildgaards Arbejde større, og Nødvendig­ heden af at ansætte endnu en fast Lærer blev indlysende, saa meget mere, som der jo ogsaa maatte tænkes paa en eventuel Afløser af Abildgaard; 1783 blev E r ik N issen V i­ bo rg udnævnt til Lektor ved Skolen. - Eleverne, der besøgte Skolen, maatte være sunde, kraf­ tige, og øvede i Smedning; særlige teoretiske Kundskaber forlangtes derimod ikke; Undervisningen paa Skolen maatte derfor væsentligst blive praktisk, og der lagdes en særlig stor .Vægt paa Undervisningen i Smedning og Beslag; men ogsaa den teoretiske Undervisning var efter Tiden fortrinlig, og dertil

*) Neergaard: Mit Livs vigtigere Tildragelser.

— 8 — bidrog ikke blot Abildgaards store Kundskaber og Interesse for Lærervirksomheden, men ogsaa de talrige Forsøg, som han foretog paa Dyr. Uventet og pludselig døde Abildgaard i Begyndelsen af Aaret 1801. Viborg afløste ham som Skolens Forstander, og J. V. N e e r g a a rd , den dygtige Anatom og Hestekender, udnævntes til tanden Lærer*. Desværre kunde disse to ikke enes; allerede to Aar senere blev der nedsat en Kommission til at dømme dem imellem. Neergaard maatte da^som^den yngste tage sin Afsked, og rejste for Statens Regning ilflere Aar til Udlandet; da han vendte hjem, haabede han paa An­ sættelse i Veterinærfaget, men forlod atter Danmark ] KHid­ sighed, idet han viste en ny Rejseunderstøttelse fra'sig. Da han senere vendte tilbage, ansattes han ved Remontevæsenet, men gik snart over i privat Virksomhed, og gik saaledes desværre tabt for Veterinærskolen. I hans Sted ansattes fore­ løbig Hjælpelærere, og først 1809 fik Skolen atter’ en «anden Lærer*, idet Hjælpelæreren Carl V ib o r g , en Brodersøn ^af Forstanderen, fik kongelig Udnævnelse. Under Erik Viborgs Ledelse udviklede Skolen sig ikke lidet; den fik nye Stalde, en ny Smedje og Boliger’ for Lærere og Elever, ligesom han forskaffede Skolen et større Stykke Jord paa Amager, der dels blev benyttet til «syge Dyrs Som­ merpleje*, dels til Indretning af en «Medicinalhave», der leve­ rede Lægeplanter til Skolens Apotek. Erik Viborg var en energisk Mand, der havde Indsigt 1 mange Forhold uden for sin egentlige Virkekreds, og som derfor ogsaa beklædte en Række forskellige Tillidshverv. Som Veterinær maa han sættes meget højt, paa flere Om- raader har han endog været ikke lidet forud for sin Tid. Under hans Forstanderskab arbejdedes der paa lignende Maade som forhen; Undervisningen var meget grundig, væ­ sentligst praktisk, dog uden at den teoretiske Undervisning forglemtes; som forhen vare Elevernes Forkundskaber kun meget smaa, saa Skolen maatte bl. a. give Undervisning i Regning og Skrivning. Under Abildgaard og Erik Viborg stod Veterinærskolen afgjort paa et højt Trin; fra et Intet havde den i Løbet a f

