545171201

77 tilbords, og de to Officerer Grevinderne, som var lutter Elskværdighed. På en Sessionsrejse i Fyn gjorde jeg i min Fødeby Nyborg et godt Kup; den brave Amalie. Hun afløste vor næsten tre Alen høje og meget drøje Kokkepige, som under Benævnelsen: Brødre, havde tre Kærester, en Artillerist, en Infanterist og en Tømrer. Da Amalie den første Dag havde sat Kødretten, en rar Lammefrikassé, på Bordet, og min Hustru havde rettet an til Folkene, udbrød Amalie forbavset: „Men Frue! Alt det kan vi tre umuligt spise." „Det er ikke mere end sædvanligt." Samme Aften kom Ammen grædefærdig ind til min Hustru, kyssede hendes Haand og sagde:" Jeg må rigtignok ligesom Stu- pigen bede Fruen så meget om Forladelse. Vi har tidt tænkt ondt om Fruen som den, der sultede os. Men det var det Utyske af vor forrige Kokkepige, der snød både Her­ skabet og os. Vi har nu visiteret og op­ daget, at når det Skarns-Menneske havde fået Maden til os, så gemte hun mere end Halvdelen i Værelset på Vejen til Køkkenet for om Aftenen at traktere sine Mandfolk