545171201

90 sted: „Hør, Kraft. Hvis Din Hustru falder i Vandet, vil Du så springe ud efter hende?" „Nej gu’ vil jeg ikke nej." „Men Menneske dog!" „Nej, gu’ om jeg vil. Du gør det jo." Så fik han Latteren på sin Side, og jeg kunde have sparet mig Spørgsmålet. Sorgen gréb imidlertid ind i vort glade Liv. Fru Josephine Skibsted blev syg, fik Vattersot og kunde ikke leve. Dagen før Døden meldte sig, sad hendes Mand, Etatsråd Carl Skibsted og Sønnen Charles, den nuværende Overretssagfører, i Dagligstuen og græd, da jeg trådte ind. Strax efter gik Præsten, som havde aflagt den Syge et Besøg, og vi satte os alle tre ind ved Sygesengen. „Jo—e,“ sagde den Døende, „da jeg mærkede, at den naive Mand vilde tage Mål af Ligtalen over mig, hjalp jeg ham tilrette og gav ham Stikordene." Og dette blev fortalt med så smittende Humor, at vi alle tre var lige ved at trille under Bordet af Latter. Dagen efter lå denne storslåede Kvinde Lig.