IO forholdsvis kort Tid hævet sig til en baade her hjemmebog i Udlandet anset Anstalt, fra hvilken der udgik mange og dygtige, praktiske »Kursmede*. Erik Viborg døde 1822, hvorpaa C arl V ib o r g ud­ nævntes til Skolens Forstander, medens hans Fætter G. C. W ith blev »anden Lærer*, og en yngre Broder E r ik R a s ­ mus V ib o r g »tredje Lærer*. Denne [sidste, der forestod Skolens Apotek og underviste i Naturkyndighed, Botanik og Farmaci, afskedigedes allerede i 1830, og erstattedes af en Nevo H. C. T sch e rn in g . Carl Viborg var Forstander indtil 1844. I denne Periode undergik Skolen flere væsentlige Forandringer. Flere af Byg­ ningerne ombyggedes, Skolens Bestyrelse forandredes delvis, idet bl. a. en Inspektør ansattes. Vigtigere end dette var dog de Ændringer vedrørende Undervisningen, som indførtes. Hidtil havde man, som anført, kun stillet meget faa For­ dringer med Hensyn til Elevernes Fordannelse-, man begyndte i denne Periode at prøve Eleverne i de almindelige Skole­ kundskaber ved Optagelsen, og i 1837 indførtes en Forbere­ delseseksamen, der afholdtes ved Veterinærskolen, og som afløstes af »den almindelige Forberedelseseksamen* ved Uni­ versitetet, der indførtes i 1838 ved kgl. Resolution. Fordrin­ gerne til denne Eksamen vare omtrent de samme som ved •den senere »Forberedelseseksamen af lavere Grad*. Carl Viborg var en flittig Mand, der har efterladt sig mange Skrifter, men der kan næppe være Tvivl om, at Sko­ lens Anseelse i denne Periode er gaaet tilbage, trods det, at man gennem bedre Forkundskaber søgte at højne Dyrlæge­ standen. Ret karakteristisk i saa Henseende er det, at man i 1837 ansatte en ung Læge, Bendz, som Docent i Anatomi og Fysiologi, trods det at han ikke som alle tidligere Lærere havde studeret ved Skolen, og at man sendte en anden ung Læge, B a g ge , til Udlandets Skoler. I 1844 døde Carl Viborg. Skolens Bestyrelse undergik ved denne Lejlighed en ret betydelig Ændring; medens An­ stalten tidligere havde staaet under en Direktion, blev den nu undergivet en enkelt Direktør (Collin), og medens »første Lærer* hidtil som Forstander havde haft det daglige Til-

12 syn og været den egentlige Leder af Skolen, blev Forstander­ skabet nu nedlagt, medens Skolens 4 faste Lærere tilsammen dannede et Bestyrelsesraad. I 1851 oprettedes det veterinære Sundhedsraad; og en Del af Skolens Sager henlagdes under dette, hvad der sikkert var mindre heldigt, da ikke alle de faste Lærere havde Sæde i Raadet. — Skolens faste Lærer­ personale kom ved Viborgs Død til at bestaa af W ith , T s ch e rn in g , B endz og B agge . Der oprandt nu en mindre heldig Periode, hvor Kiv og Strid herskede, da de unge Lærere stillede sig i afgjort Opposition til de ældre; og denne Uenighed har sikkert haft en uheldig Indflydelse paa Under­ visningen netop i denne Periode, hvor man søgte paa for­ skellig Maade at ændre Undervisningsplanen, og endelig i 1853 fik den givet en efter Tidens Fordringer nogenlunde afpasset Form. Lærerpersonalet var imidlertid bleven forøget med B a r fo e d og P rosch , og S to c k fle th var bleven ansat som Dyrlæge ved Anstalten.' Trods det, at Skolen saaledes var bleven forsynet med gode Lærere, vare Forholdene ikke tilfredsstillende; Skolen trængte til en gennemgribende Fornyelse. I 1853 fremkom Bendz med et Forslag om Oprettelsen af en højere Under­ visningsanstalt for anvendte Naturvidenskaber, der skulde ud­ danne Veterinærer, Landbrugere, Landinspektører, Forstmænd og Gartnere. Idéen var ikke ganske ny, allerede flere Aar tid­ ligere havde With saaledes taget Ordet for at indrette et »Ager­ dyrknings-Institut* ved Veterinærskolen. Bendz’s Forslag vandt Tilslutning, der nedsattes en Kommission til at undersøge Sagen og afgive Betænkning, og ved Lov af 8. Marts 1856 nedlagdes Veterinærskolen paa Kristianshavn og oprette­ des den kgl. Veterinær- og Landbohøjskole. Denne toges i Brug i Sommeren 1858, men besøgtes i de første Aar kun af Veterinærer, Landbrugere og Landinspektører, idet Kursus for Havebrugere og Skovbrugere først indrettedes i Efteraaret 1863. Højskolens Bestyrelse blev lagt i Hænderne paa en administrerende Direktør, der tillige blev Formand for Lærerraadet (Undervisningsraadet); dette fik derimod Ledelsen af Undervisningen i sin Haand. Det bestemtes, at Undervisningen ved den nye Anstalt

