545171201
68 vi kan godt sætte Sejl. Kan vi ikke stoppe Strømmen, venter vi med at lette til Brisen frisker. “ Folkene hév nu rundt i Spillet, de var lige ved at løbe løbsk, og hurtig viste Kæt- tingen ret op og ned. „Hiv Pal!“ Med Bommene ude af Spillet, fordéltes Kadetterne og Folkene til Merseskøder, og der blev kommanderet: Lad falde Sejlene!“ Med et Plask dumpede elleve Råsejl på én Gang ned fra Ræerne, og Sejlene hejstes firkant op. „Nå, min gode Lods?" „Vi må vente, Hr. Ameral. Ta’er vi Ankeret, gåer Skuden ad Helsingør til — lige op mod Vinden, Strømmen er hård." Så ventede vi. Men lidt efter, da Kor vetten skød frem over Ankeret, blev der hévet om, dog kun én Omgang, så var Spillet ikke til at rokke. Ankeret havde bidt sig fast. Med Hestetouge på Bommene lagde da de mange Mennesker Ryg til, fuldt så meget som Samson i Blochs Maleri. Men Ankeret sagde nej. Underofficererne tog nu fat — med Munden.
Made with FlippingBook Online document