545382423

lf) ikke et Haar bedre i denne Henseende, end Havens Directeurer, særlig jeg? — Hr. S.s Citater, Side 47, ere efter min Mening kun et skrækkeligt Yrængebillede, hvor der, ligesom med en god, eller en ond Yillie, atter søges tilveiebragt de sædvanlige So- phismer eller Haarkløverier ved en Sammenblanden af Ordene: Gratis, — solgt, — og Tuskhandel. Hr. S. mener sagtens, at hans Ord ere gode til at faae Forstand af, og at hans Citater ere veiledende, medens jeg anseer dem for at være vildledende, og Enhver der i sin Tid har læst Directionens lille Piece, vil sikkert have forstaaet den, medens Hr. S., som sædvanlig, med den bedste Villie af Yerden synes at ville misforstaae Meningen deri, og om muligt at formaae Andre til det Samme. Sagen er imidlertid dog, at Directionens Udtalelser ere rigtige, hvilket sikkert vil bevises i det Efterfølgende. Det samme gjælder om det her, Side 47—49, opgravede Brev af 28de Januar 1888 fra Havens Direktion til Kultusmini­ steriet, og som Hr. S. nu a t t e r , som i sin Brochure om Haven, for en Deel Aar siden, holder frem, ligesom i en Storheds-Ruus. Efterstaaende Lister og Fortegnelser ville — endskjøndt det jo i Grunden kun er en Directionssag og egentlig slet ikke kommer Hr. S. ved, — og uagtet Hr. S., Side 49, næsten præsterer det Utrolige udi egen Indbildning ved ligesom at ville frakjende »Directionen« al Huskesands (alias Hukommelse) — vistnok til­ strækkeligt bevise Rigtigheden af ovenfor nævnte Brevs Indhold. Men derfor er Hr. S. vel alligevel ikke tilfreds? — Dog muligen, at Hr. S. selv, derefter, kan komme til at huske lidt bedre. — Hele Hr. S.s her givne Fremstilling er jo kun et Opkog af et tidligere forsøgt Angreb, som efter min Mening alt er til­ strækkeligt besvaret, og derfor her næppe fortjente at besvares. At Hr. S. derhos benytter en Slags Erklæring fra en tid­ ligere, for et kort Tidsrum af c. 1 Aar og 5 Maaneder i Havens Tjeneste værende Inspecteur, med Hensyn til en Ordre, som jeg skulde have givet ham angaaende Forsendelsen af alle de i Haven døde Dyr, undrer mig kun forsaavidt, som den er fra den selvsamme unge Mand, som Hr. S. i sin Tid og i sin første Brochure havde saa umaadelig meget imod og at udsætte paa (selv længe førend han havde seet ham, eller kjendte det aller- ringeste til ham). — Dog dette h u s k e r Hr. S. maaske ikke mere?