545171201

128 Men nej! Det lille Hoved trak sig hur­ tigt tilbage. Den usminkede Sandhed stod der atter truende. Pludseligt, og uden at man kunde sige hvorfor, tog Sygdommen Fart til det Værre. I nogen Tid holdt den sig da på dette Standpunkt for igen at tage fat. Det gik aldrig op ad, altid den modsatte Vej som ned ad en Trappe med små Ophold på Reposerne for tilsidst at ende i — — — Når jeg spurgte vor Læge, Brodersen, gift med Hornemanns Søster, om hans Me­ ning, trak han paa Skuldrene — nej, der var intet Håb. I hvor nødigt Grandmama vilde af med os, fandt hun sig dog villig i, at vi tidlig på Efteråret flyttede ind til København. Vinteren gik hurtigt, altfor hurtigt, hver Time var jo en Skat. I Reglen stod min Hustru op og vi gik ud i stille Solskinsvejr, men hun måtte holde Sengen, når Sygdom­ mens Niveau dalede. I Begyndelsen af Juni 1862 tog vi ud til. Lindegården, efter at jeg havde været med at fejre Grundlovsdagen.