— 14 skulde ledes af 7 faste Lærere, nemlig 2 i de patologiske Fag, I i Anatomi og Fysiologi samt Zoologi, 1 i Husdyrbrug, 1 i Kemi og Farmakologi, 1 i Landøkonomi og 1 i Land- maaling samt af flere Docenter, deriblandt 1 i Beslaglære og 1 i Veterinær Retslære. Denne Ordning maatte for Veteri­ nærernes Vedkommende betragtes som et Fremskridt. Selve Undervisningsplanen undergik derimod ikke væsentlige Æn­ dringer. A f de ældre Lærere afskedigedes With, der samtidig blev udnævnt til Landstutmester, medens Tscherning vel af­ skedigedes som fast Lærer, men ansattes som Docent i Rets­ lære. Den ene Lærerpost i de patologiske Fag besattes som bekendt med Stockfleth. Der oprandt nu en ny og hæder­ fuld Periode for Veterinærskolen, hvor Undervisningen blev baaren frem af dygtige unge Kræfter. Havde Abildgaards og Viborgs Periode været den praktiske Dyrlægekunsts, saa blev denne Periode Naturvidenskabernes, takket være Folk som Bendz, Barfoed, Schiødte o. fl. Fagvidenskaberne bleve heller ikke forsømte, Undervisningen i Husdyrbrug indtog saaledes endog ved P ro s c h ’s Personlighed en fremtrædende Stilling i Højskolens Undervisning, og heri maa man sikkert søge Grun­ den til, at saa mange af Dyrlægerne fra den Tid med For­ kærlighed have beskæftiget sig med Husdyrbruget. A f den Tids Kræfter er der imidlertid ingen, der har haft den Betydning for Veterinærvæsenet i Danmark og for Dyrlægerne som S t o c k f l e t h , den flittige, geniale Stockfleth, der stod i nær og livlig Forbindelse med hele Dyrlægestanden, som kendte denne og dens Forhold nøje, og som utrættelig arbejdede for den. Som det altid gaar, varede Glansperioden kun en T id ; i Slutningen af Halvfjerdserne var Skolen, om ikke paa Retur, saa dog ikke længere paa Højde med Tiden og med de udenlandske Veterinærskoler; samtlige Lærere i Veterinær­ fagene vare bievne til Aars og havde, hvad der er let for- staaeligt, ikke Øjet aabent for det nye, Tiden bragte med sig. Stockfleth døde 1879; Bendz tog det følgende Aar sin Afsked, og Prosch døde 1885 efter flere Aars tiltagende Syg-

