545171201

II H v o r var vi dog lykkelige! Alt havde jo vendt sig fra Sorg til Glæde siden forrige Efterår, da jeg sejlede til Vestindien. — Lidt efter lidt bedrede mit Bén sig. Jeg lagde Krykkerne, hjalp mig med en Stok, og da vi havde fået Sønnen døbt, tog jeg til København for at gøre Landtjeneste. Idet jeg fra Jernbanestationen droskede ind ad Vesterport og kiggede op gennem Frederiksberggade, forekom denne mig ligeså 'mørk, som København indenfor syntes tom og ikke husede nogen, jeg brød mig om. Og i mit Hjem, langs Volden mellem Vester­ gade og Studiestræde, gik det mig ligedan. Skallen havde jeg, men Kærnen manglede. Det var uhyggeligt. I Mondur vandrede jeg så hen på „Gammel-