545171201

18 for om Natten at sove uforstyrret paa en velrédt, god Sovesofa. Det eneste man selv måtte gøre var at hilse paa Admiralen, Holmens Chef, når han paa sin Inspektion passerede Vagten. Man havde da at mælde: „Intet at mælde, Hr. Admiral." At have Vagt paa Nyholm var således ikke at foragte, ligemeget om vor Tyran, Vinterkulden, havde lænkebundet Sund og Hav med Is og Sne, eller man om Somme­ ren på en solklar Dag lod øjet følge de mange Sejlere, der passerede, og ikke mindre når man en Måneskins-Aften i August drak The med Familie og Venner oppe på Volden. Da var det i stille Vejr ligeså bedårende at betragte den blanke Havflade som at høre et Anker falde, Kættingen følge efter, en Skibshund gø, Åreslagene fra en Robåd og om Torsdagen Musiken på Kastelsvolden. — Visitationen af Nyboderhusene kunde der­ imod være hård nok. Sammen med vor brave Sergent Madsen kom jeg på et s å d a n t Eftersyn en Dag ind i en Stueétage. Da Madsen åbnede Døren til Lejligheden, modtog en kvælende, pestrgtig Stank os.