545378280

PLANLÆGNINGSTEMA: DEN GRØNNE BY Kalvebodkilen Med fredningen i 1990 af landzone-

ligt at spise frokost i en tidligere kongelig lysthave, som det er at spille bold på en tidligere militær eksercerplads. Parkernes skala er m indre end Kalvebodkilens, men temaet er det samme, at styrke byens grønne kvaliteter. Andre “grønne” områder Byens parker ligger overvejende enten i de centrale byområder eller i byens yderområder. De tæt bebyg­ gede Brokvarterer er kun i meget beskedent omfang forsynet med større offentlige friarealer. Derfor er en del a f Assistens kirkegård på Nørrebro ved at blive om dannet til bydelspark. 1 forbindelse med by­ fornyelsen på Vesterbro vil der bli­ ve gjort tilsvarende forsøg på u tra­ ditionelle “g rønn e” løsninger. Den ulige fordeling a f byens parker mellem bydelene øger behovet for direkte og trafiksikre forbindelser mellem de tætteste boligkvarterer og de største grønne områder. L ineæ rparker gennem Nørrebro og Vesterbro, stiforbindelser fra Vesterbro til Vestamager og helt over til den fremtidige Østamager S trandpark vil være et ideelt mål. Byens rum Kommunens nye parkeringspolitik i de centrale bydele om fatter blandt andet en gradvis etablering af flere bilfrie torve og pladser. En omlæg­ ning a f Ring 11 til voldgaderne vil ligeledes medvirke til den ønskede traf ikale fredeliggørelse a f de histo­ riske bykvarterer i Ind re By og på Christianshavn. Forståelsen for det offentlige rums betydning for byens trivsel er stigende ligesom viljen til at anlægge en kunstnerisk synsvin­ kel på byrummets udformning. Den arkitektoniske behandling af byens rum omfatter også en bevidst introduktion af “grønne” elementer. Et enkelt træ - som på G råbrødre Torv - kan give byrummet en “g røn” accent. I forbindelse med den igangværen­ de byfornyelse eksperimenteres der med udformningen af grønne gård ­ rum og byøkologiskc elementer. Også i den lille skala gøres der såle­ des forsøg på at realisere Køben­ havn som en “grøn by”.

dclcn af Amager Fælled og Vest- amager er der sikret en 30 km ’stor “g røn” kile, der i modsætning til Fingerbyens øvrige kiler når helt ind til storbyens tætteste byområder. Med fredningsbestemmelserne som grundlag kan kommunen nu påbegynde udarbejdelsen af pleje­ planer for de forskellige delom rå­ der i den grønne kile. Fredningsbe­ stemmelserne differentierer den grønne kiles fremtidige anvendelse således at den rekreative udnyttelse prioriteres mod nord nærmest by­ en, mens naturbeskyttelsen priori­ teres mod syd på de fjernest liggen­ de fredede arealer. Vestamager er et landskab under hurtig omdannelse. Fra afvandin­ gen af de inddæmmede arealer begyndte i 1940’ernc, h a r området gennemlevet en transformering fra marsk til slette med begyndende skovvegetation. Det er fredningens intention at regulere denne om ­ dannelse. Den grønne kile er altså både i sin oprindelse og i sin nu fastlagte fremtidige anvendelse et menneskeskabt landskab. En bys grønne om råder bliver imidlertid ikke m indre værdifuld, fordi de er formet af mennesker. Næsten alle Danmarks natu rom rå­ der er i større eller m indre grad også kulturlandskaber, der vidner om danskernes brug a fjo rd en i for­ tid og nutid. I Kalvebodkilen ople­ ves det menneskeskabte landskab midt i storbyen. Kilens størrelse og beliggenhed bidrager i den store skala til realiseringen af Køben­ havn £om en “grøn by”. Byens parker Kransen af parker omkring de hi­ storiske bydele er et stort æstetisk og rekreativt aktiv for byen. Også de store grønne områder, Fælled­ parken, Valbyparkcn, Frederiks­ berg Have, Damhussøen og Utter- slcv Mose bryder storbyens bebyg- gelsesmønstcr på en måde, der til­ fører byen kvaliteter og variation. Skønt de grønne om råder har vidt forskellig oprindelse, indgår de nu alle i den demokratiske storbys hverdag, hvor det er lige så n a tu r­

G R Ø N N E

HELLERUP

_ ^ ^ V y A V 'A j. ., NT*?

V

UjF5*.^v>

/

t

.

> . •

kv**.

•

•

•

2 2 9 \

£

9

•

.r ; .v 'APL

•

•

•

f ...

IvpOVfifA '/' , > ,

~ -J

.«•

..'V-

V. A ’( r* • K

■

B Y E N S P LA D S E R

24