dom, og en ny Periode kan derfor siges at have taget sin Begyndelse hen imod Midten af Firserne. Der er kun forløbet en halv Snes Aar siden da, men disse Aar have bragt meget nyt frem paa Veterinærvæsenets Omraade: Indførelsen af A n t i s e p t i k k e n i Dyrlægens Praksis, Oprettelsen af F o r s ø g s l a b o r a t o r i e t me d de t s b a k ­ t e r i o l o g i s k e A f d e l i ng , Indførelsen af Mi kro skop i , p a t o ­ l o g i s k Ana t omi og Kødkon t r o l som Undervisningsfag, Op­ rettelsen af F o r t sæ t t e l s e s ku r s u s for D y r l æ g e r og endelig K amp e n mod Tube r ku l o s en . Var Tidsrummet 1858— 80 Naturvidenskabernes, saa turde den nuværende Periode vel med Rette kunne betegnes som de patologiske Fags. Æren herfor, som for næsten alle de nævnte Fremskridt, tilkommer Bang , der her hjemme i dette Tidsrum, fremfor nogen an­ den har haft Indflydelse paa de patologiske Fags som paa hele Veterinærvæsenets Udvikling. Det betydelige videnskabelige Opsving, som Veterinær­ fagene saavel som Landbrugsfagene og beslægtede Fag havde taget i den sidste Snes Aar, medførte selvfølgelig Krav om flere Lærerkræfter véd Højskolen, og i Aarenes Løb ere der­ for nogle Docentposter bievne omdannede til faste Lærerstil­ linger, og enkelte nye Lærerposter ere oprettede (saaledes i de patologiske Fag 1886); men der trængtes desuagtet til flere Lærere, og da tillige,Skolens Lokaler vare meget for smaa til at rumme de mange studerende og de store Samlinger, henvendte Højskolen sig til Ministeriet desangaaende; der nedsattes en Kommission til at udarbejde Forslag om en Ud­ videlse af Veterinær- og Landbohøjskolen, og denne afgav i 1887 sin Betænkning. De politiske Forhold lagde i flere Aar alvorlige Hindringer i Vejen for Sagens Gennemførelse, men det lykkedes dog Skolens Direktør, Hs. Ekscellence, General­ løjtnant Thoms en at føre den igennem. I Foråaret 1892 paabegyndtes Arbejderne, og som nævnt afsluttedes de i Sommeren 1895. Højskolens Ydre er nu fuldstændig forandret. Den tid­ ligere Hovedbygning er vel i det væsentlige uforandret, men den er skjult af og bygget sammen med en lang 2-Etages Bygning med Facade mod Biilowsvej. Den gamle Staldbyg-

iG —

•ning er forsvunden og har givet Plads for en stor 2-Etages Bygning med Lokaler for Anatomien, Zoologien, den patolo­ giske Anatomi og Husdyrbrugsfagene; bag denne Bygning findes de 3 nye Staldbygninger, dannende en Firkant med den1). Vagtstuen og Kontoret ere henlagte til én ny Byg­ ning. Hundestalden er ombygget og udvidet; og flere mindre Bygninger ere opførte. Ved Loven af 14. April 1892 fastsattes de faste Læreres Antal til 20; af disse ere 3 ansatte i de patologiske Fag, 1 i Husdyrbrugsfagene, I baade i de patologiske Fag og i Husdyr­ brugsfagene2), 1 i Anatomi og 1 i Fysiologi; 6 ere ansatte i Naturvidenskaberne, de andre i Landbrugs-, Landmaalings-, Skovbrugs- og Havebrugsfagene. Samtidig med Lovens Vedtagelse blev Spørgsmaalet om on Revision af Højskolens Undervisningsplan taget op, og Resultatet heraf blev som bekendt en Skærpelse af Fordrin­ gerne for Adgangen til Studiet af Veterinærfaget og en Om­ ordning af Undervisningsplanen og af Eksamen for Veteri­ nærerne (saavel som for de andre Elevklasser)3). De Forhold, hvorunder Dyrlægerne for Fremtiden her hjemme ville blive uddannede, maa siges at være tilfredsstil­ lende; Højskolens Kliniker ere tilstrækkelig store (kun paa Kvægpraksis kniber det; men herpaa vil der muligvis med Tiden tildels kunne raades Bod), Samlingerne ere gode, Lo­ kalerne tilstrækkelige; Undervisningen er lagt godt til Rette for Eleverne, og Undervisningstiden længere end ved de fleste andre Veterinærskoler. J.

J) En nøjagtig Beskrivelse findes i Tidsskr. f. Veter. XXIV. *) Endnu ikke endelig besat. s) Maanedsskr. f. Dyrl. VII. S. 86 og 310.